Når læring bliver til sjove hverdagsaktiviteter i familien

8 gode råd:

Sådan motiverer du dit barn til at lære

1

Skab dialog med barnet. Spørg ind til barnets oplevelser omkring dét at lære. Hvornår var det spændende, hvornår var det kedeligt? Hvornår var det sjovt, hvornår gjorde det barnet ked af det? Hvad var det omkring lige præcis denne specifikke situation, der gjorde det spændende eller kedeligt? Som forældre kan man nemt have nogle forudindtagede overbevisninger om, hvorfor barnet er umotiveret, men ofte handler det om noget helt andet, end man lige umiddelbart tror. Det er barnet, der har svarene, så den eneste måde man kan blive klogere på, er igennem dialog med barnet.

2

Kommunikér med barnets netværk. Udover at være i dialog med barnet selv, så tal med de mennesker, som er tæt på barnet i hverdagen. Det er oplagt at vende situationen med lærere og evt. skolepædagoger, som kender barnet gennem daglige læringssituationer. Der er stor sandsynlighed for, at de observerer nogle andre sider af barnet, end dem man ser som forældre.

3

Inddrag barnet i hverdagen. Læring er ikke nødvendigvis en matematikbog eller en dansk stil. For eksempel indeholder en tur i supermarkedet, i haven eller i værkstedet rigtig mange læringselementer, som kan referere direkte til eksempelvis dansk, matematik eller naturfag. Involvér barnet i så mange dagligdags gøremål som muligt. Det kan være alt fra at lappe en cykel eller reparere en skammel, til at skrive en indkøbsliste eller bage en kage. Ved at involvere barnet i hverdagens aktiviteter, bliver eksempelvis dét at regne eller læse meningsfyldt, fordi de har det imellem hænderne og kan se formålet med det. Derudover bliver læringen koblet til en rar og sjov aktivitet sammen med familien..

4

Find det rette niveau. Der skal være overensstemmelse mellem barnets ressourcer og de opgaver, der skal løses. Hvis en opgave er for let, kan den blive kedelig og tilsvarende kan den synes uoverkommelig, hvis den er for svær. Derfor er det vigtigt at finde ud af, på hvilket niveau barnet befinder sig og herfra beskæftige sig med det næste mulige læringsskridt, fremfor at fokusere på det endelige mål. Man kan ikke bygge ovenpå noget, der ikke er der, så hvis barnets læringsniveau for eksempel svarer til kapitel tre i matematikbogen, så vil det kun skabe nederlagsfølelser at beskæftige sig med kapitel syv. Hvis en opgave virker for svær, så vær villig til at gå tilbage til det niveau, hvor barnet kan få en succesoplevelse.

5

Find mening. Manglende motivation til at lære kan ofte skyldes, at man ikke kan se meningen, med det man er ved at lære. Hvorfor skal jeg lære det? Hvad skal jeg bruge det til? Hvis barnet f.eks. ikke kan se meningen med matematiktimerne, så brug nogle eksempler fra dagligdagens aktiviteter. For eksempel fra madlavningen, hvor man ofte skal måle og veje eller fra shoppeturen, hvor der skal regnes priser ud. Man kan også referere til et klædeskab, der måske blev samlet, eller en hylde der blev sat op forleden dag. 

6

Find den rette læringsstil. Alle mennesker lærer forskelligt, afhængig af hvordan vores sanseapparat fungerer. Hvor nogle lærer bedst gennem den visuelle sans, så kan andre for eksempel have brug for at mærke ting med hænderne eller være i dialog omkring et emne. Eksperimentér med forskellige læringsstile ved at aktivere de forskellige sanser. Man behøver ikke nødvendigvis sidde ved skrivebordet med hovedet i bogen. Hvis det handler om en matematikopgave, der skal løses, så inddrag for eksempel en bold, Tag et spil bordtennis eller kig på nogle billeder. Skal en dansk stil skrives, så se for eksempel en film om emnet og tag en snak, mens I går en tur. Handler det om sprogfag så lyt eksempelvis til en lydbog eller oversæt bageopskriften til det pågældende sprog.

7

Anerkend dit barn. Anerkendelse er en vigtig motivationsfaktor. Anerkend barnet for det, det reelt kan og giv konkret feedback på den specifikke opgave eller situation. I stedet for blot at komplimentere barnet for at være dygtig til for eksempel danskfaget i skolen, så ret hellere fokus mod de specifikke ting, der gør, at barnet er god til dansk. Man kan eksempelvis fokusere på, at i den danske stil barnet er ved at skrive, fungerer grammatikken og de sproglige formuleringer rigtig godt. Det kan også være i forbindelse med barnets adfærd. I stedet for at rose barnet for at være sød og dejlig, så sig hellere: ”Det er dejligt, når du hjælper med at rydde af bordet eller du lyder rigtig sød og engageret, når du taler i telefon med dine venner.”

8

Hold pauser. Når man sidder med hovedet i bøgerne eller på anden vis er koncentreret om at lære, er der brug for jævnlige pauser. Hjernen skal have ro, kroppen skal i bevægelse og det fremmer læringen. Man kan eksempelvis ligge sig ned med lukkede øjne i fem minutter og blot fokusere på sin vejrtrækning og på at mærke sine forskellige kropsdele. På den måde kan hjernen koble fra og fordøje de mange sanseindtryk, som børn konstant bliver bombarderet med. I andre pauser kan der være brug for at tage en løbetur eller et spil fodbold for at få brændt noget krudt af, så man igen kan koncentrere sig.

Kilde: Hanna El-kholy