Vælg side

Halvdelen af forældre til elever med særlige behov:

“Vores børn udvikler sig ikke i skolen”

46 procent af forældre til børn med særlige behov oplever, at deres barn kun i “ringe grad” eller “slet ikke” udvikler sig fagligt i skolen. Det samme antal oplever, at det står skidt til med deres barns sociale udvikling. Hver tredje barn mistrives. Det viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre med 1.433 besvarelser.
Scroll ned og se, hvad forældrene oplever.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PETER HERMANN

%

af forældrene oplever, at deres barn "i ringe grad" eller "slet ikke" TRIVES i sit nuværende skoletilbud.

”Min søn mistrives og hader at gå i skole. Lærerne kan ikke forstå, at han har en diagnose og aner ikke, hvordan de skal behandle ham.”

”Mit barn vil dagligt ikke i skole. Han siger, at der er larm, uro, kaos og er kedeligt. Han bliver ikke undervist, men ‘opbevaret’.”

”Mit barn er kommet i så dårlig trivsel, at han er meget oprevet, når han kommer hjem og ikke magter at være sammen med sine venner.”

LÆS OGSÅ: Forældre til børn med særlige behov: Støtten til vores børn er for ringe

%

af forældrene oplever, at deres barn "i ringe grad" eller "slet ikke" UDVIKLER SIG FAGLIGT i sit nuværende skoletilbud.

”Han har problemer med opmærksomheden og der bliver ikke gjort noget for at hjælpe. Hvis der er opgaver, som han ikke kan komme i gang med, får han bare lov til ikke at lave dem.”

”Min datter er ikke i stand til at gå til de afsluttende eksamener i 9. klasse.”

”Min søn har udfordringer med at forstå og opfange, hvad der forventes af ham, men der er ikke ressourcer til at hjælpe ham.”

%

af forældrene oplever, at deres barn "i ringe grad" eller "slet ikke" ikke UDVIKLER SIG SOCIALT i deres nuværende skoletilbud.

”Han har ikke haft legeaftaler med klassekammerater i over et år. Han er kun i klassen i ca. halvdelen af timerne, og derfor er han udenfor fællesskabet i klassen og “parkeret” for sig selv.”

”De har splittet min søn fra alle hans venner og lytter ikke til vores ønske om, at han skal tilbage til sine venner. De vil hellere give ham nedsat tid end at lade ham skifte klasse midt på året.”

”Der er ingen hjælp til at udvikle de sociale kompetencer.”

LÆS OGSÅ: Har dit barn brug for støtte? Sådan gør du

Om undersøgelsen
1.433 forældre til børn med særlige behov har i juni 2022 besvaret spørgeundersøgelsen fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn. Undersøgelsen er sendt ud til de forældre, der har tilmeldt sig Skolebørns nyhedsbrev samt delt i forskellige Facebookgrupper, blandt andet for forældre til børn med forskellige særlige behov. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ.

En del af spørgsmålene er en gentagelse fra en lignende undersøgelse lavet af magasinet Skolebørn i 2019. De fleste af resultaterne var dengang nogenlunde de samme som i undersøgelsen fra 2022.

Udgivet: august 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.