København:
Forældre indfanger forældre til folkeskolen
Forældreforeningen Brug Folkeskolen arbejder for, at den lokale folkeskole skal være alle forældres førstevalg. Det virker, når forældre taler med forældre. På foreningens indsatskoler er udviklingen vendt, så flere etnisk danske middelklasse forældre vælger folkeskolen fremfor privatskoler.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
Hvis I taber kartoflen, er det tilbage igen.” En af de store elever er i gang med at sætte de små kommende skolebørn ind i reglerne for OL-disciplinen ”Kartoffelløb”. Børn fra områdets børnehaver er til det årlige OL på Ellebjerg Skole i Københavns sydvestkvarter, der også står på gummistøvlekast, tovtrækning og kolbøtter. Når forældrene kommer for at hente deres poder, bliver de inviteret på en café latte fra kaffeknallerten og en snak med skolens lærere og en gruppe forældre fra skolen, der er en del af forældreforeningen Brug Folkeskolen. Det er en af mange indsatser for at tiltrække områdets forældre til den lokale folkeskole, der ligger i et af de mest socialt belastede områder i København. Og det virker.
”Jeg har talt med mange forældre, der siger at arrangementerne har været medvirkende til, at de har valgt skolen til deres børn. De har måske en forestilling om, at det ikke er en skole for dem, men det ændrer sig, når de kommer og ser skolen og møder forældre, der er glade for at have deres børn her,” siger Hans Præstbro. Han er far til en pige på skolen, skolebestyrelsesformand og talsperson for Brug Folkeskolen.
Forældreforeningen Brug Folkeskolen arbejder for, at elevsammensætningen på folkeskolerne afspejler den lokale befolkning.
Forældrenes indsats gør en forskel
Brug Folkeskolen blev oprettet i 2003 af en gruppe forældre til børn i folkeskolerne på Nørrebro i København. På det tidspunkt var der på nogle skoler over 80 procent tosprogede elever og flere og flere etnisk danske middelklasseforældre fravalgte den lokale folkeskole til fordel for privatskoler. På Indre Nørrebro blev næsten hvert andet barn sendt på privatskole. Brug Folkeskolen besøgte blandt andet områdets børneinstitutioner for at fortælle om folkeskolens kvaliteter og vigtigheden af at fastholde den fælles folkeskole for alle. Det viste sig at være effektivt, når forældre taler med forældre. Skolerne på Nørrebro er nu langt mere blandede end de var dengang – blandt andet på grund af forældrenes indsats. På Brug Folkeskolens indsatsskoler på Nørrebro er der i løbet af de sidste fem år sket en stigning i indskrivningen af distriktets børn på henholdsvis 12 og 30 procentpoint. Brug Folkeskolen har nu spredt sig og har aktive forældre i flere bydele.
Besøg hjælper: Ana havde egentlig skrevet sin datter op på en friskole, men er positivt overrasket over at se den lokale folkeskole, der lægger mere vægt på kreativitet, udeskole og bevægelse end hun havde regnet med.
Indsatsen ser også ud til at virke i Sydhavnen. I løbet af de sidste fem år har flere etnisk danske middelklasseforældre valgt den lokale folkeskole fremfor at sende deres børn på fri- eller privatskoler – eller andre folkeskoler. Tidligere var 80 procent af eleverne tosprogede, men nu er der så mange etnisk danske nye skolebørn, at der er elever nok til en ekstra klasse på hvert klassetrin i indskolingen og sammensætningen af eleverne har ændret sig, så omkring 40 procent er tosprogede i de små klasser – En god blanding, der nogenlunde svarer til befolkningssammensætningen i området. Der er sket mange ændringer på skolen, men uden de gode fortællinger fra forældre til forældre, var de nok ikke nået så langt, mener skoleleder Anne Graah.
Ry eller rygte: ”Tidligere havde skolen et dårligt ry og der gik negative historier rundt blandt forældrene, der betød at mange fravalgte skolen. Rygter er virkelig svære at slippe af med, men nu oplever jeg, at det er de positive historier om skolen, der er dominerende hos forældrene i området, siger Hans Præstbro (th), der gør et stort arbejde for, at forældrene til kommende skolebørn får øjnene op for den lokale folkeskole.
Forestillinger om folkeskolen udfordres
Mens de kommende skolebørn er i fuld gang med at indtage skolens legeplads, får Ana Fugl Laursen sig en snak med skolelederen og forældrene fra skolen. Hun havde egentlig skrevet sin datter op på en friskole, men har netop fået at vide, at der ikke er plads.
”Det jeg godt kunne lide ved friskolen er, at den er kreativ og har aldersintegrerede klasser, så den enkelte elev bliver undervist ud fra, hvad de har behov for netop nu, fremfor at gå frem efter et rigidt skema,” forklarer Ana. Hendes mand har hele tiden talt for, at de skulle vælge den lokale folkeskole, så Ana tog til rundvisning på skolen i sidste uge med repræsentanterne fra Brug Folkeskolen og skolelederen.
”Jeg blev positivt overrasket over skolen. Hvis jeg ikke havde set den først, ville jeg have været grædefærdig over afslaget fra friskolen,” fortæller hun. Efter nu for anden gang at have været på besøg på Ellebjerg Skole og talt med forældrene, er hendes forestilling om en stor rigid folkeskole blevet udfordret.
”Børnehaveklasserne ser meget inspirerende og kreative ud og der er en bevidsthed om, at eleverne ikke bare skal sidde ned hele dagen, men lege læringen ind,” siger hun. Anas datter er dog stadig skrevet op på venteliste til friskolen.
”Hvis hun får en plads på et tidspunkt, vil vi helt sikker overveje det. Hvis ikke, vælger vi folkeskolen, men jeg vil stadig være skeptisk og stille spørgsmål til, hvordan de gør tingene her,” siger hun.
Kurven er vendt: ”Tidligere var der et billede af, at vi var en skole, der var god til de svage elever, men ikke til dem, der havde noget med hjemmefra. Det betød, at mange af områdets ressourcestærke forældre fravalgte os. Det billede er vendt nu. Vores fokus er på, at løfte alle elever. Og det går da også ret godt, når man ser på de nationale test,” siger børnehaveklasseleder Lone Bang-Pedersen.
En af de andre forældre, der er kommet for at hente sit barn, er også positivt overrasket. Debbie Stieper har selv gået på skolen som barn, men har ikke været der siden.
”Det kom bag på mig, hvordan der nu ser ud bag skolen med så meget grønt og idrætsfaciliteter. Det er flot, men jeg havde ikke nogle gode år, da jeg selv gik her, så det trækker ned. Derfor ville jeg nok ikke vælge skolen til mit barn. Det er jo ærgerligt, men sådan er det,” siger hun. På trods af de mange nye positive historier, er de gamle svære at slippe helt af med.
Se mere om Brug Folkeskolen på www.brugfolkeskolen.dk, hvor der er masser af inspirationsmateriale til rekruttering og forældresamarbejde, som andre skoler frit kan benytte.
Forældreforeningen Brug Folkeskolen arbejder for, at elevsammensætningen på folkeskolerne afspejler den lokale befolkning. Udviklingen på Nørrebro er vendt, så der de sidste fem år er seks procentpoint flere forældre, der vælger den lokale folkeskole.
Forældreambassadører
Som forældreambassadør i Brug Folkeskolen er man aktiv på sit barns skole og arbejder i fællesskab med andre forældre på, at flere vælger skolen, og at færre skifter skole undervejs. Forældreambassadørerne er med til at udforme den indsats og de aktiviteter, der sættes i gang på skolen.
Forældreambassadører: Derfor valgte vi folkeskolen
Hans Præstbro, far til et barn i 5. klasse på Ellebjerg Skole, skolebestyrelsesformand og talsmand for Brug Folkeskolen.
”Folkeskolen er vigtig, fordi det giver en tryghed for vores børn, at vi kender de mennesker, som vi bor tæt på og kan hilse på dem i Brugsen og på stationen. Det giver vores børn tillid, empati og forståelse for, hvor forskellige menneskers udgangspunkt kan være. Jeg synes det er berigende og giver mig en datter, der er klog på andet end det faglige. Det betyder dog ikke, at min datter skal blive gående i den lokale folkeskole for enhver pris. En ting er vores idealer, men min datters trivsel og udvikling er selvfølgelig det vigtigste. Hun er den eneste i sin klasse med to etnisk danske forældre, der ikke er skilt – og vi overvejer da løbende, om det er det rette valg for hende. Indtil videre cykler hun i skole med et stort smil og lærer, hvad hun skal, så det er fantastisk. Ofte er det os forældre, der er mere fordomsfulde end vores børn. De tager sig ikke af hår- eller hudfarve.”
Kirsten-Marie Hedegaard, mor til et barn i 1. klasse på Ellebjerg Skole og forældreambassadør i Brug Folkeskolen.
”Vi havde egentlig skrevet vores barn op til privatskole. Bare for at være på den sikre side. Jeg oplevede, at der dengang var lidt dårlige vibes omkring Ellebjerg Skole og hørte, at der var omkring 50 procent tosprogede i klasserne, så jeg var nervøs for om det ville blive svært at få en klasse til at fungere. Jeg talte med skolen og fik at vide, at sammensætningen har ændret sig, så der nu er 30 procent tosprogede i klasserne, og det tænkte jeg var en fin balance. Jeg blev overbevist om at vælge skolen, da jeg kom herover og så de lækre nyrenoverede lokaler, skolehaverne og mødte lederen, som fortalte om undervisningen på skolen, hvor de for eksempel er ude hele dagen hver tirsdag og har et tæt samarbejde med musikskolen og en masse foreninger. Og vi er virkelig blevet glade for valget. Der bliver gjort en stor indsats for at skabe en god kultur i klassen og et godt fællesskab – der har været nogle helt magiske øjeblikke. Jeg synes det er godt, at mine børn får en forståelse for andre kulturer og deler klasseværelse med børn fra alle dele af samfundet.”
Ulla Kaasgaard, mor til et barn i 1. klasse på Ellebjerg Skole og forældreambassadør i Brug Folkeskolen.
”For mig er det et princip, at man går i skole, hvor man bor. Jeg synes det er en udfordring, at så mange i København vælger den lokale folkeskole fra. Hvis man vælger en bestemt skole, er det også en bestemt slags forældre og børn, der går der. Jeg synes det er en af de givtige ting ved folkeskolen, at ikke alle er ens. Vi har også alle sammen et socialt ansvar samfundsmæssigt set. Mange af de forældre taler om problemer med fagligheden, men jeg tror på, at vores børn lærer, hvad de skal. Det vigtigste er, at de er glade for at gå i skole, får lyst til at lære og har gode kammerater. Og så er det faktisk en virkelig god skole med mange gode initiativer – også for dem, der er fagligt godt med. Jeg oplever, at de sætter både sociale og faglige mål alt efter, hvor det enkelte barn er.”
Udgivet: august 2017
