Hvorfor taler dit barn grimt? Det kan du gøre 

“Din store lort!”
Når børn taler grimt, skaber det konflikter og  sætter følelserne i kog. Men skældud og straf, får ikke børnene til at tale pænt, mener lærer og master i specialpædagogik, Heidi Honig Spring. Hun har derfor har skrevet en bog om, hvordan voksne kan lære børnene at kommunikere på en bedre måde.
Her får du hendes 4 gode råd til forældre: 

TEKST: HEIDI HONIG SPRING
FOTO: ISTOCK

D et er ikke rart at blive kaldt ”din store lort” af sit barn. Det er næppe heller rart at høre eller overhøre dit barn sige ”fuck dig!” til sin kammerat, pædagog, lærer eller morfar. Børns grimme sprog kan skabe misforståelser og vække mange stærke følelser. Følelser af frustration, vrede, krænkelse, ked af det hed og fortvivlelse: ”Hvad skal der dog blive af mit barn med dét sprog, hun bruger?”

Måske har du selv skrevet eller læst et indlæg fra en forælder, der skriver til en brevkasse: ”Mit 4-årige barn er begyndt at bruge grimt sprog. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for, at det stopper…”. Det er ofte, når barnet er omkring 4 år, at forældre og/eller pædagogerne i børnehaven bemærker, at barnet begynder at bruge ord og vendinger, som andre børn og voksne kan slå sig på. Når dit barn taler grimt, sker det, at man, som forælder sætter jagten ind på årsagen, og hvem der har skyld og ansvar. Er det de store børns sprog i børnehaven, skolen eller klubben, der smitter? Er det medierne, børne-tv, musik eller computerspil? Er det pædagogen/læreren, der tolererer for meget i børnehaven/skolen? Pædagogen/læreren kan omvendt tænke, at det nok er de fortravlede eller eftergivende forældres skyld: ”Forældrene opdrager ikke deres børn derhjemme… Familiens andre børn taler også grimt…”. Sådan kan der udvikle sig mudderkastning af ansvar – og skyldplacering mellem forældre og professionelle. Det er hverken hjælpsomt for dit barn eller de voksnes samarbejde om børns grimme sprog.

Skældud og straf virker ikke

Når dit barns sprog skurrer i ørerne, sker det, at du som forælder reagerer med en automatpilotreaktion, som du muligvis selv er blevet mødt med af de voksne, dengang du selv var barn:
”Sådan skal du ikke tale til mig/din søster!”
”Tal/opfør dig ordentligt!”

Det kan også være, at du kigger indforstået og vredt på dit barn, mens du gentager hendes navn:
”Freja! Freeeeja, kan du så stoppe…!”
Måske truer du ligefrem dit barn med straf og isolation:
”Hvis ikke du stopper med at tale grimt…, så må du sidde alene på dit værelse.”
Eller du truer med at fratage dit barn sine ting, (fælles-)oplevelser og samvær:”… så tager jeg din mobiltelefon /så kommer du ikke med os andre i Tivoli…”.

Ingen af ovenstående reaktioner er gode til at forebygge og reducere dit barns grimme sprog. Forælder-reaktionerne er udtryk for en ‘så-kan-du-lære-det’-tilgang. Dvs. en belærende, fordømmende og sanktionerende tilgang. Men det er ikke en metode, der hjælper dit barn med at udvikle et bedre og mindre grimt sprog. Du gambler også med din positive relation til dit eget barn, hvis jeres relation er præget af din negative respons. Forælder-reaktionerne og beskederne i eksemplerne er samtidig præget af at være abstrakte (”Sådan skal du ikke…” og ”Tal/opfør dig ordentligt”. De udstiller potentielt dit barn (”Freja! Freeeeja…”) og de har fokus på det uønskede sprog i form af en negation (”sådan skal du ikke tale…”).

Hvis du som forælder kommunikerer på disse måder til dit barn, efterlader du dit barn uden hjælp og (nye) kompetencer. Dit barn lærer ikke, hvad der er det rigtige og/eller det hensigtsmæssige at sige og gøre ved at få at vide af dig, hvad det ikke skal sige/gøre. Dit barn bliver efterladt i et for stort fortolkningsrum, hvor det selv skal kunne regne ud, hvad der er “det ordentlige“. Og at sige og gøre “det ordentlige” kan være svært nogle gange – selv for voksne. 

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at skælde ud

4 råd

TIL FORÆLDRE, DER VIL HJÆLPE DERES BARN TIL IKKE AT TALE GRIMT

 

1.
VIS DIT BARN, HVAD DU ØNSKER

Dit barn har brug for, at du forklarer, guider og anviser, hvad du mener med “et ordentligt sprog”. Dine konkrete guidninger gør, at dit barn får kompetencer og forudsætninger for at kunne tale mindre grimt. Metaforisk skal du tænke, at når du lukker en dør for dit barn (“Stop med at kalde mig ‘lort’…), skal du anvise barnet en ny vej (“Sig i stedet for, at du er sur på mig…”). Du skal som forælder gå væk fra en ‘så kan du lære det! – tilgang’ til en ‘hvordan kan jeg lære dig det –tilgang’. Det vil sige, at du, som forælder, skal fokusere på, hvad du skal sige, gøre og undlade, for at dit barn skal tale mindre grimt. Det kan alt sammen oversættes til, at du skal hjælpe og guide dit barn, så dit barn udvikler kompetencer til at kunne tale hensigtsmæssigt.

2.
UNDERSØG INTENTIONEN

Som forælder tyr man ofte til abstrakte automatpilotreaktioner på grimt sprog og siger måske:
– “Tal ordentligt!”
– “Hov, hov, sådan et sprog vil jeg ikke høre!”
– “Find lige kammertonen!”

Prøv i stedet at analysere og undersøge, hvad der er intentionen med det sagte:
”Hvad siger mit barn egentlig med dét, hun siger? Hvad ønsker hun at opnå med ”det grimme sprog?”
Du skal forestille dig, at du på én gang kigger ud i verden med dit barns øjne og samtidig ser bagom det umiddelbart grimme sprog og adfærd. På dén måde får du bedre forudsætninger for at finde ud af, hvordan du kan reagere og hvad du kan sige, der lærer dit barn noget.

3.
LÆR DIT BARN AT “STIKKE EN FINGER I JORDEN”

At kunne tale ordentligt – og bruge mindre grimt sprog – kræver en række kommunikative, sproglige og sociale kompetencer. Det er samtidig kompetencer, der er vigtige for at få ‘det gode børneliv’ og senere ‘det gode voksenliv’.

Dit barn har ikke naturligt disse kompetencer. Dem skal du og andre voksne hjælpe dit barn med at udvikle. Det gør du bl.a. ved at lære dit barn kontekstbevidsthed. Kontekstbevidsthed er forenklet sagt, at du lærer dit barn at ‘stikke en finger i jorden’, så dit barn kan finde ud af, hvad der er hensigtsmæssigt at sige og gøre i en given situation. Udvikling af kontekstbevidsthed er også en forudsætning for, at dit barn kan aflæse, hvad andres intentioner er. ”Hvad betyder det, når min ven/lærer/far siger/gør/undlader…?” Om sproget er ‘grimt sprog’ vil i høj grad afhænge af, hvad der er intentionen med ordene.

4.
LÆR DIT BARN, AT SPROG ER MERE END ORD

Når du fx reagerer med vrede eller frustration på dit barns sprog, fordi du synes, at det taler grimt, er det ikke altid på grund af ordene i sig selv og/eller kun ordene. Det er nærmere måden dit barn siger ordene på, dit barns toneleje, og hvordan dit barn ser ud imens. Faktisk har ord mindst betydning, når vi skal forstå hinandens intentioner. Dit barns kropssprog, mimik og intonation – måden ordene siges – har større indflydelse på, hvad modtageren (forælder, pædagog, andre børn m.fl.), eller én der lytter og overhører, forstår, at dit barn egentlig siger. Det samme gælder selvfølgelig også, når dit barn skal forstå, hvad du eller andre siger. Dit barn lytter til din stemme og ser om dit ansigt er vredt eller glad osv. når dit barn skal finde ud af, hvad du ønsker at opnå. Hvis et barn fx siger ”luk røven” kan det være hyggeligt drilleri, hvis det er sagt for sjov i en venskabelig sammenhæng. Hvis det siges med en vrissende stemme og onde øjne, har det en langt mere negativ betydning.

LÆS OGSÅ: Det siger forældrene om skældud


SPROGSNEGLEN

Hvad dit barn skal kunne forstå for at “tale ordentligt”

Sprogsneglen (Spring, 2023) viser, at konteksten består af flere delelementer. Når du skal forstå, hvad dit barn siger, må du tage de forskellige delelementer med i din analyse for at finde frem til det kloge næste skridt. Det kan fx være, at dit barn sidder på sit værelse sammen med en god kammerat. De spiller computerspil, og der bliver grinet og råbt, mens de kæmper om at vinde i spillet. På et tidspunkt råber din søn euroforisk:
”Jeg nakker dig, dit svin!”.
Konteksten taget i betragtning (to gode venner engagerede i et spil, hvor det er deres figurer, der kæmper mod hinanden) kan du sige:
”Nøj, hvor jeg kan se og høre, at I hygger jer… Det skurrer dog i mine ører, når I kalder hinanden ”svin”. Jeg ved godt, at det er fordi, I går op i spillet, men jeg vil bede jer skrue ned for sproget og volumen…”.

Du anerkender din søn og vennens relation, og du viser, at du forstår, at deres indbyrdes ‘grimme sprog’ (”jeg nakker dig, dit svin!”) er udtryk for drengenes positive engagement, i (computerspil-)konteksten. Samtidig beder du drengene om at tage hensyn, da sproget virker stødende på dig, der er tilhører (”Det skurrer dog i mine ører”).

Konteksten kan også være en situation, hvor dine to børn begge vil have det sidste stykke kage. De kommer op at skændes, deres ansigter og tonefald udtrykker vrede, og de begynder at skubbe aggressivt til hinanden, idet storesøster siger:
”Jeg nakker dig, dit svin!” til lillebror.

Konteksten taget i betragtning gør, at din reaktion og indsats skal være anderledes end i computerspil-situationen. Du beder dem måske prompte om at stoppe og rykke sig fra hinanden. Når de er faldet ned igen, tager du en snak med dem om, hvordan de kan dele kagen. Du guider dem i, hvordan de kan udtrykke deres følelser (vrede, frustration), behov og ønsker på en mere hensigtsmæssig måde, der ikke skaber konflikter og får situationen til at eskalere.
”Det er i orden at være vred og frustreret. Men i stedet for at sige, ”jeg nakker dig, dit svin”, kan man sige…”.

Som forælder bruger du Sprogsneglens delelementer til at ‘gå bag om’ dit barns sprog og adfærd og være nysgerrig på intentionen med dit barns ‘grimme sprog’. Din analyse kvalificerer, hvad du skal sige/gøre/undlade, hvilket hjælper og guider dit barn til bedre og mindre grimt sprog. Det er de samme delelementer, du skal lære dit barn selv at være opmærksom på, når dit barn skal kunne kommunikere hensigtsmæssigt til/med andre og forstå andres intentioner. På den måde bliver din (forælder-)tilgang til en ‘hvordan kan jeg lære dig det-tilgang’. Tilgangen udvikler dit barns kommunikative, sproglige og sociale kompetencer.

LÆS OGSÅ: Børn kalder hinanden for ‘luder’ eller ‘homo’ men tænker ikke over hvad det betyder 

Årsager til grimt sprogbrug 

Når dit barn taler grimt, må du have en nysgerrig og analyserende tilgang til, hvad sproget er udtryk for, og hvad der er intentionen. Her er nogle eksempler på, hvad årsagen kan være til det grimme sprog: 

    • Manglende følelsesregulering
      Et barn skal have hjælp til at regulere sine følelser. Som forældre skal du spejle dit barns følelser og tilbyde dit barn ord for sine følelser. (Dit barn slår sig. Du spejler: Av, for pokker… Det gjorde ondt…). Manglende spejling og ord skaber en mangelfuld følelsesvolumenknap hos dit barn. Dit barn går lynhurtigt gå fra 0 til 100 på følelsesbarometeret. 

    • Eksperimenteren og leg med sproget
      Det mindre barn – fra 3-4 års-alderen – begynder at eksperimentere og lege med sproget. Det er en eksperimenteren med sproget og dets effekt og en måde at lære sig selv og verden at kende. Hvad sker der inde i mig og hos andre, når jeg siger: ”Din dumme prutte-skid”? Dit barn skal understøttes i at eksperimentere og lege med sprog. Det kan blive aktuelt, at du hjælper dit barn med at eksperimentere med mere socialt acceptable ord. Hvis dit barn siger ”Din store lort”, kan ”Din store banan” være en tillempet erstatning.

    • For store krav 
      Hvis du stiller for store (følelsesmæssige, personlige, sociale, fysiske) krav til dit barn ift., hvad dit barn har kompetencer til, kan det udløse en angrebs-/kampreaktion. Et barn med udviklingsforstyrrelse og psykisk sårbarhed oplever hurtigere end andre børn, at kravene er svære at honorere: ”Jeg gider ikke de lortelektier!” Dit barn har brug for, at afstanden mellem omverdens krav og barnets kompetencer bliver reduceret. Gennem færre/mindre krav og gennem hjælp til barnet. 

    • Dårligt ordforråd
      Et barn med et lille ordforråd har sværere ved at udtrykke sig hensigtsmæssigt, end et barn med større og mere nuanceret ordforråd. Når barnet ikke kan udtrykke: ”Jeg bliver frustreret/vred/fornærmet…”, er der risiko for det voldsommere og mindre acceptable: ”Jeg smadrer dig!”. Tal med dit barn, læs for dit barn og varier selv dit sprogbrug 

    •  Uvidenhed og ”det var bare for sjov”
      Dit barn kan utilsigtet bruge et sprog, der kan støde andre, fordi dit barn mangler forståelse for, hvad ordet kan betyde, hvad man kan sige, og hvem man kan sige det til. ”Din bøsserøv” siger et barn til en anden for sjov uden selv at forstå, at ordet kan krænke og virke nedladende (ordet refererer til en minoritet). Eller barnet siger: ”Fuck dig” til den nye dreng på stuen/i klassen, som bliver usikker på relationen og føler sig uønsket. Dit barn har brug for, at du forklarer, hvad ord kan betyde, og at der er nogle ord, man kan sige til sin bedste ven, men ikke den nye dreng i klassen, hvor der endnu ikke er opbygget en tryg relation. 

    • Venskabscementerende
      Grimt sprog kan være positivt. Mange børn siger “fuck dig” og lignende til deres bedste ven. ”Fuck dig” bliver en identitets- og tilhørsmarkør. Der er en form for omvendt-logik. Jo mere grimt, vi taler til hinanden, jo bedre venner er vi. Som forælder kan du anerkende sproget i relationen: ”Jeg kan se, at I begge synes, det er sjovt at sige ”fuck dig” til hinanden og samtidig anvise: ”Alle bryder sig ikke om at blive talt sådan til eller lytte til andre, der siger ”fuck dig”. Jeg vil derfor bede jer om at skrue ned/undlade at tale sådan, når andre lytter med”.  

    • Ekskluderende
      “Fuck dig” kan i en anden kontekst, i familien eller i dagtilbud/skolen, være en del af et mobningsmønster. Mobning opstår, hvor der er utryghed, angst for udelukkelse og manglende fællesskabsfølelse. Dit barn – eller andre – bruger sproget til at udstøde andre og positionere sig selv. At forbyde bestemte ord er symptombehandling. I stedet skal dit barn og andre involverede have hjælp til at opbygge gode relationer og fællesskab.   

      Kilde: Heidi Honig Spring: ’Din store lort! – Om børns grimme sprog og hvad du kan gøre’

Eksempel:
Konteksten definerer, om sproget er grimt

Situation

Bedstevennerne, Karl og Boris, sidder på Karls værelse og taler om pigerne fra klassen. ”Hvad så, Boris, er der ikke noget med, at du synes, at Augusta er nice…?”, spørger Karl med drilsk stemme og blinker til Boris. ”Åh, luk røven…” siger Boris grinende og puffer kærligt til Karl. Karls lillebror hører tumulten og kommer ind på værelset:” Jeg siger altså til far, at I slet ikke laver lektier, men at I bare sidder og fjoller…”. Karl sender sin lillebror nogle onde øjne og siger vrissende:
”Åh, luk røven…”.

Betydning

Selvom der er ord og vendinger, du ikke bryder dig om, at dit barn bruger, eller som af mange mennesker anses for grimt sprog, er der ikke sprog, der i sig selv altid er grimt. De samme ord kan ændre betydning og betyde noget forskelligt, som det ses i eksemplet. Når Boris siger ”luk røven” til Karl, er det venskabeligt drillende ment. ”Luk røven” varmer drengenes relation. Det modsatte er gældende, når Karl siger ”luk røven” til sin lillebror. Han afviser sin lillebror, der skal forstå, at han slet ikke skal blande sig.

LÆS OGSÅ: Mobning: ”Det er bare venskabelige drillerier”

Heidi Honig Spring

er lærer, master i specialpædagogik og uddannet i systemisk ledelse og konsultation. Hun har mange års erfaringer med at undervise, vejlede og samarbejde med børn, forældre og professionelle om bl.a. grimt sprog. Hun er forfatter til en lang række fagbøger om børns sprog og adfærd, mobning, inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder  ’Din store lort! En bog til forældre, lærere og pædagoger om børns grimme sprog, og hvad man kan gøre ved det’ fra Dansk Psykologisk Forlag (2023)

Udgivet: April 2025