Har dit barn ADHD?

Børn med ADHD bliver ofte beskyldt for at forstyrre undervisningen i skolen. Men med forståelse og den rette støtte kan de folde vingerne ud og blive flyvende. Læs med og bliv klogere på, hvad ADHD er, hvad man skal holde øje med – og hvordan I forældre og skolen kan hjælpe barnet. 

TEKST:  ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK

 Forestil dig, at du har en pung med penge. Pengene er din energi til dagen. Når de er brugt, har du ikke mere at give af og kan lige så godt gå hjem fra arbejde. I den første time af arbejdsdagen laver du noget sjovt, som du er god til, så den koster kun 20 kroner. I næste time skal du lave noget rigtig kedeligt, som du også synes er svært, så den koster 200 kroner.Nu kigger du ned i pungen og opdager, at den er tom. Og klokken er kun 10.  

”Sådan fortalte en dreng med ADHD mig engang, at han har det hver dag. Han sagde endda også, at han aldrig vidste, hvor mange penge han havde om morgenen,” siger psykolog Lene Straarup. Hun er er specialist i børneneuropsykologi og underviser blandt andet forældre, lærere og pædagoger i at omgås børn med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Hun ser i sit arbejde mange børn, som er på overarbejde med deres hjerner, føler sig forkerte og i den grad har brug for voksne, som forstår dem. 

LÆS OGSÅ: For at mindske uro, må man finde årsagerne

Hvad er ADHD? 
ADHD står for Attention Deficit/Hyperactive Disorder. Det er forstyrrelse i hjernen, som gør, at barnet har udfordringer med især opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsniveau. Har dit barn sådan nogle udfordringer i en periode, betyder det dog langtfra, at det har ADHD.
”Alle børn kan blive mere temperamentsfulde, få svært ved at koncentrere sig, have mindre overskud til legeaftaler og kæmpe med at falde i søvn om aftenen i perioder,” siger Lene Straarup: 
”Men oplever du hen over 3-6 måneder, at dit barn ikke trives på disse parametre, er der grund til at kigge nærmere på, hvad det kan skyldes.”

FAKTA OM ADHD

– ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske forstyrrelse. 3-4 % af alle børn og unge under 18 år i Danmark er i behandling for ADHD.
– ADHD er overvejende arvelig og forstyrrelsen viser sig typisk omkring 4-6-årsalderen.
– Symptomerne kan aftage med alderen, men for ca. 50 % fortsætter de ind i voksenalderen.

Kilde: sundhed.dk

LÆS OGSÅ: For at mindske uro, må man finde årsagerne

Dagdrømmer eller dynamo 
Overordnet er der to grupper af børn med ADHD. Den ene gruppe bruger al deres energi på at følge med i skolen og gøre det godt der. Måske sidder de og dagdrømmer og kigger ud ad vinduet, men de larmer eller forstyrrer ikke. ’Hyper’-delen af ADHD-en foregår overvejende i tankerne. 

”Når de kommer hjem, braser de helt sammen og bliver enten kede af det eller vrede, fordi deres hjernebatteri er kørt fladt. De orker ikke at lege med nogen, og kan ikke håndtere krav eller ændrede planer,” siger Lene Straarup: 

”Så er det vigtigt at fortælle lærerne, hvad I som forældre oplever derhjemme, for i skolen er de upåfaldende og har sværere ved at blive set.” 

Den anden gruppe får deres nedsmeltninger i skolen. De kan fx dimse med ting, larme, forstyrre de andre, gå rundt i klassen eller få vredesudbrud og tale grimt.    

”Det er dem, vi får øje på, fordi de reagerer udad og kommer op at slås, går fra timerne, og som vi ikke kan få med ind i flokken. De er virkelig tydelige i deres utilpassethed,” siger Lene Straarup.

LÆS OGSÅ: Det siger forældrene om uro i undervisningen 

Hvad kan du gøre? 
Oplever du over længere tid, at dit barn ikke trives, skal du starte med at prøve at løse problemerne i det nære, råder Lene Straarup. 

”Se på, hvad I kan gøre for at hjælpe barnet til at økonomisere med energien. Måske skal der kun være én legeaftale og én aktivitet om ugen – og masser af tid til at hvile efter skole. Kan du gøre barnets verden ’lille’, er det godt,” siger Lene Straarup.  

Skolen skal også på banen, understreger hun.  

”Tal med lærerne om, hvad du ser hjemme, og hvad de ser i skolen. Bliv enige om en plan, der sørger for, at barnet får masser af anerkendelse, støtte og kontakt.” 

Projektør mod det positive
Når et barn begynder at få hjælp, har det ofte fået mange irettesættelser tidligere. Men skældud bør slet ikke være en del af værktøjskassen for hverken forældre eller lærere. 

”Skældud får børn til at tro, at de ikke er gode nok. Mange børn med ADHD har en uretfærdighedsfornemmelse, fordi de får skylden for alt. Projektøren peger meget på dem, når noget går galt – nogle gange selvom de slet ikke er der. Med tiden kommer de også til at vende projektøren mod sig selv og får lavt selvværd,” siger Lene Straarup. 

Derfor skal barnets voksne vende om og rette projektøren mod det, der går godt.  

”Se på den ene gang, barnet hænger sin jakke op, ikke de ti gange, det smider den på gulvet. Læg mærke til, når barnet sidder stille på stolen, frem for at skælde ud, når det larmer. Italesæt, anerkend og ros for det positive, for det, der får opmærksomhed, vokser,” siger Lene Straarup. 

Diagnose eller ej? 
Ifølge Lene Straarup kan både du selv og skolen gøre en del for et barn med ADHD-lignende udfordringer, også uden diagnose. Stærke relationer, positiv opmærksomhed og tydelige rammer er virksomt for børn med disse udfordringer og i øvrigt godt for alle børn.  

”Du kan også melde dig til et forældrekursus i kommunen, det er som regel gratis, og du behøver ikke at være visiteret til det. Her kan du lære en masse om, hvordan du omgås dit barn med ADHD, og hvordan I som forældre bliver aligned,” siger Lene Straarup.  

Du kan selvfølgelig også vælge at få dit barn udredt. En diagnose kan være en støtte og give adgang til fx medicin.  

”Hvis trivslen er meget lav over lang tid, og du er bekymret, kan det være godt at få en diagnose,” siger Lene Straarup. 

De andre forældre 
Diagnose eller ej, så vil et barn med ADHD eller ADHD-lignende udfordringer ofte fylde i sin klasse. Disse børn har brug for meget opmærksomhed, kan ikke selv styre sine impulser og kan ikke bare tage sig sammen og opføre sig ordentligt. Det kan være svært at kapere for andre. 

”Børnene kommer indimellem til at gøre nogle dumme ting – det bor ligesom i dem. Derfor er der brug for et rum til forståelse omkring dem,” siger Lene Straarup. 

Har I et godt samarbejde i klassen, kan det være en god idé at dele med de andre forældre, at dit barn har nogle vanskeligheder, og bede om deres hjælp.  

”I kan fx sige: ’Vores barn har det svært i øjeblikket, og vi ved godt, at hun indimellem er urolig og forstyrrer i timen. Men vi arbejder med det. Vi vil gerne bede jer om at hjælpe os med at holde hende inde i fællesskabet med de andre børn, hvis snakken falder på hende hjemme hos jer. I må også rigtig gerne invitere hende hjem, hun er så hyggelig og sjov at have på besøg’. For det, børnene hører derhjemme, møder de også op med i skolen,” siger Lene Straarup.  

De andre forældre kan dermed være en ressource til, at dit barn bliver mødt positivt. Desværre kan det modsatte også være tilfældet. 

”Hvis der er et negativt klima blandt klassens forældre, synes jeg, man skal holde sig til at kommunikere med skolen. De andre forældre har ikke krav på at få noget at vide om dit barn, og du skal være dets ambassadør og beskytte det mod negative reaktioner,” siger Lene Straarup. 

Liv og gåpåmod
Det kan være en sorg at have et barn, der har brug for ekstra hjælp. Men Lene Straarup opfordrer også til, at du som forælder ser, at dit barn stadig er sig selv og ikke kun en bogstavkombination. Hun sad en dag med et skolebarn, der måske skal have en diagnose en dag. Sammen skrev de en liste over, hvad det betyder at have ADHD. På listen stod blandt andet: 

• At have svært ved at falde i søvn   
• At være følsom 
• At være impulsiv   
• At have temperament 
• At føle sig forkert  
• At have svært ved at planlægge 
• At være et rodehoved 

Men der stod også: 

• At have stærke sanser 
• At få idéer  
• At være kreativ 
• At have en god fantasi 
• At være hurtig

”Hvis man kan få nogle af de her ting i spil i skolen og derhjemme på en god måde, så har man nogle herlige børn, som er fulde af liv og som har energi og gåpåmod,” siger Lene Straarup.

Hvad kan være tegn på ADHD?

Symptomerne på ADHD opdeles i 3 kategorier: 

1. Problemer med opmærksomhed/koncentration (mindst 6)

• Laver skødesløse fejl.
• Kan ikke fastholde opmærksomheden over tid.
• Hører ikke efter, hvad der bliver sagt.
• Følger ikke instrukser.
• Kan ikke organisere/planlægge/tilrettelægge aktiviteter.
• Undgår opgaver som kræver opmærksomhed.
• Mister til stadighed ting.
• Lader sig let distrahere af ydre stimuli.
• Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter.

2. Problemer med hyperaktivitet (mindst 3)

• Konstant småuro i hænder/fødder.
• Forlader sin plads.
• Løber, klatrer omkring på utilpasset måde.
• Har svært ved at være stille.
• Stor motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre.

3. Problemer med impulsivitet (mindst 1)

• Svarer før spørgsmålet er afsluttet.
• Kan ikke vente på det bliver hans/hendes tur.
• Afbryder eller trænger sig på.
• Snakker for meget uden situationsfornemmelse.
  Kilde: Sundhed.dk

Hold øje med, om dit barn trives
– Kan barnet passe undervisningen, eller bryder det sammen i skolen eller hjemme?
– Kan dit barn samarbejde med andre, eller er det ofte i konflikt?
– Kan dit barn lege med andre, eller går legen ofte i fisk, fx fordi barnet ikke får sin vilje?
– Er det nemt eller svært for dit barn at falde i søvn om aftenen?

Skal dit barn udredes?

Hvis du vurderer, at dit barn skal udredes for ADHD, er din praktiserende læge eller PPR er første stop. Hvis de forhåndsvurderer, at der er basis for en ADHD-diagnose, henvises I til udredning hos en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller en speciallæge i pædiatri (børnesygdomme) med et specifikt kendskab til ADHD. Undersøgelserne består af samtale, spørgeskemaer, undersøgelse af koordination og motorik og en psykologisk undersøgelse. Der bliver også set på eventuelle følgesygdomme som adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, Tourettes syndrom, angst eller depression.  

Hvilken behandling findes der?

Hvis du vurderer, at dit barn skal udredes for ADHD, er din praktiserende læge eller PPR er første stop. Hvis de forhåndsvurderer, at der er basis for en ADHD-diagnose, henvises I til udredning hos en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller en speciallæge i pædiatri (børnesygdomme) med et specifikt kendskab til ADHD. Undersøgelserne består af samtale, spørgeskemaer, undersøgelse af koordination og motorik og en psykologisk undersøgelse. Der bliver også set på eventuelle følgesygdomme som adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, Tourettes syndrom, angst eller depression.  

Det kan du gøre, hvis dit barn
har ADHD-udfordringer 

• Gør barnets verden lille – spar på energien og mængden af indtryk.
• Giv positiv opmærksomhed til alt det, barnet gør godt – ignorér det meste, der går skidt.
• Få stunder sammen med barnet, hvor det ikke skal noget, men I bare er sammen. 
• Samarbejd med skolen om at give barnet de rammer, særaftaler og ekstra opmærksomhed, det har brug for. 
• Tal med de andre forældre i klassen, hvis du har tillid til dem. Alternativt, alliér dig med de forældre, du er tættest på. 

Det kan skolen gøre 

• Sørge for at opbygge en tæt relation til barnet – dette er basis for alle andre tiltag! Hvis barnet har tillid til den voksne, tør de følge dem. 
• Skabe lommer af nærvær, hvor barnet ikke skal noget, men lærer og barn bare er sammen. 
• Give opmærksomhed til det positive og så vidt muligt ignorere det negative. Børn med ADHD kan ikke disciplineres til at lære at opføre sig på en bestemt måde. De skal lære det indefra. 
• Anerkende, rose og belønne. 
• Afholde sig fra at skælde ud.

Kilder: Lene Straarup, psykolog, specialist i børneneuropsykologi, Netdoktor, Bedrepsykiatri, Sundhed.dk

Udgivet: November 2023