Forstå folkeskolens økonomi
Hvor kommer pengene fra folkeskolen fra? Og hvorfor kan kommunen ikke bare give skolerne nok penge, så bygningerne ikke forfalder og der kan være nok voksne pr. elev. Scroll ned og forstå, hvordan folkeskolens økonomi hænger sammen.
TEKST: LINE FELHOLT
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
Kommunernes penge kommer fra:
• Bloktilskud fra staten
• Kommunale skatter
• Udligning, hvor ”rige” kommuner afleverer nogle
af deres penge til ”fattige” kommuner.
• DUT (”Det Udvidede Totalbalanceprincip”) sikrer,
at når Folketinget vedtager love, der er dyre for
kommunerne, bliver det statslige bloktilskud i
princippet opjusteret tilsvarende.
• Særligt øremærkede puljer fra regeringen,
som skal bruges på bestemte områder i
kommunerne, fx til at ansætte flere lærere
Bloktilskud:
Hvert år indgår regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om, hvor mange penge kommunerne må bruge på service (drift af skoler, ældrepleje etc.) og anlæg (vedligehold af veje, nye bygninger etc.).
Budgetloven:
Hvis ikke kommunerne samlet set holder sig inden for rammerne i kommuneaftalen, får de store bøder af staten. Derfor aftaler kommunerne indbyrdes, hvordan de lykkes
med det. Hvis nogle kommuner bruger flere penge, er der andre, der må bruge færre. Der er ligeledes en samlet ramme for størrelsen af kommunalskatterne, så en kommune kan ikke bare hæve skatten uden konsekvenser.
Kommunens budget
Hvert år laver byrådet i en kommune et budgetforlig, der skal følge de servicerammer og anlægsrammer, som er bestemt i Kommuneaftalen. Hvis der er færre penge til service, er det så lærerne eller plejehjemsassistenterne, der skal spares på? Pengekasserne er hårdt delt op i service og anlæg, så der kan i princippet ikke spares på nye bygninger for i stedet at ansætte flere lærere. Når ældreplejen, skoleområdet osv. har fået hver deres andel af det samlede servicebudget, er det en politisk besluttet tildelingsmodel, der bestemmer, hvordan pengene fordeles mellem skolerne. Fx kan skoler i udsatte boligområder få flere penge pr. elev end skoler med børn fra velstillede familier.
Skolens interne budget
På normalområdet modtager skolerne typisk et bestemt beløb per elev per år. Selvom skolen modtager det samme beløb fra år til år, kan en skole risikere at skulle spare, fx
hvis elevantallet falder, der er for få elever i klasserne (der koster flere lærertimer pr.
elev) eller der er flere udskolingselever end indskolingselever (ældre elever undervises
mere og er derfor som regel dyrere). Specialområdet: I nogle kommuner er det den fælles kommunekasse, der betaler, når et barn bliver visiteret til et specialtilbud. I andre kommuner får skolerne en pose penge til specialområdet af kommunen, og
så er det skolerne selv, der betaler for ekstra støtte eller specialtilbud Andre kommuner
kombinerer de to modeller eller gør det på andre måder. Skolelederen skal drøfte skolens budget med både medarbejderrepræsenter og skolebestyrelse. Det er skolebestyrelsen, der fastsætter skolens principper og fører tilsyn med kvaliteten af skolens tilbud. Derfor er det også skolebestyrelsen, der godkender skolens prioriteringer – dvs. budgettet. Mange af de penge, som skolen modtager fra kommunen, kan være bundet til særlige opgaver eller bundet af lovkrav om fx et minimum af undervisningstimer på de forskellige klassetrin. Andre kan skolen disponere mere frit over, så skolen selv kan bestemme hvor mange penge, der fx bruges på holddeling, to-lærerordning, undervisningsmaterialer og udeområder
Udgivet: august 2023
