Fordele og udfordringer med:Legeaftaler
Legeaftaler kan styrke venskaber og glæden ved at gå i skole. Men det kan også få børn til at føle sig ensomme og uden for fællesskabet, hvis de ikke får aftaler, når de andre gør. Lad være med at overgøre det, og sørg for at invitere bredt, lyder rådene.
TEKST: LINE FELHOLT OG MAJ CABRONI
ILLUSTRATION: ESZTER MARIE
%
af forældrene til børn i indskolingen oplever, at aftaler om at være sammen i fritiden har positiv betydning for barnets venskaber. For elever på mellemtrin og i udskolingen er det 88%.*
%
af forældrene til børn i indskolingen oplever, at legeaftaler har en positiv betydning for fællesskabet i klassen. For elever på mellemtrin og i udskolingen er det 74%.*
Fordele:
Styrker venskaber og fællesskaber
Er legeaftaler en god idé?
”Ja,” mener barndomsforsker og professor Jan Kampmann.
”Børns venskaber og oplevelse af at høre til i større eller mindre grupper er afgørende for, at børn får en følelse af at tilhøre klassens fællesskab. Derfor er de helt små fællesskaber, man får gennem legeaftaler, vigtige for børnene,” siger han.
Et overvældende flertal af forældrene på tværs af klassetrin oplever også, at det har en positiv betydning for deres børn at have aftaler med klassekammeraterne i fritiden, viser Skole og Forældres venskabsundersøgelse. Børnene får oplevelser sammen, lærer hinanden bedre at kende og knytter venskaber, som også får en positiv betydning for deres skolegang og fællesskabet i klassen, oplever forældrene.
Lærer sociale spilleregler
Når børn leger sammen, guider de hinanden gennem deres adfærd, fortæller psykoterapeut, forfatter og tidligere skolelærer, Iben Sandahl, der arbejder med opdragelse, skoleliv og familier.
”Børn har brug for at være omkring andre børn for at lære at forstå de sociale spilleregler. Der er så meget vigtig livserfaring at få i fællesskaber,” siger hun.
Når børn leger sammen, skal de løse konflikter, aflæse hinanden, finde løsninger på uretfærdigheder, forstå egne følelser, sætte grænser og bruge deres empati.
”Alt sammen kompetencer, som de skal bruge for at udvikle relationer til andre gennem hele livet,” siger Iben Sandahl.
”Det skaber stærkere relationer og bygger venskaber, når børnene er sammen i fritiden, hvilket har en positiv effekt på deres hverdag generelt.”
Forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse.*
Udfordringer:
Bedstevenner giver social sårbarhed
Mangeårig børnehaveklasseleder og formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini opfordrer også forældrene i sine klasser til at lave legeaftaler. Men: “Jeg siger altid til forældre, at man skal bare sørge for, at det ikke er de samme børn, man har legeaftaler med hele tiden. Det er rigtig dejligt med bedste venner, men det er rigtig meget mere dejligt med flere venner,” fortæller hun.
For det er Marianne Gianninis klare oplevelse, at børn står meget stærkere socialt, hvis de har mere end én ven. Hun har ofte oplevet, hvor sårbart et barn bliver i fællesskabet, hvis bedstevennen er syg, på ferie eller skifter skole. ”Så står barnet alene tilbage og græder i frikvartererne,” fortæller hun.
Danner kliker
Når nogle børn ses i fritiden, mens andre ikke gør, kan det give en uheldig dynamik i klassen. En forælder skriver fx, at det er med til, at der bliver dannet kliker i klassen. Det kan særligt være en udfordring i udskolingen, hvor forældrene har sværere ved at hjælpe og flere oplever, at stå alene. En forælder skriver: ”Mit barn nævner, at en del af hans klassekammerater allerede går til fester, og at han kan se, at de har et andet fællesskab sammen, som han ikke er en del af, fordi han ikke er med til de fester.”
Børn uden aftaler bliver ensomme
En norm om, at børn skal have mange legeaftaler kan desuden efterlade de børn, der har få eller ingen legeaftaler, med en følelse af at stå uden for fællesskabet, påpeger Maria Ørskov Akselvoll.
Det er også et billede, der tegner sig, når man læser kommentarerne i Skole og Forældres undersøgelse fra de forældre, hvis børn har ganske få eller ingen aftaler med klassekammerater i fritiden. Disse børn føler sig fravalgt og ensomme, hvilket går hårdt ud over deres selvværd og har en negativ betydning for deres skolegang.
”Min søn er altid alene – det vil sige at han ikke har mulighed for at spejle sig og udvikle sig som sine jævnaldrende. Det er hårdt for hans selvværd,” skriver en forælder.
Stresser forældre og børn
Sociolog og ph.d. i forældresamarbejde Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet bogen ’Det grænseløse forældreskab’, mener, at en norm om mange legeaftaler kan stresse både forældre og børn. Hun oplever, at legen i dag er blevet en ny ’opgave’ for forældrene – noget der skal faciliteres, og at der nærmest kan opstå konkurrence om at have mange legeaftaler, fordi voksne kan have tendens til at sætte lighedstegn mellem det gode børneliv og en fuld legekalender.
”Der er helt klart en overskudsmarkør i som forælder at lave mange legeaftaler for sine børn. Der er status i mange venner, og forældre hopper ubevidst med på stressen af frygt for, at deres barn havner uden for klassens fællesskab,” siger hun.
”Vi har prøvet og prøvet, især i de mindre klasser. Nu tør vores datter ikke mere af skræk for at få et nej. Det er ligesom om, at dem, der har venner, er ligeglade med resten, og forældrene har det ligesådan.”
Forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse.*
”Det er svært at føle sig uønsket af sine klassekammerater, fordi fællesskabet med klassekammeraterne også har betydning for, om det bliver en god skoledag, og for om man lærer noget.”
Forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse.*
”Det er altid kun noget med, at jeg tager initiativ, men så bliver det aflyst på dagen. Vi har holdt flere fødselsdage, hvor ingen dukkede op”.
Forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse.*
%
af forældrene opfordrer deres barn til at have aftaler uden for skoletiden med elever fra klassen, der ikke er barnets tætteste venner.*
3 RÅD OM LEGEAFTALER
1. Legeaftaler bør være små og korte: En times tid på en arbejdsplads er nok. Det behøver ikke være med aftensmad og en is på vej hjem. Gør det simpelt og let, så alle forældre kan overskue det.
Marianne Giannini, børnehaveklasseleder.
2. ”Det er vigtigt at skolen allerede på det første forældremøde, eller i et brev inden, fortæller, hvad vi forventer af forældrene. Er det fx legeaftaler, skal vi forklare, at de bør være med forskellige børn og også hvorfor: Skolen er stedet, hvor man øver sig i at lege med alle.”
Marianne Giannini, børnehaveklasseleder.
3. Det bør være en opgave for pædagogerne på fritidshjemmet at fortælle forældrene, når deres barn fx har leget med et nyt barn, så forældre kan blive ved med at tage aktion på legeaftaler.”
Jan Kampmann, professor.
Så ofte har eleverne en aftale med en klassekammerat efter skole*
– 3-4 gange om ugen: 10 % i indskolingen, 12 % på mellemtrin/udskoling
– 1-2 gange om ugen: 31 % i indskolingen, 30 % på mellemtrin/udskoling
– 1-2 gange om måneden: 53 % i indskolingen, 38 % på mellemtrin/udskoling
– 1 gang hver halve år eller aldrig: 5 % i indskolingen, 17 % på mellemtrin/udskoling
11 % af forældrene har fået konkrete anbefalinger fra skolen om legeaftaler/aftaler i fritiden.
Gode råd fra forældre
– Vær opmærksom på, om alle elever har gode relationer i klassen. Hvis en elev er udfordret, så aftal med flere forældre, at man gør en indsats – gå sammen om at danne et forpligtende fællesskab.
– Understøt legeaftalerne – men hvis det går ud over fællesskaber i SFO, klub eller skolen, så skal der sættes ind, så det ikke bliver ekskluderende og et fravalg af aktiviteter, som alle kan være med til.
– Invitér til madgrupper eller lignende på skolen, hvor alle er velkomne.
– Tal pænt om de andre børn foran dit barn.
– Lær dine børn at tage sig af de svage og at byde alle velkommen i legene.
– Kontakt skolen, hvis dit barn eller et andet barn mangler sociale relationer. Hvis de er opmærksomme på det, kan de støtte op om potentielle venskaber og relationer – også uden for skolen.
*Skole og Forældres undersøgelse om venskaber og fællesskaber er foretaget i januar 2024 med besvarelser fra 743 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Resultaterne er vægtet i forhold til respondenternes køn og uddannelsesniveau.
Udgivet: februar 2024
