Tre skolers indsats mod præstationspres

Skole i Ryslinge:
”Karakterfrihed giver eleverne lyst til at lære”

Børne- og Undervisningsministeriet har åbnet for, at folkeskoler fra sommeren 2023 og to år frem kan teste nye former for karakterer af, herunder karakterfrihed indtil afgangsprøverne. Men allerede nu kan man få et indblik i, hvad karakterfrihed betyder for elevernes skoleliv.

Ryslinge Friskole er nemlig både karakter- og prøvefri, og det har den været helt fra starten for mere end 150 år siden. Det er dog stadig en skole med et højt ambitionsniveau. Man har bare sin egen måde at holde øje med elevernes udvikling på. Man nøjes med at teste børnene én gang om året, men der er ingen løbende standpunktskarakterer og heller ingen termins- eller afgangsprøver. Med karakterfrihed i hverdagen mener skolen, at den opnår en meget væsentlig ting:

”Uden karakterer er der ikke grundlag for, at eleverne måler sig op mod hinanden. Der er fokus på den enkelte elevs egen udvikling og ikke på, hvor man er i forhold til kammeraterne,” forklarer Birthe Hay Sørensen, der er skoleleder på Ryslinge Friskole.

Eleverne skal dog stadig lære at præstere. Fra de mindste klasser øver eleverne sig i projektarbejdsformer og også i at fremlægge foran andre. Skolegangen ender nemlig med, at afgangseleverne afleverer et større projekt og forsvarer det overfor en sal fuld af tilhørere.

”Selvfølgelig skal vores elever også præstere. Men de bliver øvet i det, fra de er helt små. Så det er noget, de glæder sig rigtig meget til,” fortæller skolelederen fra Fyn.

Men hun understreger også, at selv på en karakter- og prøvefri skole er der elever, der bakser med usikkerhed og utilstrækkelighed.

”Vi mærker også en iboende usikkerhed hos nogle børn. Om de nu er gode nok. Men jeg vil påstå, at der er færre hos os, fordi eleverne ikke føler samme pres for at gøre sig bemærket hos lærerne og få en god karakter,” lyder det fra Birthe Hay Sørensen.

Hun får ofte spørgsmålet, om ikke det uden karakterer og prøver er svært at motivere eleverne?

”Vores elever er motiverede. De går ind til hver time med lyst til at lære. Fordi de er motiveret til at selv at udvikle sig og selv blive bedre. Det gør en meget stor forskel,” mener hun.

​Skole på Frederiksberg:
”Aldersblanding får elever til at sammenligne sig mindre”

Skolen på Grundtvigsvej er en relativt ny folkeskole. Kun 11 år er den, og derfor har den kunne vælge en særlig organisering fra start, nemlig aldersblanding. Nye 0. klasses-elever kommer i aldersblandede hjemmegrupper med elever fra 1. og 2. klasse. Ligesom elever fra 3., 4. og 5. klasse bliver blandet hver gang, der arbejdes med projekter.

”Vi arbejder med aldersblanding, fordi vi er overbevist om, at det gør noget godt for at skabe et læringsmiljø, der ikke er plaget af stress og præstation,” lyder det fra Lise Ammitzbøll la Cour, skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej.

Med aldersblanding oplever skolen, at den i højere grad er tvunget til at differentiere undervisningen. Det styrker læringen hos den enkelte elev, men der er også noget godt i at sidde ved siden af en ældre eller yngre elev, som man ikke umiddelbart kan sammenligne sig med.

”Man slipper for som elev at have fokus på, om man nu mestrer plus og minus lige så godt som resten af klassen, eller om man er nået til side 126 i bogen, ligesom de andre, fordi elever fra tre klassetrin er samlet. Det giver et helt andet læringsmiljø, når man ikke er så niveaufikseret, og man ikke hele tiden kan sammenligne sig med andre, men i stedet fokusere på sin egen positive udvikling,” forklarer skolelederen.

Hun mener, at det er en stor fordel, at skolen med dens unge alder har kunnet tænke aldersblanding ind fra start, så ingen elever på skolen har prøvet andet.

”Vi kan se, at den måde at lave skole på, virkelig gør noget godt for børnenes trivsel, deres relationer og deres evne til at indgå i fællesskaber. Det, at kende elever på tværs af årgange, giver en tryg skoledag. Det betyder alt, når børn skal overkomme skolelivets præstationspres,” siger Lise Ammitzbøll la Cour.

Skole i Gladsaxe:
”Vi siger højt, at eleverne gerne må fejle”

Det er svært at lære nyt. Faktisk så svært, at man kan falde ned i et hul. Et sort et. I Gladsaxe har de et ord for det. De kalder det ’Pitten’. Skolerne i Gladsaxe Kommune har i flere år arbejdet med modellen ’The Pit’, der hjælper eleverne til at finde strategier for, hvordan de kommer op af pitten – det sorte hul – igen, når en opgave føles for svær, og man måske selv føler sig dum.

”Det er en måde at få et sprogbrug omkring dét, at der både er highs og lows, når vi lærer. Og også til at få nogle strategier for, hvordan man kommer op og videre igen,” fortæller indskolingslærer Maria Frandsen fra Stengård Skole i Gladsaxe.

Alle skoler i kommunen begyndte at arbejde med Pitten for cirka fem år siden, men flere ting var medvirkende til, at strategien røg lidt til side, corona-tiden de sidste to år var én af dem. Derfor har Stengård Skole valgt at sætte fokus på det igen efter efterårsferien. Som led i en større strategi, hvor man hver dag og i alle fag italesætter, at man gerne må fejle.

”Vi arbejder meget bevidst med, at det er ok at lave fejl. At det er fejl, vi lærer af. At fejl er en del af det at lære. At det er helt okay, at det kan være svært at lære,” fortæller Maria Frandsen.

Det er der i høj grad brug for, mener hun, for at komme den udvikling til livs, hvor elever føler, at de hele tiden skal leve op til noget uopnåeligt. For eksempel karakteren 12 – i alt. Det præstationspres modgår man blandt andet ved at blive ved med at gentage, at det er læring, der er målet, ikke bestemte karakterer. Og især ikke fejlfrihed. Det skal starte tidligt, mener hun.

”Det skal starte nedefra. Det er ikke kun udskolingen, der skal arbejde med præstationspresset. Det er en kultur og et sprog, der skal opbygges gennem hele skoletiden”.