Vælg side

Rollen som dygtig kan få negative konsekvenser

Gennem tre år fulgte lektor Ulla Lundqvist to ”dygtige” elever i samme klasse og opdagede, at skolens forventninger og lærernes behov for at få undervisningen til at glide fik negative konsekvenser for dem begge. Her fortæller hun, hvordan børns sociale roller er knyttet sammen med deres læring og trivsel.  

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: ANNE-SOPHIE HELGER

Hvad gik dit projekt ud på?
Jeg undersøgte, hvordan ”dygtig elev”-roller udvikler sig over tid, og hvilke konsekvenser, det kan få for de børn, der får disse roller. Jeg forskede som en del af et team, der fulgte en årgang elever gennem hele skoleforløbet, og blev særligt interesseret i rolledannelsesprocesser i relation til to elever, som både lærere, elever og en forskerkollega refererede til som ”de dygtigste” i klassen: en pige, som var meget ivrig og aktiv i timerne, og en dreng, som var mere afdæmpet og underspillet humoristisk. De to elever og deres klassekammerater har jeg omfattende, etnografiske data på fra 4.-6. klasse.

Hvad var det vigtigste, du fandt ud af?
For det første, at de to elevers roller ændrede sig over tid, og for det andet, at dygtig-rollen også endte med at få nogle negative konsekvenser for dem begge to. Dygtig-rollen italesættes ofte som noget entydigt positivt, og som en rolle, et barn får én gang for alle. Mit studie viser, at medaljen også kan have en bagside. Desuden viser studiet, at de sociale elevroller børn får over tid i skolen har indflydelse på deres trivsel og muligheder for at lære. 

Hvordan udviklede drengens rolle sig?
Han startede med at blive betragtet som ”en af de dygtigste”. Han var en afdæmpet og føjelig dreng, som typisk kunne svare på lærernes spørgsmål og derfor var med til at drive undervisningen frem. Det fremgik af hans skriftlige arbejde, at han ofte ikke havde lavet sine lektier – der var mange tomme sider i hans kladdehæfte. Alligevel ændrede hans rolle sig fra at være ”dygtig” til blive lærernes ”favorit” eller ”den dygtigste”. Drengen havde, over tid, samarbejdet med lærerne om at producere de rigtige svar i undervisningen og derfor kom de til at forvente, at han kendte dem. I projektet beskriver jeg for eksempel en situation i en matematiktime, hvor læreren endte med at skrive svaret på tavlen for at få drengen til at sige det højt i klassen. Dette er naturligvis ikke noget, lærerne gør med overlæg. Da jeg bagefter viste læreren, at drengen havde regnet opgaven forkert i sit hæfte, blev hun overrasket.

Opmærksomheds-spørgsmål til lærere om roller

  • Hvad forstår jeg ved det at være en ’dygtig elev’, hvilken adfærd og hvilke handlinger forbinder jeg med at være dygtig og hvorfor?
  • Hvordan influerer min forståelse af det at være dygtig den måde, jeg interagerer med eleverne på?
  • Hvilke sociale roller har eleverne i min klasse og hvorfor?
  • Hvilke konsekvenser kan elevernes rolle have for deres deltagelsesmuligheder i undervisningen, hvem får for eksempel taletid og hvorfor? 

Kilde: Ph.d., lektor i Skole, Undervisning og Læring, Københavns Professionshøjskole, Ulla Lundqvist

Hvorfor skete det her – gjorde lærerne noget forkert?
Det er vigtigt for mig at understrege, at lærerne ikke var med til at skabe de her situationer med overlæg. Som mennesker trækker vi på nogle genkendelige stereotyper, og det er helt menneskeligt, at vi forstår verden sådan. I skolen har vi nogle forestillinger om, hvad en dygtig elev er, for eksempel er det ofte forbundet med at være afdæmpet, tilpasse sig lærerens dagsorden og være god til at besvare lærerens spørgsmål. Lærere er desuden underlagt det grundvilkår, at de skal undervise mange elever på en gang, sørge for at eleverne lærer noget og gennemføre undervisningen inden for givne tidsrum. Det betyder, at de har brug for det flow i undervisningen, som drengens adfærd er med til at understøtte, og pigens er med til at forstyrre. Og så sker de her ting ofte helt uden, at vi lægger mærke til det – hvilket er lige præcis derfor, det er vigtigt.

Så hvad kan lærerne og skolen i det hele taget i stedet gøre?
Vi skal helt overordnet udvikle bevidsthed om, hvordan sociale rolledannelsesprocesser spiller sammen med læring i klasserummet. I skolen bør man udvikle en generel bevidsthed om, at vi har nogle forestillinger om, hvad det vil sige at være dygtig, fordi de sociale roller børn får i klasserummet, har betydning for deres deltagelsesmuligheder og læring. Lærerne skal uddannes til at forholde sig reflekteret til, hvad de forstår ved det at være dygtig, hvordan disse forestillinger er med til at sætte rammerne for elevers deltagelsesmuligheder og trivsel, hvad der kan ske, når de sammenligner elever, og hvilke konsekvenser dette kan få for elevernes deltagelsesmuligheder.

Forskningsprojekt om dygtig-rollen

  • Tre års sprogantropologisk studie af en københavnsk klasse på mellemtrinnet (4.-6. klasse)
  • Data består af over 100 timers lyd- og videooptagelser af aktiviteter i skolen, interview med lærere, elever og forældre, udskrifter af optagelser, samt elevernes skriftlige arbejde.

Ulla Lundqvists analyse af dygtig-roller i klassen er formidlet i Ph.d.-afhandlingen Becoming a smart student. The construction and contestation of smartness in a Danish primary school

Hvilke konsekvenser fik det for ham fagligt og socialt?
Drengen kom sandsynligvis til at lære mindre, end han kunne have gjort, hvis han havde fået støtte til at forholde sig mere undersøgende i undervisningen. Dels fordi det blev overset, at han faktisk ikke altid forstod det faglige stof, og dels fordi det ikke var nødvendigt for ham at forberede sig til undervisningen. Socialt var han i begyndelsen en del af drengegruppen. Han brugte underspillet humor til at balancere rollen som dygtig i undervisningen og rollen som god kammerat i elevgruppen. Men denne balance blev vanskeligere at opretholde, efterhånden som han, over tid, blev favoriseret i undervisningen. For eksempel observerede jeg de andre børn lave parodier på drengens samarbejde med lærerne i undervisningen. De andre børn kunne også finde på at sige: ”jeg er en god ven, jeg er ikke en Mohsen (pseudonym for drengen).” Så han endte med at blive socialt sårbar, fordi han var lærerens favorit.

Hvad skete der så med pigen?
I starten blev hendes ivrighed – hun havde hele tiden hånden oppe, fortalte lange historier og kom til at afbryde læreren – faktisk set som udtryk for dygtighed, og en lærer sagde for eksempel, at hun nok ville vokse op og blive advokat. Hun var også fagligt dygtig. Det kom blandt andet til udtryk i hendes skriftlige arbejde. Men over tid endte hun med at blive opfattet som irriterende og forstyrrende af lærerne, fordi hendes måde at deltage på bremsede undervisningens flow snarere end drev den frem. Lærerne kom uforvarende til at ignorere hendes forsøg på at bidrage i undervisningen, eller irettesætte hende. Hun fik simpelthen mindre mulighed for at deltage i undervisningen. Samtidig opstod der en konkurrence mellem hende og drengen, hvor det var drengens afdæmpede adfærd, der blev foretrukket – det blev italesat, at han nu var dygtigere end hende. Mere generelt kan man sige, at børn reagerer, når andre børn tilskrives dygtig-roller, og disse definitionskampe om, hvad det vil sige at være en dygtig elev og hvem, der får rollen som den dygtigste, skaber utilsigtet ulighed i skolen.

UDGIVET

LÆS OGSÅ: Læreres brug af dygtige elever: ”Det er klart, at det kan overdrives”

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.