”Det sociale fællesskab er det vigtigste – alt andet kommer efter.”
Relationen til de andre elever i klassen er den vigtigste årsag til, at mit barn trives. Sådan svarer 77 % af forældrene i en undersøgelse fra Skole og Forældre. Her kan du se, hvad forældrene oplever får deres børn til at trives – og mistrives.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: ELS COOL
%
af eleverne trives i høj grad*
%
af eleverne trives i nogen grad*
Forældre:
De 5 vigtigste årsager til, at vores børn trives
1.
Mit barns relation til de andre elever i klassen (77 %)
2.
Anerkendelse og respektfuld tale mellem elever og lærere (70 %)
3.
Mit barns relation til lærere og pædagoger (64 %)
4.
Hjælp og støtte fra hjemmet (63 %)
5.
Støtte fra lærere og pædagoger (52 %)
Tallet angiver andelen af forældre, der mener, at de pågældende punkter ”i høj grad” er årsager til, at deres barn trives. Andre årsager til trivsel er ifølge forældrene: Godt samarbejde mellem skole og hjem: 51 %. Frikvartererne: 51 %. Fokus på barnets personlige udvikling fremfor præstationer: 50 %. Arbejdsro i timerne: 47 %. Barnets personlige styrker og kompetencer: 43 %. Undervisningen: 35 %. Aktiviteter udenfor skoletiden: 32 %. Det fysiske undervisningsmiljø i klassen: 18 %. Sociale medier: 9 %. Fokus på præstationer: 8 %.
”Jeg oplever, at min dreng trives bedst, når han har det sjovt og godt med sine venner. Hvis det fungerer, så er skolen sjovere, og han kan bruge energi og have fokus på undervisningen.”
”Relationen mellem børnene og mellem voksne og børn er det, som præger alt. Er der en god relation mellem mennesker, så kan meget lykkes. Sindet er åbent, og man giver selv positive vibes fra sig.”
”Når kulturen på skolen er præget af en god og respektfuld tone og omgangsform mellem alle elever og lærere.”
”At lærere og forældre hjælper hinanden med at skabe et godt klassesammenhold. Derfor er det vigtigt, at dette har førsteprioritet, når børnene starter i 0. klasse, og der forsat bliver støttet op om klassens trivsel i årene fremover. Jeg har både et barn i 4. og i 7. klasse, og for dem begge to har grunden til, at klasserne trives, været, at der bliver passet på det sociale fællesskab. Det er også vigtigt, at forældre indbyrdes kan snakke sammen og løse eventuelle problemer.”
”Mit barn trives, når der bliver taget hånd om det, der udfordrer. Det er vigtigt, at skolen og forældrene arbejder tæt sammen, for at det lykkes. Nogle gange er det kun små ting, der skal justeres for en god trivsel. Det er vigtigt, der bliver taget hånd om det med det samme, inden det måske løber løbsk.”
”Når barnet bliver set, som det individ det er, og ikke skal passe ind i en kasse.”
”At lærerne anerkender og forstår barnet og dets følelser og ikke lægger pres og høje forventninger ned over barnet, men lader barnet være til i eget tempo, så der ikke opstår modstand, angst og uro.”
”Et trygt læringsmiljø med plads til at lave fejl.”
”At lærerne ønsker at sætte sig ind i hvilke ting der er på spil ved det enkelt barn. At de er nysgerrige. At de ikke blot putter dit barn eller dig som forælder i en “kasse” og dømmer og agerer ud fra det.”
%
trives i ringe grad*
%
trives slet ikke*
Forældre:
De 5 vigtigste årsager til, at vores børn mistrives
1.
Uro i timerne (59 %)
2.
Mangel på hjælp og støtte fra lærere og pædagoger (41 %)
3.
Mit barns relation til de andre børn i klassen (40 %)
4.
Mit eget barns personlige udfordringer, fx psykiske problemer, diagnoser og lign. (34 %)
5.
Skældud og hård tale (27 %)
Med småt nedenunder:
Tallet angiver andelen af forældre, der mener, de pågældende punkter ”i høj grad” er årsager til, at deres barn mistrives. Andre årsager er: Fokus på præstationer: 24 %. Undervisningen: 23 %. Barnets relation til lærere og pædagoger: 22 %. Frikvarterne: 22 %. Dårligt samarbejde mellem skole og hjem: 18 %. Højt tempo: 17 %. Sociale medier: 15 %. Det fysiske undervisningsmiljø: 14 %. Aktiviteter udenfor skoletiden: 11 %. Udfordringer i hjemmet: 5 %.
”Tit kommer min datter hjem og siger, at hun har hovedpine, fordi de andre i klassen larmer rigtig meget. De lytter ikke til, hvad lærerne siger, og det går ud over de elever, der gerne vil lære.”
”Vores to drenge trives ikke med at skulle modtage så meget stillesiddende undervisning. Lærerne bliver frustrerede, hvilket jo er forståeligt, men vores drenge har fået så mange hårde ord med på vejen, at det påvirker deres selvværd voldsomt. Jeg oplever meget, at de børn, som ikke går den helt “rigtige” vej, får det virkelig svært. Der opstår en ”dem–mod–os–kultur” fra ledelsens og lærernes side – også fra elevernes side, men det må jo primært være de voksnes ansvar.”
”Det er frustrerende at opleve et barn, der er velfungerende socialt og fagligt dygtig, men som stadig hader skole, har ondt i maven og er ked af det. Den primære årsag er et lærerteam, som halter med relationskompetencer, bruger skældud, kollektiv straf og trusler om at få skrevet hjem til at få børnene til at rette ind. Samtidig er der flere udfordrede børn i klassen, der ikke får den støtte og de rammer, de har brug for.”
”Der opstår usunde hierarkier, når lærerne ikke har tid til at arbejde med de sociale fællesskaber. Det bliver det enkelte barns ansvar ikke at blive udelukket og passe ind, fremfor for fællesskabet, der inkluderer det enkelte barn. Sociale medier øger følelsen af ensomhed og at føle sig udenfor.”
”Min 9–årige datter har ADHD og er så meget på overarbejde, da hun ikke får den støtte, hun har brug for. Skolen ved at hun er på overarbejde, men mener ikke de skal igangsætte støtte, fordi det ifølge lærerne går så godt og at støtte vil ekskludere hende fra klassen. Skolen har direkte sagt: “Det går jo så godt i skolen, så må I bare tage kampene når hun kommer hjem”. Så vi har en datter, der er fuldstændig brugt, når hun kommer hjem, og nemt bliver vred og ked af det og er totalt kravafvisende.”
*Ifølge forældrenes oplevelse.
Om undersøgelsen: 1.031 forældre til børn i folkeskolen har svaret på Skole og Forældres undersøgelse i oktober 2022. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Besvarelserne er vægtede i forhold til respondenternes køn.
OPLEVER DIT BARN MISTRIVSEL I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
Udgivet: november 2022
