”Børnene kalder hinanden for ’luder’ eller ’homo’, men tænker ikke over, hvad det betyder”

Nikolaj Kappelgaard Nowak er til dagligt lærer på Dragør Skole, hvor han underviser 4.-6. klasse i dansk, historie og samfundsfag. Han og resten af lærergruppen oplever, at sproget blandt eleverne er blevet grovere, end da de gik i skole.

Et konkret eksempel på det mere nedladende og sexistiske sprog står lysende klart i hans erindring. I forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts, oplevede han, at en del af drengene ytrede sig ganske sexistisk om nogle af pigerne.

”Nogle af drengene gik rundt og sagde:  ́I dag er det international køkkendag, så smut hjem i køkkenet ́”, forklarer den 36-årige lærer, som har undervist i tre år.

Hos Sex & Samfund har de ligeledes oplevet, at tonen i børnenes sprog er blevet hårdere, hvor det i højere og højere grad går på krop og køn.

”Vi har erfaret, at ord og udtryk som  ́slut ́,  ́luder ́ og  ́billig ́ oftere bliver sagt om pigerne, mens det for drengenes vedkommende er  ́player ́ og ́fisse- karl ́,” lyder det fra konsulent Pernille Ane Egebæk.

Hvis man tager et nærmere kig på en undersøgelse, magasinet Skolebørn har foretaget blandt forældre til elever i folkeskolen, er der delte meninger om, hvorvidt børnene taler nedsættende om andres køn eller seksualitet i form af ord som ”svans”, ”homo”, ”pussy”, ”trans” eller lignende.
I alt har 708 forældre svaret på dette spørgsmål, hvor lidt over 28 procent har tilkendegivet, at de i høj eller nogen grad oplever et nedsættende sprog i barnets klasse. Knap 50 procent af de adspurgte mener slet ikke det er tilfældet eller i givet fald i ringe grad. 22 procent ved ikke.

John Aasted Halse er tidligere formand for Børns Vilkår, har skrevet utallige bøger om pædagogik og tilbyder for tiden psykologisk rådgivning. Han har også lagt mærke til en ændring blandt de unges sprogbrug.

”Inden for de sidste 10-15 år er sproget blevet mere sexistisk og generelt set også grovere blandt børn og unge. Udtryk som luder, fisse, bøsse og lignende er blevet mere udbredt,” siger han.

At sproget er blevet grovere, mener sprogforsker Michael Ejstrup dog ikke. Der mangler simpelthen empiriske undersøgelser på området, før man kan vurdere udviklingen. Han har dog en idé om, hvorfor der hersker en generel holdning om, at sproget er blevet hårdt, sexistisk og nedladende.

”Mit bud er, at dét, der er sket, er, at vores  ́politiske korrekthed ́ er blevet voldsommere. Vi er simpelthen blevet mere følsomme. Fx var der i min barndom ikke nogen, som blev krænket over ordene  ́neger ́ og  ́kæmpe-eskimo ́,” lyder det fra ham.

Michael Ejstrup lægger vægt på, at sproget generelt set følger udviklingen. Hvis han skal komme med sit besyv på, hvorfor danskerne i højere grad føler sig krænket af andres sprogbug, hænger det især sammen med den teknologiske udvikling og de nye kommunikationsmåder.

”Vi bruger meget det skrevne sprog, hvilket giver en øget distance til modtagerne. Hermed føler vi en større frihed til at ytre os, og det er sværere at sige noget grimt til folk ansigt-til-ansigt fremfor at skrive det,” siger han.

Flere af forældrene fra magasinet Skolebørns undersøgelse påpeger, at de ofte hører det lidt hårdere sprog, når børnene spiller computer. To forældre skriver:

John Aasted Halse er fuldstændig enig i Michael Ejstrups pointe om, at sproget følger samfundets udvikling. Hertil påpeger han, at det faktisk ligger i menneskets natur at tilvænne sig sine omgivelser, hvorfor forældres og resten af samfundets sprogbrug smitter af på de unge.

”Det er en menneskelig mekanisme, at vi griber ud efter og adapterer de ord og udtryk, som er tilgængelige. Sexistiske udtryk er langt mere tilgængelige end hidtil – blandt andet i tv-serier, spil, film og lignende. En anden årsag til det grovere sprog er, at det er blevet tilladt at bruge dét. Visse forældre er ikke bastante nok i deres krav til de unges sprogbrug,” forklarer han.

Både Pernille Ane Egebæk og Nikolaj Kappelgaard Nowak mener ligeledes, at forældrene spiller en stor rolle i forhold til børnenes sprog. De påpeger begge to – at foruden de sociale medier samt det generelle mediebillede – lærer børnene også det hårde sprog fra forældrene af.

Og dette grovere sprog kan få konsekvenser for børnene. Konsulenten hos Sex & Samfund påpeger, at det i yderste tilfælde kan få udfordringer langt ud i fremtiden.

”Sproget er med til at forme børnenes opfattelse af virkeligheden, og at det fx er okay at tale sådan til piger. Det kan være problematisk, når de kommer ud på en arbejdsplads, hvor der måske ikke er denne jargon,” siger Pernille Ane Egebæk.

I magasinet Skolebørns undersøgelse var 34 procent af forældrene af den overbevisning, at det har en negativ betydning for trivslen i klassen, mens 15 procent mente det havde en mindre betydning.

”Det skaber en accept af, at det er okay at snakke nedsættende til andre,” skriver en af forældrene i kommentarfeltet.

”Al marginalisering af/nedsættende tale om andre grupper, hvad end de er tilstede eller ej i klassen, kan være medvirkende til, at der bliver en mere generel måde at tale til/om andre mennesker på og en måde at opdele forskellige befolkningsgrupper og skabe snævre rammer for normalitet,” skriver en anden forælder.

Og lige præcis sociale kontekster og en accept af bestemt sprogbrug, kan blive en udfordring for børnene, hvis de skal kommunikere med ældre generationer, mener John Aasted Halse.

”Når børn og unge bevæger sig hen i en social kontekst, hvor der ikke er samme sprogopfattelse, kan der opstå problemer – især mellem børn og bedsteforældre, for udviklingen i sproget hopper som regel en generation over,” siger han.