Har dit barn brug for støtte? Sådan gør du
Mange forældre oplever, at det er svært at finde ud af, hvilke muligheder, der er for at få hjælp, hvis deres barn har udfordringer i skolen. Her får du et overblik over støttemuligheder og råd til, hvad du kan gøre som forælder.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PETER HERMANN
1. Hvilken støtte har dit barn brug for?
Hvis du er bekymret for dit barns trivsel eller faglige eller sociale udvikling, så tal med dit barns lærer om det. Hvis lærerne ikke kan løse udfordringerne, kan du henvende dig til skolelederen, som kan henvise til relevante ressourcepersoner på skolen, såsom læsevejleder, AKT-vejleder, speciallærer, inklusionspædagog eller lign. Det er forskelligt fra skole til skole, hvilke ressourcepersoner, der er.
Hvis skolelederen vurderer, at der er grund til at få en nøjere professionel vurdering af dit barn, kan skolen inddrage kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Her sidder skolepsykologer, kliniske psykologer, tale-høre konsulenter og eventuelt socialrådgivere, som kan vurdere, om dit barn har brug for ekstra støtte. De kan vejlede og foretage forskellige test, der hjælper til at forstå barnets udfordringer og potentialer, ligesom de kan observere klasser og børnegrupper.
Skolelederen kan bede PPR om at udarbejde en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), der beskriver barnets udfordringer og behov i forhold til læring og trivsel i skolen samt en anbefaling af, hvad barnet skal have tilbudt.
Forældrene skal inddrages i udarbejdelsen af PPV’en, ligesom forældre altid skal have forelagt den endelige vurdering. Forældre kan også selv henvende sig til PPR for at få rådgivning og bede om en PPV.
PPR har en rådgivende funktion og kan ikke tage beslutninger om dit barns undervisning, men kun anbefale egnede tiltag eller type af skoletilbud.
PPR kan også henvise til udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrien, fx hvis man har mistanke om, at barnet har en diagnose. Undersøgelsen kan bestå af samtaler med sundhedsfagligt personale, kliniske undersøgelser, observationer mv.
Forældre kan også gå til deres egen læge eller sagsbehandler og bede om en henvisning til en udredning.
2. Hvilke typer af støtte er der?
Det er i sidste ende skolelederens beslutning, hvilken støtte dit barn kan få på skolen. Det er også skolelederen, der står for at koordinere de aftalte indsatser, følge barnets udvikling og mindst én gang om året tage stilling til, om den specialpædagogiske bistand til dit barn skal fortsætte, ændres eller ophøre.
Hvis skolelederen vurderer, at det anbefalede tilbud er udenfor skolens rammer, bliver sagen sendt videre. I nogle kommuner har kommunalbestyrelsen nedsat et visitationsudvalg, der træffer beslutningen, mens andre giver beslutningskompetencen videre til skolelederen eller PPR.
Her er en oversigt over de hovedformer, der er inden for støtte og specialundervisning:
Støtte under 9 timer om ugen
Hvis det vurderes, at dit barns behov kan tilgodeses med støtte under 9 timer om ugen, vil dit barn få tilbudt støtte inden for den almindelige undervisning gennem fx undervisningsdifferentiering, holddannelse eller to-lærer-ordning. Hvis det vurderes, at dit barn har behov for specialpædagogisk støtte over 9 timer om ugen, kan det få specialundervisning.
Mellemformer
Mellemformer dækker over forskellige slags tilbud, men fælles for dem er, at det kombinerer det at gå på en almenskole med et specialtilbud. Det er en organisering, der i stigende grad bliver brugt i kommunerne, fordi det giver eleverne mulighed for at være en del af fællesskabet i en almenklasse samtidig med, at de kan få opfyldt deres behov for specialundervisning.
79 procent af kommunerne arbejder med mellemformer, hvor elever, som er visiteret til specialundervisning, samles på særlige hold eller specialklasser og samtidig modtager undervisning i almenklassen et antal timer om ugen. Nogle steder bliver dette også kaldt for gruppeordninger.
44 procent af kommunerne arbejder med mellemformer i klasser, som består af et flertal af elever fra skolens lokalområde, men hvor rammer, organisering og elevantal er tilpasset for at imødekomme de særlige behov hos et mindre antal elever i klassen, der er visiteret til specialundervisning. Et eksempel på dette er NEST-klasser, hvor der typisk er 4 elever med autisme, 12 elever fra distriktet og 2 lærere med specialpædagogiske kompetencer.
Specialklasser
På nogle folkeskoler er der specialklasser for en mindre gruppe af elever, der ikke kan følge undervisningen i en almenklasse. Her kan der fastsættes særlige timeplaner og udarbejdes særlige læseplaner. Undervisningen varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse, praktisk erfaring eller på anden måde har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. Hvis der ikke er en specialklasse på dit barns skole, der kan opfylde barnets behov, kan man blive visiteret til en specialklasse på en anden folkeskole. Hvis en elev optages i en specialklasse, ophører tilhørsforholdet normalt til almenklassen.
Specialskoler
En specialskole er en skole for elever, som vurderes ikke at ville kunne følge den normale undervisning i folkeskolen. Eksempler på sådanne elever er døve eller blinde elever, samt elever med autisme, ADHD eller lignende handicaps.
Dagbehandling
Dagbehandling er for børn og unge med særlige behov, som ikke kan rummes i folkeskolen eller på en specialskole. Det er er en blanding af socialpædagogik, behandling og undervisning. Det vil sige, børnene/de unge bliver undervist i dansk, matematik, engelsk osv. samtidig med, at der er en behandlingsindsats, som fx kan omfatte at få nye strategier til at håndtere følelsen af afmagt, til at leve med en diagnose eller til at indgå i sociale fællesskaber sammen med andre elever. Der er flere ansatte pr. barn i dagbehandling end i folkeskoler og de fleste specialskoler. Dagbehandling er et midlertidigt tilbud, hvor målet altid er at inkludere barnet/den unge ind i et større undervisningsmiljø, i det tempo som den enkelte kan følge med i.
P.S. Kommuner er langt fra ens, når det gælder tilbud til børn med særlige behov. Derfor er det en god idé at gå i dialog med dit barns skole og kommunen for at undersøge, hvilke tilbud, der er. Du kan også spørge din socialrådgiver – som alle borgere har – eller opsøge nogle af de foreninger, der findes inden for dit barns specifikke udfordringer, som fx angst-, autisme- eller ordblindeforeninger.
3. Hvis du ikke er tilfreds med dit barns skoletilbud
Hvis du ikke mener, at det tilbud dit barn bliver visiteret til, er passende for dit barn, kan du vælge et andet tilbud på samme niveau, eller ”lavere” end – hvis der er plads. Det er også muligt at søge på tværs af kommunegrænser – igen, hvis der er plads. Hvis du er uenig i visitationsudvalgets afgørelse, kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning under Ankestyrelsen inden fire uger efter de har modtaget en afgørelse fra skolen. Nævnet samler selv sagens akter og behandler sagen.
Kilder: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Forældrerådgivningen i Skole og Forældre mfl.
Udredning
er en undersøgelse af, hvad barnet fejler. Den kan bestå af samtaler med sundhedsfagligt personale, kliniske undersøgelser, observationer mv. Som forælder har man ret til at kontakte PPR, som kan henvise til udredning, men man kan også gå til sin egen læge.
Socialrådgiver
Alle borgere har en sagsbehandler på kommunen, som man kan henvende sig til, hvis man har brug for hjælp inden for Serviceloven. De kan lave en børnefaglig undersøgelse for at finde ud af, hvilke behov og ressourcer, der er i hjemmet og lave en plan for, hvad man kan bevilge af indsatser for at hjælpe barnet.
Pædagogisk hjemmevejleder
er en ydelse, der bunder i lov om social service: “Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.”
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
er en tværfaglig kommunal rådgivning, der hjælper lærere, pædagoger og ledelse på skolen. De kan vejlede og foretage forskellige test, der hjælper til at forstå barnets udfordringer og potentialer, ligesom de kan observere klasser og børnegrupper. PPR kan også henvise til udredning i Børne- og ungdomspsykiatrien, fx hvis man har mistanke om, at barnet har en diagnose. Forældre kan selv kontakte PPR, hvis de ønsker rådgivning og vejledning vedrørende deres barns trivsel og udvikling.
Reglerne om særlig støtte
er en ret under Serviceloven til børn og unge, der har til formål at sikre, at børn og unge med handicap og/eller sociale problemer kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.
Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV)
Hvis et barn har brug for en mere vidtgående indsats for at forebygge eller undgå mistrivsel fagligt eller socialt, kan skolelederen bede PPR om at udarbejde en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), der beskriver barnets udfordringer og behov i forhold til læring og trivsel i skolen samt en anbefaling af, hvad barnet skal have tilbudt. Forældrene skal inddrages i udarbejdelsen af PPV’en, ligesom forældre altid skal have forelagt den endelige vurdering. Forældre kan også selv bede om en PPV.
Fratagelse af børnepenge pga fravær
Skolelederen skal underrette kommunalbestyrelsen om ulovligt fravær på 15 pct. eller derover i et kvartal, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at børne- og ungeydelsen ikke udbetales i et kvartal. En elev vil blive registreret som ulovligt fraværende, hvis forældrene vælger at holde eleven hjemme, eller eleven vælger at blive hjemme, på trods af, at skolen efter dialog med forældre/elev og elevens læge har vurderet, at eleven skal møde fysisk frem på skolen. Det er lovligt fravær, hvis eleven er meldt syg, men skolelederen kan bede om en sygemelding fra egen læge.
Specialundervisning
Hvis et barns udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i specialklasser eller -skoler, kan det få specialundervisning. Det samme kan børn, der kun kan gennemføre undervisning i en almindelig klasse med støtte i mindst ni undervisningstimer. Hvis barnet ’kun’ har behov for støtte i under ni timer, skal barnet støttes inden for den almindelige undervisning med fx undervisningsdifferentiering, holddannelse og tolærerordning. Det er i sidste ende skolelederens beslutning om barnets behov kan tilgodeses med støtte under 9 timer om ugen, og som står for at koordinere de aftalte indsatser.
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste
er muligt at søge for forældre, der passer et barn eller ungt menneske med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse for hjælpen, at det er en nødvendig konsekvens af barnets lidelse eller nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet. Hvis barnets sygemelding og ophold i eget hjem kan sidestilles med en indlæggelse i børnepsykiatrien på 12 dage eller derover, kan forældre også få bevilget pasningsorlov.
Skoleskift og visitation
Det frie skolevalg betyder, at forældrene har mulighed for at søge optagelse på den folkeskole de ønsker, uanset om den ligger i eller uden for ens bopælskommune. Kriterierne står i kommunens styrelsesvedtægt og kan fx være, at der skal være plads på årgangen og skolen skal kunne håndtere evt. særlige behov.
Hvis barnet har behov for støtte i et omfang, der ikke kan lade sig gøre i en almindelig folkeskoleklasse, kan barnet blive henvist til en specialskole eller specialklasse.Det er som regel skolelederen, der indstiller et barn til visitation til specialundervisning på baggrund af en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). Indstillingen skal ske i samarbejde med forældrene og den sagsansvarlige psykolog.
En underretning
er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Det kan være familien, der selv henvender sig og beder om støtte, eller det kan være en lærer eller pædagog, der underretter. Fagpersoner har skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at de har pligt til at reagere, alene på en formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Skoleledere kan få op til et års fængsel, hvis de undlader at underrette. Når socialforvaltningen modtager en underretning, træder en række pligter i kraft for forvaltningen. Hvis det i underretningen tyder på, at barnet har behov for særlig støtte, skal barnets behov afklares gennem en børnefaglig undersøgelse.
Sygeundervisning
er en ret for elever, der gennem længere tid ikke kan undervises i skolen. Senest 15 skoledage efter, at eleven sidst har deltaget i undervisningen på skolen, skal skolelederen kontakte barnets forældre for at afklare, om der er behov for sygeundervisning og i givet fald (i samråd med forældrene) sørge for, at den nødvendige undervisning sættes i gang. Indholdet skal være i overensstemmelse med skolens læseplaner, og den skal sætte eleven i stand til at vende tilbage og følge undervisningen på det klassetrin, han/hun tilhører. Skolen kan bede om en lægeerklæring som dokumentation for barnets sygdom.
Udgivet: august 2022
