Select Page

Lær dit barn at blive en kritisk mediebruger

En søgning på internettet er for mange børn ikke længere væk end mobiltelefonen i lommen. Det kan bidrage til gode faglige diskussioner både i skolen og derhjemme, men også mange misforståelser – for hvad er troværdigt og hvad er fake news?Både skole og forældre har derfor en vigtig opgave i at klæde børnene på med et sæt kritiske briller.

TEKST: JULIE THAYSEN ELMING
FOTO: MAJ CARBONI

Det er en helt almindelig skoledag og klassen skal have om månelandingen. Dengang Lance Armstrong tog et lille skridt for mennesket og et stort skridt for menneskeheden. Læreren skal til at fortælle om, hvordan Apollo 11 kunne hive sig løs fra jordens tyngdekraft, da en elev stikker hånden i vejret:

     “Jeg har læst, at mennesket slet ikke har været på månen. Alt det der er bare optaget i et studie i Hollywood,” siger han. Sådanne tilfælde vil lærere i de danske folkeskoler oftere og oftere komme ud for, mener formand for fællesbestyrelsen for Dansklærerforeningen, Jacob Buris Andersen. ”Man kan i dag altid finde en kilde på nettet, der siger det modsatte af læreren. Problemet er, at der altid er nogen, der vil lyve for os, fordi der er penge i det. Derfor er en kildekritisk tilgang til medierne så vigtig som nogensinde før,” siger han. Målet er, mener Jacob Buris Andersen, at vores børn og unge bliver mediedannede. Det skal forstås som, at man ikke ”bare” formår at bruge de digitale redskaber, men også kan analysere dem kritisk og forstår afsender og modtageres roller i vidensdelingen – både politisk og økonomisk. Det er en del af skolens ansvar at lære eleverne kildekritik, men det er vigtigt, at forældrene også tager diskussionen, når den dukker op derhjemme.

Kan bidrage til faglige diskussioner
Mange skoler har valgt at forbyde mobiltelefoner i skoletiden, men elevernes iver for at søge på internettet kan bidrage til gode faglige diskussioner, oplever Emil Hemmingsen, der er samfundsfagslærer og konsulent for Danmarks Lærerforening.

     ”Lærere og forældre skal lære eleverne, hvordan man også kan bruge internettet i faglige rammer. Selvom man støder på noget, der strider mod, hvad grundbogen siger, kan det bidrage til at få problematikkerne belyst fra forskellige kilder. Så længe vi er kritiske, over for det vi læser, kan det skabe spændende faglige diskussioner,” siger han.

     Mobiltelefoner kan selvfølgelig også være distraherende både midt i familiehyggen derhjemme og i undervisningen. Det sidste har formand for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen, også oplevet i sin tid i folkeskolen.

     ”Det er et stort problem, at mobilen tit forstyrrer i situationer, hvor den ikke skal bruges. Derfor er det så vigtigt, man gør en meget aktiv indsats helt fra starten og taler med børn og unge om, hvordan – og specielt hvornår – man bruger den,” siger han. Elevformanden understreger, at han ikke mener, at forbud er vejen frem.

     ”Vi kommer til at være mere og mere udsat for digitale medier i fremtiden, så vi kan jo lige så godt lære, hvordan vi bedst bruger dem nu,” siger han. Der har forældrene også en vigtig rolle.

5 gode råd til forældre


1 Vær interesseret. Præcis, som du ville spørge over aftensmaden, hvordan dit barns legeaftale gik, skal du også spørge ind til hans/hendes online virkelighed.

 

2 Vær opmærksom på hvilke risici, der findes på nettet – og tal dem igennem med dit barn. Det gælder også privatindstillinger på sociale medier. 

 

3 Tag snakken. Dette er måske det vigtigste råd af dem alle. Tal sammen om, hvad jeres families grænser er, se hjemmesider og apps igennem sammen, vis hvordan man bruger privatindstillingerne på sociale medier, og gør det klart for dine børn, at de altid skal komme til jer, hvis de har set eller oplevet noget på internettet, som har gjort dem utilpas. Det kan for eksempel være stødende hjemmesider eller digital mobning.

4 I yderste tilfælde kan det være nødvendigt at bruge forældrekontrollen på dit barns tablet og mobiltelefon for at blokere det allermest stødende indhold. På den måde sikrer du, at de ikke ved en fejl falder over noget, de ikke er klar til at forstå. Igen er det vigtigt, at du taler igennem med dit barn, hvorfor visse sider er blokeret, og om han/hun også synes, det er en god ide. Det vigtigste er, at børnenes digitale virkelighed bliver noget, som I snakker om i det daglige og sætter nogle fælles grænser for.

5 Lær dit barn at være kildekritisk. Hvem er afsenderen af historien? Det er et af de vigtige spørgsmål, man kan stille sine børn, når de kommer og fortæller, hvad de har set eller læst på internettet. Gør opmærksom på, at der på internettet ikke nødvendigvis er en avisredaktion eller en redaktør på et forlag, der har gennemgået informationerne for at vurdere om de er korrekte eller ej. Det giver selvfølgelig plads til, at flere mennesker og holdninger kan blive hørt, men det kan være svært at gennemskue hvem, der siger hvad, og om det er til at stole på. Det er efterhånden blevet nemt at lave en hjemmeside, der ser professionel ud. Derfor skal man kigge godt efter for at kunne skelne almindelige nyheder og anderkendt fakta fra konspirationsteorier og fake news. Det første man kan kigge efter er afsenderen. Kender du mediet og dem, der skriver for det? Hvis ja, så ved du nogenlunde, hvad du går ind til. Hvis ikke; så google den. Der er en god chance for, at du kan få andre brugeres input på, hvorvidt der er tale om en hjemmeside, du kan stole på. Flere hjemmesider er også begyndt at publicere opinionsstykker og blogindlæg fra eksempelvis politikere, som til tider layoutes, så de kan forveksles med nyhedshjemmesider. Så husk, at du og dit barn skal være opmærksomme på, hvad der er fakta, hvad der er holdninger og tal om hvorvidt afsenderen af informationerne kan have et specielt formål eller en bagvedliggende dagsorden.

 

Kilde til de gode råd og kildekritik: Anne Mette Thorhauge, der er lektor ved institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet og Julie Thaysen Elming, juniorforsker samme sted.

 

Undersøgelse:
Knap halvdelen af de børn, der oplever noget ubehageligt på nettet, taler ikke med nogen om det.

  • 29,8 procent har oplevet at få delt billeder, uden at de har givet lov.
  • 20,3 procent har oplevet at få deres profil eller telefon misbrugt.
  • 44,9 procent har oplevet at få grimme kommentarer – enten på sms eller på sociale medier
  • 28,3 procent har oplevet at blive goldt udenfor på sociale medier eller på spil på nettet.
  • 48 procent har svaret, at de ikke talte med nogen om de digitale krænkelser, de har oplevet, og 50 procent svarer, at de ikke derhjemme har talt om, hvad man kan gøre, hvis de selv eller en, de kender bliver udsat for digital mobning.

Kilde: Undersøgelse fra Børns Vilkår, hvor børn fra 4.-10. klasse i perioden maj – september 2017 har svaret på en survey om deres digitale liv via BørneTelefonen.dk. Der er 3.675 besvarelser.

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.