Mangler dit barn venner i skolen? Det kan du gøre

Dit barn skal have det godt i sin klasse og føle sig som en del af fællesskabet for at trives og lære. Som forælder skal du insistere på, at skolen tager ansvaret for det sociale på sig, siger lederen af Skole og Forældres Forældrerådgivning, Rikke Bille.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO:  MARTIN DIMITROV, ISTOCK

Har mit barn slet ingen venner? Hvorfor kommer der aldrig nogen med hjem? Og står hun mon helt alene i frikvarteret? Som forældre er vi med god grund optaget af, om vores børn har det socialt godt i skolen, for vi ved godt, at det er basis for både trivsel og læring. Men hvad gør man, hvis man oplever, at det er småt med de sociale kontakter?

”For det første må man gå lidt på opdagelse i, hvad det handler om. Hvis der er noget i fællesskabet, som forhindrer barnet i at danne gode relationer, skal der et samarbejde med lærerne og de andre forældre til at få fælleskabet til at fungere,” siger Rikke Bille, leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning:

“Hvis ikke der er et bæredygtigt klassefællesskab, kan et barn med nok så mange sociale kompetencer blive ensomt.”

Et bæredygtigt fællesskab er et, hvor det er trygt at være, hvor børnene kender hinanden og tør række ud til hinanden, og hvor de tager hånd om hinanden.

”Hvis du oplever, at dit barn ikke rigtig kender de andre børn, og du selv heller ikke kender de andre forældre, er det et klart signal om, at der er nogle mislyde,” siger Rikke Bille.

LÆS OGSÅ: 11-årige fortæller som sin ensomhed

LÆS OGSÅ: Mor til ensom pige – ”Det er slet ikke et liv, ens barn skal have”

Stil krav til skolen

Rikke Bille opfordrer til, at du helt fra starten af dit barns skoletid er opmærksom på, om skolen tager ansvar for at skabe og vedligeholde fællesskabet.

”Du skal stille krav til, at skolen har principper for dannelse af fællesskab – og det skal være mere end en floskel på hjemmesiden som at ”vi går op i venskaber”. Skolen skal have gjort sig nogle tanker om, hvordan de arbejder med at danne, vedligeholde og værne om fællesskaber. Hele vejen op gennem skoletiden skal der være, at man har nogle aktiviteter og traditioner, hvor man tydeligt fortæller, hvordan man hjælper børnene på vej til gode fællesskaber,” siger Rikke Bille.

Skolen kan for eksempel have aktiviteter i timerne eller frikvartererne. I en klasse med 27 elever kan det være svært at få øje på de andre, medmindre man får hjælp af de voksne.

”Fra min tid som lærer kan jeg huske venskaber, der er startet i makkerlæsning eller i idræt. Nogle af de børn, der er lidt i periferien, har måske sværere ved ustruktureret samvær – de har svært ved at finde andre børn i frikvarteret eller til fødselsdagen. Her kan det være et plus at lave noget sammen, så noget af det sociale pres bliver taget af, og man bare skal sidde med det faglige. Andre børn har det stik modsat. Den dygtige lærer har øje for, hvordan de forskellige strukturer og aktiviteter i undervisningen kan facilitere de gode sociale oplevelser,” siger Rikke Bille:

”Mange forældre tror, at det er noget, skolen helt automatisk tager sig af, og det gør mange af dem også, men ikke alle. Så stil krav,” opfordrer Rikke Bille.

LÆS OGSÅ: Hver tredje elev savner nogen at være sammen med i skolen

LÆS OGSÅ: Skolernes indsats mod ensomhed halter

Skab fællesskab i klassen

En måde at få indflydelse på skolens principper for børnefællesskaber på, er via skolebestyrelsen. Men du kan også gøre meget direkte i dit eget barns klasse.

”Mange klasser har trivselsforældre eller kontaktgrupper, som står for indsatsen, og det er godt at engagere sig i. I indskolingen handler det typisk om fødselsdage og legegrupper. Det behøver ikke være avanceret, man kan mødes på en legeplads og lege et par timer og bagefter gå hjem og spise spaghetti med kødsovs, og det virker rigtig godt,” siger Rikke Bille.

Et godt fællesskab handler ifølge Rikke Bille ikke kun om børnene, men også om forældrene.

”Forældrefællesskabet etableres i indskolingen og skal vedligeholdes år for år. Man kan ikke bare stoppe indsatsen, for der kommer jo nye ind, nogle bliver skilt og så videre. Der skal være en tillidsfuld base mellem forældrene, for det er fundamentet for alt det andet,” siger Rikke Bille:

”Hvis du oplever, at dit barn ikke har venner, er det også her, du kan række ud og sige: ”Mit barn har ingen legeaftaler”, og så er der formentlig nogen, som vil gribe den.”

Legegrupper i 9. klasse?

Når dit barn bliver større, er legegrupper måske ikke lige sagen. Men klassefællesskabet er stadig vigtigt, hele vejen til afgangsprøven, understreger Rikke Bille.

”Man kan sagtens gøre noget, også når børnene er kommet i udskolingen. Man kan lave aktiviteter, der gør, at de unge får øje på hinandens kvaliteter. En biograftur, en fodboldkamp eller en hyttetur. Mange klasser har også gode erfaringer med fællesspisning på skolen– det er superhyggeligt uanset alder,” siger Rikke Bille.

Til gengæld bliver det sværere år for år at blande sig direkte i børnenes sociale liv.

”Nogle børn synes, det er pinligt, at forældrene blander sig. Man kan selvfølgelig ikke arrangere en legeaftale i 9. klasse, for det at være svag i det sociale er værre end at være dårlig til matematik. Så der skal som forælder passe på, at man ikke kommer til at spænde ben,” siger Rikke Bille.

Alligevel mener hun godt, at du kan italesætte over for de andre forældre, hvis de sociale relationer i klassen ikke fungerer for dit barn.

”Det værste er, når der er en gruppe i klassen, som altid hygger sig sammen, en gruppe, der ikke vil være med, og en gruppe. der gerne vil, men aldrig bliver inviteret. Der kan du godt sige til de andre forældre, at du synes, I har en forpligtelse til at lave noget, hvor alle er med,” siger hun.

Hvis der direkte er tale om udelukkelse af et enkelt barn, eksempelvist dit, har både de andre forældre og skolen et ansvar for at gribe ind. Men også dette er en balance, siger Rikke Bille.

”Nogle gange bliver det værre af, at forældrene går ind og holder dundertaler. Men man kan godt lave aktiviteter, der fordrer fællesskab: hyttetur, en fodboldkamp, en tur til stranden, bål i haven.”

Ikke alle har venner i klassen

Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn, og mange synes, at det bedste er at have venner. Men ikke alle børn har brug for at have deres bedste ven i klassen, og ikke alle har brug for at have mange venner og legeaftaler hver dag. Det gælder om at være nysgserrig på sit eget barn og spørge, om det er dit eller barnets behov at have venner i klassen.

”Hvis ens barn trives med ikke at have venner i klassen, er det helt fint. Man kan godt gå i en klasse uden at have venner der, for skolen handler om læring. Men barnet skal føle sig som en del af klassefællesskabet. Det må ikke føle sig udelukket og fravalgt,” siger Rikke Bille.

Udgivet: marts 2022