Vælg side

Hvad hjælper, når unge mistrives?

Afhængigt af, om unge mistrives i kort tid på grund af et konkret problem, eller de i lange perioder ikke har det godt, skal der forskellige former for støtte til. Center for Ungdomsforskning har set på, hvad der hjælper i fire forskellige slags mistrivselsforløb hos unge.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOS

Forbigående mistrivsel

Kendetegn:

  • Mistrivsel går over igen
  • Kort, men voldsomt dyk, der rammer på både oplevelse og funktion (hvordan de har det og hvad de kan)
  • Genvinder funktion og trives mere og mere

Det hjælper:

  • Nære relationer med en høj grad af stabilitet
  • Generel trivsel i skole eller uddannelse
  • Socialt netværk med tætte og måske langvarige venskaber
  • Økonomiske ressourcer i familien til hurtig psykologhjælp (ofte uden om det offentlige)

30 %

af pigerne i 9. klasse har ofte eller hele tiden følt sig stresset den seneste måned, viste en undersøgelse fra Børns Vilkår i 2020. Pres på grund af skole, lektier og karakterer fylder meget i forklaringerne.

Afgrænset mistrivsel

Kendetegn:

  • En afgrænset udfordring som fx angst eller opmærksomhedsforstyrrelse.
  • De unge rammes på både oplevelse og funktion (hvordan de har det, og hvad de kan) og er ofte længe væk fra skolen.

Det hjælper:

  • Hjælp fra skolen til at få problemerne under kontrol.
  • Stabilitet og tæt støtte fra familien.
  • Inkluderende og rummelige skolefællesskaber, fagligt og socialt.
  • Konkret støtte til at håndtere sociale og faglige udfordringer i skolen.
  • Adgang til professionel hjælp (psykolog).

Tilbagevendende mistrivsel

Kendetegn:

  • Forløb, der veksler mellem trivsel og mistrivsel.
  • Perioder helt væk fra uddannelse på grund af mistrivsel.

Det hjælper:

  • At være i uddannelse og klare sig godt.
  • Uddannelsen nedtoner præstation.
  • Et godt socialt netværk.
  • Adgang til professionel hjælp (psykolog).
  • Forbedret relation til deres forældre.

26 %

af forældrene vurderer, at deres barn ”ofte” eller ”hele tiden” føler sig presset over de krav og forventninger, de møder i skolen, viser ny undersøgelse fra magasinet Skolebørn.

 

Vedvarende mistrivsel

Kendetegn:

  • Mistrivslen starter tidligt, men overses i skolen, så barnet ikke får støtte.
  • Rammer både på oplevelse og funktioner.
  • Svært for både børn og forældre at overskue, hvor man kan søge hjælp.

Det hjælper:

  • At opleve, at man kan mestre noget med god tid og rum til læring.
  • Blive inviteret ind i fællesskaber.
  • Støtte fra forældre.
  • Hurtig adgang til professionel hjælp, som fortsætter og hænger sammen.
  • Hjælp til både psykiske udfordringer og hverdagsproblemer.

Kilde: Center for Ungdomsforskning – ved konferencen Tempo, trivsel og præstation – ny og klassisk udsathed i ungdomslivet

Børn og unge trives dårligere

  • 23,8 procent af 16-24-årige kvinder oplever psykisk mistrivsel. Det tilsvarende tal for mænd i samme aldersgruppe er 12,9 procent. I 2010 var tallene hhv. 16 procent for kvinder og 8 procent for mænd.
  • 36 procent 19-årige piger og 16 procent drenge har på et tidspunkt haft mindst en psykisk lidelse.
  • Næsten hver femte i 10-24-års-alderen føler sig ofte stresset, og forekomsten er dobbelt så høj i de laveste socioøkonomiske grupper.

Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil, Børn og Unge i Danmark fra VIVE, Due et al.

UDVISER DIT BARN TEGN PÅ MISTRIVSEL?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Udgivet: JANUAR 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.