Det skal være spændende at gå i skole

Først lærer vi vores børn af gå, løbe og tale – men i skolen skal de lære at sidde og tie stille…

Børn fødes med en ufattelig lyst til at lære alt. Om kroppens sanser, sprogets magiske kræfter og verden omkring dem. Det sjoveste er, når man bliver så opslugt af situationen, at man først bagefter tænker over, hvor meget man egentlig fik lært. Skoleelever sætter pris på undervisning, der er spændende, meningsfuld og lærerig. Men når den ikke er det, mister de motivationen for at deltage, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Man kan nok ikke undgå, at elever keder sig i skolen engang imellem – og nogle gange kan det måske ligefrem være nødvendigt, når der er regnestykker, der skal trænes og grammatik, der skal forklares. Men ligesom børnene skal være undervisningsparate, bør skolen også være børneklar. Undervisningen skal være differentieret, have praksis-faglige elementer og være varieret så eleverne føler sig motiverede.

Inddrag eleverne

Vi forældre kan forklare vores børn, hvorfor det er vigtigt at gå i skole og lære noget. Vi kan også tale med vores børn om, hvad der motiverer dem og give den viden videre til læreren som indspark i et konstruktivt samarbejde. Ja, vi kan endda indgå i læringsforløb eller løse familieopgaver, hvis de er tilrettelagt så alle kan være med.

I skolebestyrelserne har vi også et ansvar for, at skolen giver eleverne lyst til at lære mere. Skal jeres principper opdateres i lyset af de nye rammer eller skal der udføres tilsyn med det? Tjek trivsels-målingerne for jeres skole og se om I også har problemer med kedsomhed. Føler eleverne at de har medindflydelse på hvad der sker i klassen? Er der ro til at fordybe sig? Er det sjovt at gå i skole? 

Vi ved allerede fra forskningen, at der mangler bevægelse og samarbejde med omverdenen, der giver den faglige viden mening. Ligesom vi kender eksempler på det modsatte fra praksis, der begejstrer elever og forældre. Helt oplagt er det at skolen lytter til gode råd om at inddrage eleverne i løsningerne gennem dialog og opmærksomhed på deres interesser. Giv dem medbestemmelse og betragt dem som producenter og ikke blot modtagere af viden. Tag deres forforståelse i betragtning, og foretag justeringer på baggrund af elevfeedback. 

Mere variation i skoledagen var en af intentionerne i folkeskolereformen, men på mange skoler nåede dette ikke at blive ordentligt implementeret, samtidigt med alt det andet – og nu er mulighederne i form af tid til understøttende undervisning atter blevet begrænset af andre hensyn. Til gengæld er der sidste år kommet lidt bedre balance med støtten til de praktisk-musiske fag. Samlet set ændrer det bare ikke ved, at  inddragelse og variation i skoledagen er noget, der motiverer eleverne, men samtidig er en mangelvare på mange skoler. Jeg ved, at der kan være mange forhindringer, barrierer og årsager til, at skoledagen ikke er blevet så motiverende, som vi ønsker det. Måske er det tid til at sætte det på dagsordenen igen? Jeg mener vi skylder vores børn at tale om, hvorfor de keder sig og finde løsninger sammen med dem.