Vælg side

Ny forældre-undersøgelse:

”Vi kan ikke få vores børn til at læse 20 minutter hver dag”

Langt de fleste skoleforældre forstår vigtigheden af, at deres børn skal læse derhjemme og vil gerne påtage sig en del af ansvaret. Men opgaven er svær, og forældrene mangler vejledning, viser magasinet Skolebørns nye undersøgelse.

TEKST: ULLA HINGE OG MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

Synes du det er svært at få dit barn til at læse bøger i fritiden? Så er du ikke alene. Faktisk ser det ret skidt ud med danske børns lyst til at læse. Kun 20 procent af de danske elever kan rigtig godt lide at læse, mens det i gennemsnit er tilfældet for mere end dobbelt så mange på internationalt niveau, viste den nyeste PIRLS-undersøgelse, der tester læsefærdighederne hos elever verden over.
Det er også en tendens, der kan mærkes hjemme hos forældrene, ifølge en ny undersøgelse fra magasinet Skolebørn med besvarelser fra 837 forældre til børn i folkeskolen. Over halvdelen af forældrene oplever, at deres barn kun i ringe grad – eller slet ikke – har lyst til at læse bøger i fritiden. Og det er en udfordring for elevernes læsekompetencer, lyder advarslen fra flere forskere, herunder lektor emeritus Jan Mejding, der står bag PIRLS-undersøgelserne.

”Hvis man skal have flere gode læsere, skal det ske, ved at man læser i sin fritid og i sine ferier,” sagde han for eksempel i Politiken Skoleliv i november 2019. Da var det lige kommet frem, at der ikke er sket en fremgang i elevernes læsefærdigheder i de nationale tests på trods af, at det har været en erklæret målsætning i folkeskolereformen og skolerne har sat massivt ind med læseindsatser de senere år.

%

Oplever udfordringer med at motivere deres barn til at læse 20-30 min. om dagen.

%

Oplever, at skolens krav om daglig læsning, styrker deres barns lyst til at læse.

%

Har i ringe grad/slet ikke fået vejledning fra skolen i, hvordan de kan motivere deres barn til at læse.

* Kilde: Magasinet Skolebørns undersøgelse fra januar 2020 med besvarelse fra 837 forældre til børn i folkeskolen, som har tilmeldt sig Skolebørns nyhedsbrev.

LÆS OGSÅ: Mor afprøver eksperternes læseråd: “Sådan fik jeg Jonas til at læse”

Forældre får ansvar for læsning

Pilen peger i høj grad på forældrene, hvis elevernes læsevne skal styrkes ved, at børnene læser mere i fritiden. Flere undersøgelser viser da også, at forældrene har stor betydning for, hvor godt deres børn klarer sig fagligt i skolen. Den tanke har mange skoler taget til sig. Specielt i forhold til læsning er det udbredt at inddrage forældrene. Hele 80 procent af forældrene i Skolebørns undersøgelse har fået besked fra skolen om, at de i gennemsnit skal læse 20-30 minutter med deres børn hver dag. Og det ansvar er forældrene også langt hen ad vejen med på at påtage sig. 60 procent af forældrene i undersøgelsen synes det er en god idé med kravet om, at eleverne skal læse hjemme 20-30 minutter om dagen. 33 procent vil gerne støtte deres barn i at læse, men synes, at det daglige krav er for meget. Kun 4 procent synes læsning udelukkende er skolens ansvar.

LÆS OGSÅ: Hvem har ansvaret for, at vores børn kan læse? Se bud fra elever, forældre, lærere og skoleledere
”Der er selvfølgelig noget modsætningsfyldt i, at vi forsøger at skabe lyst til at læse ved at diktere, at børnene skal.”
Forældrene giver i høj grad sociale medier, YouTube, computerspil og Netflix skylden for deres børns manglende lyst til at læse. Det overrasker ikke Stine Reinholdt Hansen.
”Den digitale udvikling har givet nogle muligheder, som betyder, at læsning kommer lidt i baggrunden,” siger hun.

Læsekrav giver konflikter i hjemmet

Viljen hos forældrene til at gøre en indsats for, at deres børn læser derhjemme, er altså stor, men opgaven er svær. Syv ud af 10 forældre oplever udfordringer med at motivere deres barn til at læse de 20-30 minutter om dagen – og kun 2 ud af 10 oplever, at deres barn faktisk lever op til kravet fra skolerne, viser Skolebørns undersøgelse. Og forældrenes forsøg på at få poderne til at læse, er ikke uden konsekvenser i hjemmet. Seks ud af 10, oplever, at det giver konflikter eller dårlig stemning i hjemmet, mens to ud af 10 ligefrem oplever, at læsekravet fra skolen skader barnets lyst til at læse.
Flere læse-eksperter har da også peget på, at det kan virke negativt på børnenes lyst til at læse, at der har været så meget fokus på, at de skulle læse – at læsning er blevet til noget, der er vigtigt fremfor noget, der er sjovt. Det kan der være noget om, mener Stine Reinholdt Hansen, der er ph.d. i børnelitteratur og børns læse- og medievaner.

”Der er selvfølgelig noget modsætningsfyldt i, at vi forsøger at skabe lyst til at læse ved at diktere, at børnene skal. At presse børn til at læse noget, de dybest set keder sig med, gør ikke noget godt. På den anden side ved vi, at hvis vi ikke insisterer og er vedholdende, er der mange børn, som aldrig kommer i gang. Vores kvalitative undersøgelser viser, at de børn, der faktisk har en læsekultur, har forældre, som har insisteret på at etablere nogle gode læsevaner,” siger Stine Reinholdt Hansen.

%

af forældrene oplever, at deres børn i ringe grad/slet ikke har lyst til at læse bøger i fritiden.

%

oplever, at skolens krav om daglig læsning giver konflikter eller dårlig stemning derhjemme.

%

synes det er en god idé, at deres børn skal læse 20-30 minutter hjemme hver dag.

* Kilde: Magasinet Skolebørns undersøgelse fra januar 2020 med besvarelse fra 837 forældre til børn i folkeskolen, som har tilmeldt sig Skolebørns nyhedsbrev.

LÆS OGSÅ: Forældre: Sådan får vi vores børn til at læse

Forældre mangler vejledning

Hvordan forældrene så skal motivere deres børn til at læse, blafrer tilsyneladende i vinden i dag. Seks ud af 10 forældre har i ringe grad eller slet ikke modtaget vejledning fra skolen. Og det er en skam, siger forskeren.

”Det er en svær opgave at skabe læselyst, og hvis man ikke selv som forælder har en læsekultur, er det endnu sværere. Derfor er det så vigtigt at vejlede forældre i, hvordan de kan gribe opgaven an, så læsningen ikke bliver serveret som en sur pligt. De har brug for input til, hvad man kan foreslå børnene at læse og nogle forslag til, hvordan man rammesætter læsningen, så børnenes egne interesser kommer i spil,” siger hun.

Stine Reinholdt Hansen giver også skolerne en del af ansvaret for elevernes manglende læselyst.

”Børnene mangler viden om al den spændende litteratur, der findes og har ikke adgang til tekster, der taler ind i deres liv og kan fange deres interesse. Der udgives mere litteratur for børn og unge end nogensinde, og ikke nødvendigvis i form af en fysisk bog. Men det at inspirere til fritidslæsning fylder ikke længere så meget i skoletiden. Blandt andet fordi Det Pædagogiske Læringscenter (PLC) på mange skoler er blevet beskåret i forhold til bibliotekstimer og dermed muligheden for at være i dialog om litteratur med børnene,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Hvad får dit barn mest ud af? Bøger eller digitale medier?

* Kilde: Magasinet Skolebørns undersøgelse fra januar 2020 med besvarelse fra 837 forældre til børn i folkeskolen, som har tilmeldt sig Skolebørns nyhedsbrev.

Test er ikke problemet

Til gengæld er Stine Reinholdt Hansen ikke tilbøjelig til at give det øgede fokus på test skylden for børnenes manglende læselyst.

”Testene i sig selv har ikke nødvendigvis negativ indflydelse på læselysten, men hvis voksnes fokus er for ensidigt på test og læsekompetencer, efterlader det selvfølgelig ikke meget plads til lyst. Det er nok nærmere her, vi skal sætte ind. Omvendt har testene gjort, at der er kommet fokus på området, og at politikerne er mere tilbøjelige til at afsætte midler til at fremme læselyst. Det centrale må være, at børn både finder ud af vigtigheden af, og glæden ved, at læse. Det kræver et samarbejde mellem skoler, forældre, PLC’er og folkebibliotekerne. Ingen kan løfte opgaven alene, og eleverne skal inddrages. Derfor er den nationale læsestrategi (se boks, red.) en rigtig god idé. Den giver netop bud på, hvordan opgaven kan løftes i fællesskab,” siger hun.

LÆS OGSÅ: 9 fordomme om danske børns læse-evner: Hvilke passer?

National læsestrategi

Danmarks Biblioteksforening og en gruppe bestående af en lang række organisationer, herunder Skole og Forælde, har sammen udarbejdet et oplæg til en national læsestrategi, hvis formål det er at udvikle en stærk læsekultur hos børn og unge. Det sker på baggrund af tal, der viser, at kun hver femte danske skoleelev er meget glad for at læse. Foreningen og gruppen peger på syv indsatsområder:

1

Tilgængelig litteratur – fysisk og digital

2
Udvikle kompetencer hele barndommen – mere uddannet personale

3
Større fokus på børns og unges egne fællesskaber

4
Fokus og øget brug af digital læseteknologi

5
Fokus på læsekultur i familien

6
Mere forskningsbaseret viden og videndeling

7
Bedre sammenspil mellem lokale og nationale læseindsatser

Kilde: https://www.db.dk/nationalstrategi

På den ene side ved vi, at fritidslæsning har stor betydning for udviklingen af børns læsefærdigheder. Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2009 kan fritidslæsning på en halv time hver dag rykke børn et helt skoleår i læsefærdigheder. På den anden side kan det øgede pres for at læse derhjemme mindske børnenes lyst og glæde ved at læse.
LÆS OGSÅ: Formandens leder: ”Drop æggeuret og giv børnene gode læseoplevelser”

Udgivet: Februar 2020

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.