Sæt legen i gang – og få gladere børn
Leg skaber trivsel hos eleverne, men den skal sættes i gang af voksne. Ellers trækker skærmene for meget, siger leder af indsatsen Levende Legekultur.
AF: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: MAJ CARBONI
”Prøv at lukke øjnene i to minutter, og tænk på en rigtig god leg, du havde som barn.”
Sådan siger leder af Levende Legekultur Frank Lambert til mig under interviewet bag denne artikel. Jeg kan med det samme mærke stylterne under mine fødder. Suset fra buesjippetorvet og beruselsen af Fem kryds tre. Glæden ved at gribe bolden i Hop over bold.
At lege er en del af de flestes barndomsminder, og der er en sammenhæng mellem høj trivsel og leg. Det viser en undersøgelse, Leg i familien, som legeindsatsen Levende Legekultur og følgeforsker Ditte Winther-Lindqvist har gennemført. Undersøgelsen viser, at i familier, hvor der leges meget og frit, vurderer forældrene, at deres børn trives bedre end hos familier, hvor der leges mindre. Den viden kan nemt overføres til skolen, mener Frank Lambert.
”At lege styrker børns glæde ved at gå i skole. Vi ved, hvor hårdt det er at sidde ned og få så meget røv-til-sæde-undervisning, og hjemme sidder de også bag skærmen meget af tiden. Legen giver dem vigtige kropslige oplevelser, styrker fælles- skabet og kreativiteten og skaber sammenhold mellem dem og med deres lærere og pædagoger,” siger Frank Lambert.
Når gårdvagten leger fangeleg
Levende Legekultur er et 5-årigt projekt, som har til formål at få mere leg ind i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. De ansatte arbejder ud fra den tankegang, at legen hører hele livet til.
”Det betyder så meget for børnene at se, at voksne også gider at stå og sparke bolden op ad muren, eller at to gårdvagter begynder at løbe efter hinanden,” siger Frank Lambert:
”Det handler om at have et glimt i øjet og at kunne gribe en situation på en legende måde. Skolernes fagpersonale bliver mødt af forventninger fra ledere, politikere og forældre om at leve op til en masse læringsmål, og at legen kun er gavnlig, hvis man lærer noget imens. For at få legen til at blomstre skal alle rundt om skolen bakke op om den.”
Når jeg tænker tilbage til buesjipningen, hop over bold og styl- terne, kan jeg ikke se gårdvagten eller andre voksne i mindet. Men det er nødvendigt i dag, for børnene leger ikke spontant sammen på samme måde som før og får derfor ikke de oplevelser naturligt.
”Jeg var en dag ude hos nogle 2. klasser, hvor vi skulle lave legestationer. Jeg bandt et buesjippetov om et træ og begyndte at svinge det. Børnene så fuldstændig måbende til. De vidste simpelthen ikke, hvad det var at sjippe bue,” siger Frank Lambert.
Forskellige lege giver forskellige stemninger
Den manglende børneflok, børnenes fyldte fritidskalender og de sugende skærme er formentlig nogle af grundene til, at 70 % af forældrene i Levende Legekulturs undersøgelse ønsker sig, at legen kommer på skoleskemaet. Men går ideen med den frie leg så ikke helt tabt?
”Børn kan lave nogle fantasispring, hvor den bænk, de sidder på, lige pludselig er et rumskib eller en dinosaur, og det gør voksne ikke på samme måde. Men lige nu tror jeg, det er vigtigt, at de voksne virkelig byder sig til og viser nogle lege,” siger Frank Lambert.
Forskellige lege indeholder nemlig forskellige stemninger – i én leg kan man fordybe sig og gå ind i et eller andet fantasiunivers, i andre bliver man helt euforisk, og atter andre giver et lille gys, fordi man fx er ved at blive fanget.
”Jo flere forskellige lege børn lærer, desto flere forskellige legestemninger kommer de igennem, og det er rigtig sundt, fordi de oplever sig selv på forskellige måder,” siger Frank Lambert.
Skærmen har overtaget
Den manglende lege-kunnen skyldes blandt andet skærmene i børnenes liv. Undersøgelsen fra Levende Legekultur viser, at 17 procent af børnene leger med nogle andre hver dag digitalt, mens kun 10 procent leger fysisk med andre børn hver dag. Og det bliver ikke fra naboens børn, at de får overleveret regler til Fem kryds fem, for kun 13 procent af børnene leger med børn i lokalmiljøet.
Til gengæld går de til sport og andre fritidsinteresser i stor stil.
”Da mine egne børn var små, fyldte jeg nærmest hele deres uge op med aktiviteter. Det er jo et dilemma, men hvis man sender sine børn til fritidsaktiviteter, har de jo ikke tid, når der endelig er nogen, som ringer og spørger, om de kan lege,” siger Frank Lambert.
Drop forklaringerne
Frank Lambert er selv ude at sætte lege i gang i instituti- oner og på skoler hver uge. Hans bedste tip til voksne er at starte simpelt og lægge lidt på ad gangen.
”Når man leger, skal man ikke stå og forklare og forklare, men i stedet sige, ”okay vi skal lege det her”, og så skal man komme med to eller tre ting, og så er man i gang. Lige snart man kan mærke, at nu begynder legen at dø lidt ud, så put- ter man en ting mere ind,” siger Frank Lambert:
”Nogle voksne har et billede af, at de skal kravle rundt på gulvet hele arbejdsdagen, hvis de skal lege, og så går de i baglås. Men det behøver de ikke. Det er faktisk vigtigere at vise børnene, at de voksne selv synes, det er sjovt at lege, så de skal vælge noget, de ægte godt kan lide.”
Måske en gang stylter eller hop over bold kan gøre det?
Leg videre hjemme
– 5 gode råd
1.
Leg fysisk
2.
Få nogle ældre børn med
3.
Sæt legen på familiens ugeskema
4.
Styr dit eget skærmforbrug
5.
Tilbyd et alternativ (til skærmen)
Kilde: Frank Lambert, Levende Legekultur
Brug fritidstilbuddet:
SFO’en er et oplagt sted at lege, når der ikke er så mange børn på vejen eller i gården mere. Men jo ældre børnene bliver, desto oftere oplever de at måtte spejde forgæves efter kammeraterne på fritten. For Magnus går til svømning om mandagen, Sofus går tidligt hjem, og Pelle skal til karate om onsdagen.
Et godt tip er derfor, at I forældre går sammen og aftaler nogle bestemte dage, hvor jeres børn kommer i fritten, så der er noget at glæde sig til, og så legen kan opstå.
VIL DU HAVE MERE INSPIRATION TIL LIVET SOM SKOLEFORÆLDER?
TILMELD DIG SKOLEBØRNS NYHEDSBREV
Klik her
Udgivet: november 2024
