Vælg side

Eleverne trives generelt bedst i klasser, hvor undervisningen er godt tilrettelagt

”Man kan ikke adskille trivsel og undervisning”

Hvordan skaber man trivsel blandt eleverne? Med girafsprog? Konfliktmægling? Klassemøder? Nej, siger ph.d.-forsker Helle Plauborg. Trivsel og faglighed er uadskillelige. Det er måden, læreren tilrettelægger sin undervisning på, der fremmer trivslen allerbedst.

TEKST: EMILIE HALBERG

Det har altid været et stærkt argument i skoledebatten, at børnene først og fremmest skal have det godt for at kunne udvikle sig fagligt. Det er ikke usædvanligt at høre argumentet, at ”eleverne skal trives, før de kan lære,” og ”at skolen ikke kun skal fokusere på det faglige, men også på det sociale.”
      Af samme grund arrangerer skolerne trivselsdage, iværksætter legepatruljer og holder klassemøder ved siden af den daglige undervisning.
      Men Helle Plauborg, som i en årrække har forsket i klasseledelse og trivsel ved Aarhus Universitet, mener, at vi skal holde op med at behandle trivsel og faglighed som to forskellige ting. En tendens, som også slår igennem i forskningen, hvor man enten beskæftiger sig med trivsel eller med faglighed.

Trivsel og faglighed er flettet ind i hinanden
”Det nye og det vigtige består i at tænke det sammen. Vi bliver ikke klogere, når vi hele tiden taler om det som to adskilte størrelser eller laver særlige tiltag med girafsprog og konfliktmægling for at fremme trivslen på en skole. Trivslen fremmer vi allerbedst ved at tænke det faglige og det sociale sammen i den måde, vi underviser på,” siger Helle Plauborg, der selv er uddannet lærer.
      Hun vil ikke afvise at særskilte tiltag kan have en positiv effekt på trivslen, men lægger vægt på, at trivslen får de allerbedste betingelser, hvis læreren tænker det sociale ind i planlægningen af sin undervisning.
      ”Der er meget mere på spil i klasserummet, end vi ofte gør os klart. Derfor skal læreren komme alle de ting i forkøbet, som kan opildne til frygt og bekymring, for vi ved, at mange elever faktisk er død bekymrede for at fejle og blive til grin,” siger Helle Plauborg, der i forbindelse med sin ph.d.-afhandling har fulgt fem lærere på tre forskellige skoler.

Foto: Maj Carboni

Ph.d. studerende Helle Plauborg er skeptisk over for særskilte tiltag, der skal fremme trivslen på en skole. Det, der virkelig virker, er at tænke trivslen sammen med den daglige undervisning.

Sæt mål for undervisningen
Klare mål for undervisningen og tydelig klasseledelse er vigtige ingredienser i en undervisning, hvor det faglige og sociale følges ad. Mistrivsel opstår nemlig ofte, fordi det ikke er klart for eleverne, hvad de skal lære, eller hvordan de skal gøre det, de bliver sat til at gøre, forklarer Helle Plauborg.
      Det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at sige til eleverne, at de skal samarbejde om en opgave, hvis de ikke ved, hvordan man samarbejder, og hvordan man egentlig er en god samarbejdspartner. Hvis eleverne har svært ved at samarbejde, er læreren nødt til trin for trin at udvikle deres samarbejdsevner.

Vejen til trivsel er belagt med tydelighed
Hvordan kan skolebestyrelsen så støtte op om tankerne om at forene det sociale og det faglige, hvis det først og fremmest er læreren, der er afgørende for, om det lykkes?
      Helle Plauborg nævner Tjørnegårdsskolen i Roskilde som eksempel på et sted, hvor skoleledelsen sammen med lærerne har sat et overordnet mål om, at undervisningen altid skal være tydelig for eleverne. De er også blevet enige om, at alle skift i undervisningen finder sted på samme måde, så læreren ikke hver gang skal ud og genforhandle, og der bliver større genkendelighed for eleverne.

Skolens principper kan bane en vej
”Jeg tror helt sikkert, at man kan komme langt ved, at skoleledelsen sammen med skolebestyrelsen og lærerne sætter nogle principper for, hvad der er vigtigt på skolen,” siger Helle Plauborg.
      Men der skal også nye typer kurser i klasseledelse til for at bryde tendensen til at tænke på klasseledelse som noget, der først og fremmest handler om at regulere elevernes adfærd i klasserummet.
      ”Når vi taler om klasseledelse, taler vi ofte om de gode lærere som nogen, der maner til orden, har styr på eleverne og har kontrol over undervisningssituationen. Det er også en del af det, men alligevel er det kun en halv forklaring. Det kræver kurser i klasseledelse det her, men vel at mærke klasseledelse tænkt i bred forstand og ikke bare tænkt som urobekæmpelse eller adfærdsregulering,” siger Helle Plauborg.
      Hendes ph.d.-afhandling er færdig til september, men inden sommerferien udgives en del af tankerne i en ny antologi om klasseledelse.

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.