Stol på skolen, når dit barn skal lære at læse
Hvorfor lærer børnene ikke alfabetet fra starten, og er det virkelig meningen, at de skal stave forkert? Det kan være svært at forstå, hvad lydtræning og børnestavning egentlig går ud på, hvis du selv har lært at læse og skrive på en anden måde. Men der er en mening med det. Få den her.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: MAJ CARBONI
At læsning er afgørende for dit barns læring ved du uden tvivl. Derfor er der også stor fokus på det indskolingen. Men ved du egentlig, hvordan læseindlæringen foregår? Hvis du har lært at læse efter 1987, gør du måske. Hvis ikke, så er der altså et par forskelle fra din egen indskoling.
”I dag lærer man at læse på den måde, at man først tilegner sig lydene. Barnet hører, hvad det selv siger, og opdager at ”ah, det er dét, de skriver ned”,” siger læsekonsulent Ina Borstrøm.
Det betyder, at bogstavet kommer EFTER lyden i indlæringen.
”Man starter ikke med at sige, at bogstavet heder ”es”, men med at høre ss-lyden. Så man hører, at der er ss i ”so” og ikke ”es” i so. Det er lydene, man holder ØRE med, og ikke bogstaverne, man holder ØJE med,” siger Ina Borstrøm.
Før 1987 lærte børnene først bogstaverne og skulle siden lære at sætte dem sammen til ord.
”Der var ikke nogen kobling imellem talesproget og skriftsproget. Man talte, og så lærte man skriftsproget. I dag tager vi alvorligt, at børn først lærer at tale, så lærer de at lytte til talesproget, og så omsætter det til skrift,” forklarer Ina Borstrøm.
Fra lyd til billede
Metoden har flere pædagogiske fordele.
”Man har undersøgt, hvad der er mest effektivt: at lade børnene lede efter bogstaverne ved navn eller ved at lytte til lyden. Det er mere effektivt at høre efter lyden, fordi det er den, man skal bruge i ordet. Når du skal stave til ”si”, skal du bruge ”ss”-lyden. Hvis du skal læse ”si”, og jeg siger bogstaverne, står der jo ”es-i.” At sige lydene er den direkte vej til læsning,” siger Ina Borstrøm.
Derudover tager metoden udgangspunkt i noget, børnene allerede kan, nemlig talesproget. Frem for som tidligere at starte med noget, børnene ikke kunne, nemlig bogstaverne.
”Vi starter skriftsprogstilegnelsen ved at høre, hvad man siger, og så putte bogstaver på det. Koblingen er fra lyd til billede. At bogstavet har et navn, det er sekundært. Før i tiden var der mange, som kendte bogstaverne, men ikke forstod, hvordan de lød. I dag lader man børnene lege og tænke med,” siger Ina Borstrøm.
Det betyder også, at de tekster, som hun og andre forfattere skriver til undervisningen i indskolingen, hovedsagelig består af lydrette ord – altså ord, der staves, som de lyder. På dette tidspunkt er det vigtigste nemlig ikke emnet, men det at barnet leger sig frem til at lære, hvad lydene svarer til i bogstaver.
”Når de starter med at læse, skal de kunne stole på lydene. Lydrette ord er ligesom danskfagets ’plus’, resten skal de nok lære helt systematisk – på et senere tidspunkt,” siger Ina Borstrøm.
Cykel begynder med s
Hele læseindlæringen går altså ud på, at hvis man hører en ss-lyd, så skal man tænke, ”nå, det er jo det der s-bogstav.” Også selv om det faktisk ikke er det. Som for eksempel i ordet cykel.
”Børnene skal lege sig ind i skriftsproget ved at forestille sig, hvordan det skal se ud på skrift, givet at de kender lydene. Derfor kan det ikke være forkert at tænke, at ”cykel” begynder med ss-lyden, og derfor kan det heller ikke være forkert at foreslå, at det skal staves med s-bogstavet. Sådan staves det ikke i retskrivningsordbogen, men det er det mest oplagte gæt,” siger Ina Borstrøm.
Børnestavning er et udtryk for denne pædagogik. Her skal børnene skrive derudad, som de hører, ordene lyder, uden at blive korrekset af velmenende voksne.
”Vi vil gerne have, er at børnene tænker med. Så hvis vi ikke anerkendte, at cykel lyder, som om det starter med s, så starter man på en måde med alle undtagelserne: ”Ja, det lyder sådan, men det er forkert.” Og det bliver man jo træt af hele tiden at høre,” siger Ina Borstrøm:
”Det svarer til, at barnet sidder og tegner, og der hele tiden er nogen, som hiver papiret væk og siger ”nej, en ko ser sådan her ud”.”
Når dit barn skriver derudad og staver cykel med s, er det altså et helt normalt led i indlæringen.
”Det gælder om at starte med systemet og gå videre med undtagelserne. Hvis man hver gang, man hørte ss-lyden, koblede det til c, ville man stave forkert i mange flere ord, end hvis man kobler det til s – så det er det mest pålidelige. Man starter med det normale og tager derefter undtagelserne. Børnestavning er ikke, at de SKAL stave forkert, men det er en lille pris at betale for, at legen kan fortsætte, og man kan tænke med – frem for at de ord, man kender, ligger som øer i oprørte hav.”
Støt barnet uden bekymring
Som forældre er vi naturligt optagede af, om vores børn nu er ’med’, og om de lærer at læse hurtigt nok. Ifølge Ina Borstrøm er det dog rigtig godt, hvis du kan slå koldt vand i blodet.
Når man knækker læsekoden, har man forstået, hvordan lyde og bogstaver hænger sammen. I lydrette ord som is og pil er lydene til at stole på, og så kan barnet læse ordet. Omvendt vil selv korte ord som ”de” blive læst forkert, fordi e’et helt overraskende skal have en i-lyd.
I iver og med gode intentioner kommer mange af os derfor til at blande os i undervisningen og ’undervise’ vores egne børn, ofte på en anden måde end i skolen, og det kan skabe forvirring. I stedet foreslår Ina Borstrøm, at vi koncentrerer os om at bruge sproget sammen med vores børn.
”Det er meget vigtigere at gøre dem til sprogbrugere end at overtage skolens rolle med at lære dem at læse. Få dem til at bruge ordene, for det er jo dem, der skal bære det hele igennem. Så man skal vise interesse for skolen og lade dem bruge sproget,” siger hun.
Sådan støtter du dit barns læsning
1. Tal sammen. Det er vigtigt at hjælpe dit barn med at blive sprogbruger og have så mange ord til rådighed som muligt. Så tal med dit barn hver dag om, hvad det har oplevet.
2. Afsæt tid til skole. På et tidspunkt vil skolen bede jer om at sikre, at barnet læser derhjemme. Dette kan I forberede ved at afsætte tid til det, der senere kan blive til læsetid. Indfør en halv time om dagen, hvor du læser højt, I pakker skoletasken og taler om, hvad barnet har lært.
3. Lån lydrette bøger. I starten lærer børnene lydene, og det er nemmest for dem at lære at læse, hvis de kan stole på, at ss-lyden også er s-bogstavet. Bed bibliotekaren om at hjælpe med at finde bøger, der ikke er for svære.
4. Vær nysgerrig og åben. Selv om du måske ikke har lært at læse på samme måde som barnet, kan du godt anerkende, at det er den måde, barnet lærer det på nu. Lyt til barnet, og spørg: ”Hvad er nu det for en lyd?”, og hvis barnet ikke ved det, så opfordr barnet til at spørge læreren i morgen.
5. Hav tillid til skolen. Din opgave er ikke at undervise, for det bliver barnet jo i skolen. I den danske folkeskole er læsning højt prioriteret, og der ligger en gennemtænkt pædagogik bag. Spørg nysgerrigt, hvis du er i tvivl om noget i undervisningen.
6. Drop presset. Noget af det værste, der kan ske, er at barnet igen og igen bliver spurgt, ”hvad står der her?” og begynder at gætte og/eller lyve for at gøre dig glad. Anerkend i stedet, at barnet er ved at lære lydene, og sig, ”nå, nu kan du den lyd, det er flot.”
7. Dyrk rim og remser. Alt det, I kan øve derhjemme, som ligner det i skolen, men er nemmere, er godt. Rim, remser, Halfdan Rasmussens og andre ABC’er og Hr. Skæg er alt sammen eksempler på noget, I kan lave sjov med derhjemme uden at kollidere med det, der sker i skolen. Rim og remser giver en lille fælles ord- eller bogstavpulje, som støtter det, der sker i skolen.
Kilde: Ina Borstrøm, selvstændig læsekonsulent
Ina Borstrøm er uddannet audiologopæd og har været ansat som læsekonsulent i Køge Kommune. I dag er hun selvstændig læsekonsulent, foredragsholder og forfatter. Hun er forfatter til en række læsematerialer sammen med Dorte Klint Petersen.
Udgivet: september 2022
