7 forældrefejl ifølge Pia Callesen:

Øger du også dit barns bekymringer?

Som forældre er det allervigtigste, at vi bruger en masse tid på at tale med vores børn om deres svære følelser, ikke? Forkert. Tanker er som myggestik. Man skal lære at lade dem være. Hvis man giver negative tanker for meget opmærksomhed, vokser bekymringerne. Ifølge metakognitiv psykolog, Pia Callesen, kan vi komme til at gøre vores børns bekymringer værre, hvis vi taler for meget om dem.
Pas på disse syv fælder, der kan gøre det hele meget værre.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK

1.
OVER-LYTNING: Dvæl ikke ved dit barns tanker og følelser. Lyt og vær nærværende, men bliv ikke ved at bore i dem.

2.
SKÆLDUD OG STRAF: Duer ikke pædagogisk som pædagogisk metode, heller ikke til at få barnet til at fokusere mindre på sine problemer.

3.
OVER-OPMUNTRING: Hvis barnet er ked af sig selv, er det fristende at prøve at overbevise hende om, hvor god nok hun er. Men det fastholder bare tankegangen god/ikke-god. Vær i stedet bare sammen med dit barn.

LÆS OGSÅ: 5 råd fra Pia Callesen: Sådan kan du hjælpe dit barn til at bekymre sig mindre

4.
FOR STOR FOKUS: Vær til stede, men brug ikke uendelige mængder af tid på at tænke over og diskutere barnets problemer og bekymringer. Tal også med barnet om andre ting.

5.
DISTRAKTION: Fælles aktiviteter er godt, men helst ikke som afledning. Lad tanker og følelser have lov til at være der, og lav noget sammen, fordi I har lyst, ikke for at undgå følelserne.

6.
SKÅNSEL OG AFSKÆRMNING: Opfordr derfor ikke dit barn til at undgå aktiviteter, der trigger negative tanker. Hjælp i stedet barnet med at lade tankerne være, så de kan regulere sig selv.

7.
INSISTEREN: Du har sikkert lyst til at sætte alle de nye strategier, du har lært, i værk sammen med dit barn med det samme. Men det er ikke sikkert, at dit barn er klar lige nu. Respektér et nej tak, og foreslå eventuelt, at det samarbejder med en anden voksen, hvis det er nemmere.

OPLEVER DIT BARN MISTRIVSEL?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Kilde: Mod på livet. Hjælp din teenager til at mestre livet – også i modgang af Pia Callesen i samarbejde med Anne Mette Futtrup, Politikens forlag 2021

Pia Callesen har læst og godkendt indholdet i denne artikel.

Metakognitiv terapi

Blev skabt af professor i psykologi Adrian Wells fra Manchester University. Han havde forsket i, hvad der afgør, om et menneske udvikler en psykisk lidelse, arv eller miljø. Svaret var: ingen af delene. Wells fandt frem til, at det er mængden af tid, det enkelte menneske bruger på at spekulere over sine sorger og bekymringer, der afgør, om det bider sig fast og bliver til sindslidelse. I metakognitiv terapi arbejder man med at give de negative tanker mindre opmærksomhed. Det handler ikke så meget om, hvad vi tænker, men om hvordan vi reagerer på tankerne. Dermed får sindet fred til at lade følelser, oplevelser, tanker og så videre sive ud igen.