7 ud af 10 forældre:

Venskaber er det vigtigste for mit barns trivsel i skolen

De fleste børn i den danske folkeskole er heldige: De har gode venner klassen. Men i hver klasse sidder der nok også 4-5 elever, der ikke har. Heraf to børn, der slet ikke har nogen venner. Det peger Skole og Forældres nye venskabsundersøgelse på. Børn bliver ensomme og mister meningen med at gå i skole, hvis de ikke har nære relationer i klassen, advarer skoleforsker Helle Rabøl Hansen. Hun mener, at de voksne har et fælles ansvar for, at ingen børn står uden for.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN & MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: ESZTER MARIE

Bare mit barn får en god ven i klassen!”

Tænkte du også sådan, da dit barn begyndte i skole? Så var det ikke uden grund. Hele 99 procent af forældrene oplever nemlig, at venskaber har en betydning for deres barns trivsel i skolen – af dem svarer 73 procent, at det har en afgørende betydning. Venskaber har også en betydning for barnets faglige udvikling, mener 83 procent af forældrene. Det viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre med besvarelser fra 743 forældre til børn i folkeskolen fra januar 2024.

”Det er kammeraterne, der får mit barn i skole,” skriver en af forældrene.

”Det betyder så meget for dem, at de har nogle gode venner, der vil dem det bedste. Så skal de ikke gå og bekymre sig om det og kan koncentrere sig mere om skolearbejdet,” skriver en anden.

%

af forældrene oplever, at venskaber har "AFGØRENDE betydning" for deres barns trivsel i skolen. 2 % at det har “ringe betydning".

%

forældrene oplever, at venskaber i skolen har betydning for barnets FAGLIGE udvikling.

%

af forældrene oplever, at de kan gøre en forskel for venskaber og fællesskaber i deres barns klasse.

Kilde: Undersøgelse foretaget af Skole og Forældre med besvarelser fra 743 forældre til børn i folkeskolen i januar 2024. 

Mangel på venskaber fører til mistrivsel

Den gode nyhed er, at 76 procent af forældrene oplever, at deres barn har mindst én god ven i klassen – og de fleste af børnene har to eller flere gode venner, viser Skole og Forældres undersøgelse. Den dårlige nyhed er, at 21 procent af forældrene ikke oplever, at deres børn har gode venner i klassen. 13 procent af dem har gode venner andre steder, men 8 procent af forældrene har svaret, at deres barn slet ikke har nogen gode venner.

De manglende venskaber kan have store konsekvenser for, hvordan børnene trives. De børn, der har flere venner i klassen, trives i skolen (undtagen 2 procent), mens det kun gælder for under halvdelen af de elever, der ikke har venner i klassen – også selvom de har venner uden for klassen.

”Min datter er hver dag ked af at skulle i skole, og jeg er overbevist om, at det ville være noget andet, hvis hun var kommet i klasse med en eller flere af sine veninder. De er alle i parallelklassen, og skolen vil ikke flytte min datter. Fra start var hun godt med fagligt, men i takt med, at hun får det dårligere og dårligere, begynder det også at gå ud over det faglige, som hun ikke længere er motiveret for,” skriver en mor. En anden skriver:

”Hun har det dårligt. Føler sig alene og udenfor fællesskabet.”

Når børnene oplever at få afslag på spørgsmål om legeaftaler og aldrig bliver inviteret hjem til de andre efter skoletid, bliver de ensomme, triste, mister selvtilliden og lysten til at gå i skole, oplever forældrene. Det får forældrene til at bekymre sig. I nogle tilfælde, kan det gå ud over hele familien.

”Vi bliver ædt op af ulykkelighed,” skriver en forælder fx

 

Forsker: Det sociale og det faglige kan ikke adskilles

Som voksne kan vi godt sige til os selv, at vi går på arbejde for at tjene penge og har vores sociale liv uden for arbejdspladsen. Men for et barn er det svært at sige til sig selv, at det kommer i skole udelukkende for at lære og så har det sit sociale liv derhjemme, påpeger skoleforsker og Ph.D. i pædagogisk psykologi, Helle Rabøl Hansen.

“Når du er barn, fylder skolen dine hverdages lyse timer over mange år. Det er dér, du opbygger tro på dig selv, og at du kan finde ud af det. De nære skolekammerater er dem, du deler skolelivet med. Det er dine kollegaer, dine relationer over meget lang tid. Både for børn i skolealderen og langt op i ungdomsuddannelserne flyder det faglige og det sociale fuldstændig sammen. De er i gang med skolen, ja, men de er først og fremmest i gang med livet,” siger hun.

Ifølge Helle Rabøl Hansen behøver et barn dog ikke at have bedste venner i skolen for at trives.

“Børn kan sagtens have et godt skoleliv og have deres bedste venner uden for skolen. Men de har brug for nære klassekammerater. For hvis du ikke har gode relationer dér, hvor du tilbringer det mest af din tid, så har det konsekvenser. Både i form af ensomhed og i form af mangel på mening med at gå i skole,” siger Heller Rabøl Hansen.

Relationer er skolens ansvar
Derfor mener hun, at skolen er nødt til at interessere sig for, om alle i klassen har meningsfulde relationer til andre, eller om nogen er ensomme.

“Det er ikke nok at tænke, at børnene automatisk er en del af et fællesskab, bare fordi de går i 1.a. Vi lever i en digitaliseret verden, hvor vi alle er mobile, og hvor vi ikke bare glider ind i et tilhørsforhold. Børnenes verden er mere differentieret og mangesidet i dag. De har brug for de voksnes støtte til at lære betydningen af social forpligtigelse,” siger Heller Rabøl Hansen.

Men hvordan?

“Jeg mener, at skolen skal invitere eleverne til at give deres bud på, hvad det betyder at være en god skolekammerat. Lad dem øge deres bevidsthed om at tage hinandens skoleliv på sig. Det vil sige, at hvis der sidder én, som er ensom i klassen, så er det også de andres sag. Vi taler meget om ensomhed som et individuelt problem, men det er hele klassens problem,” siger Heller Rabøl Hansen.

Det betyder vel at mærke ikke, at alle i klassen skal være bedste venner.

“Vi skal ikke give børn bedste venner i solen, for venskaber er nogle helt andre sensitive mikro-processer mellem mennesker, og det er heller ikke dagsordenen. Men vi skal interessere os for, om børnene har nære relationer,” siger Heller Rabøl Hansen og tilføjer:

“Og en relation er altså ikke, at det går nogenlunde fint, når man sidder ved siden af Victor. En meningsfuld relation er en relation, hvor man skaber noget sammen.” 

Vores datter stråler, når én i klassen vil hende. Det giver hendes også en anden ro i timerne til at føle med.*

Undervisningen skal skabe relationer
Her kommer undervisningen ind i billedet. Fællesskabende didaktik er et begreb, som ifølge Helle Rabøl Hansen måske kan skabe bro mellem det formelle fællesskab – klassen – og det uformelle fællesskab – relationerne.

”Det er lærernes redskab til at sikre, at når de står og skal lære børn om andengradsligninger, så har det faktisk en betydning for, om de har relationer at dele ligningerne med,” siger Helle Rabøl Hansen: 

”Én ting er, om de kan lave ligningerne. Men kan de videregive deres viden til hinanden? Kan de udvikle en interesse for det? For så bliver din undervisning til noget mere, hvor eleverne ikke bare får lov at modtage, men selv er medskabere af undervisningen.”

Ideen er, at de hele mennesker, som børnene er, med hver deres personlighed og historie, alle har noget at bidrage med til undervisningen.

”Alle har noget at komme med. Der findes ikke et menneske på hele jorden, som ikke har noget, du kan trække ind i undervisningen,” siger Helle Rabøl Hansen. 

Gør noget godt for andre børn
Som forældre har du begrænset indflydelse på undervisningen, men du kan sagtens medvirke til et godt socialt liv i dit barns skole.

“Du gør det bedste for dit barn ved at gøre noget godt for de andre børn,” fastslår Helle Rabøl Hansen:
“Opgaven er ikke at finde en bedsteven til dit barn – det er fint at få, men ikke den fælles opgave. Den fælles opgave er at skabe mulighed for relationer.”

Det kan du blandt andet gøre ved at have blik for, om nogen i klassen trænger til en legeaftaler, eller ved på anden vis at kaste noget af din sociale energi ind i fællesskabet.

“Der behøver ikke være millimeterdemokrati som ved legegrupperne, men brug din sociale fantasi,” siger Heller Rabøl Hansen.

Skolerne er nemlig en social øveplads og et trinbræt til de venskaber, som bliver vigtige i tilværelsen.

“Og den øvelse skal alle børn trækkes ind i. Både af forældre og lærere,” siger Helle Rabøl Hansen.

Forældre efterlyser fokus på relationer i skolen
Forældrene er overordnet set ikke imponerede over skolens arbejde med at styrke relationerne blandt eleverne. Kun 11 procent af forældrene oplever, at skolen i høj grad tager ansvar for, at alle elever har en ven. 39 % oplever, at skolen “i nogen grad” tager dette ansvar på sig. Nogle forældre giver udtryk for, at lærerne forsøger, men mangler tiden til det, ligesom det kan være svært med 28 elever i klasserne. Andre oplever, at lærerne mangler metoderne.

“Skolen er generelt ikke god til at understøtte de sociale bånd mellem eleverne – de prøver en masse, men det er som om, at de endnu ikke har knækket koden,” skriver en forælder.

Andre forældre oplever, at skolen overlader ansvaret for fællesskabet til forældrene:

“Jeg oplever, at lærere og pædagoger ofte fralægger sig ansvaret for at få klassens fællesskab til at fungere og beder os forældre om at rede trådene ud, selvom vi ikke er der og ikke ved, hvad der egentlig foregår. Jeg vil gerne hjælpe alt det, jeg kan, men jeg så gerne, at lærere og pædagoger var bedre rustet til at tage sig af trivsel i fællesskaber.”

Vi ved, at det er afgørende for børns trivsel, at de har kammeratskaber i skolen. Og vi ved, at børns læreprocesser er afhængige af om de trives. Derfor er mit råd til skolerne: Prioritér tid til at arbejde med det sociale i fællesskab i klasserne.
Jan Kampmann,
professor og barndomsforsker

Forældre oplever at gøre en forskel
Det er dog ikke fordi, at forældrene ikke vil inddrages. Faktisk svarer 9 ud af 10 forældre i undersøgelsen, at de gerne vil inddrages i arbejdet med venskaber og fællesskabet i klassen. 77 procent oplever da også, at forældrene kan gøre en forskel. Som eksempler nævner de fælles aktiviteter udenfor skoletiden og legegrupper, ligesom et flertal af forældrene opfordrer deres børn til at være sammen med andre end dem, de plejer at være sammen med.

Forældrene roser i kommentarfelterne lærere og pædagoger, der giver forældrene gode idéer til, hvad de kan gøre, tager initiativ til at sammensætte legegrupper og en gang imellem selv deltager i de sociale arrangementer. Flere forældre efterlyser, at skolen i højere grad sætter rammen om forældrenes arbejde med fællesskabet og er tydelige i forhold til, hvad de anbefaler. En forælder skriver fx.:

“Lærerne skal sige direkte, at det er en rigtig god ide med legegrupper eller spisegrupper. De skal få fremlagt, at det har en stor betydning for klassen som helhed, og at de opfordrer til at etablere grupperne, hvis forældrene støtter op om det. Lærerne har autoriteten til at kunne sige det på baggrund af deres erfaringer.”

Der er en dårlig gruppedynamik i klassen. Min søn har det rigtig skidt, fordi han oplever et stort pres for at være sej og hård. Han har en stor frygt for at komme til at skille sig ud af frygt for at blive holdt uden for. Han har set det ske for andre og frygter derfor, at det også kan ske for ham.*

Det viser Skole og Forældres venskabsundersøgelse

BETYDNINGEN AF VENSKABER:
  • 73 % af forældrene oplever, at venskaber har “afgørende betydning” for barnets trivsel i sko- len. 24 % mener, at det har “nogen betydning” og 2 % “ringe betydning”.
  • 40 % af forældrene oplever, at venskaber har “afgørende betydning” for barnets faglige udvikling. 43 % svarer “nogen betydning”, mens 14 % svarer “ringe” eller “ingen betydning”.
SÅ MANGE HAR VENNER:
  • 21 % af forældrene svarer, at deres barn ikke har nogen venner i klassen (men 16 % har gode venner andre steder).
  • 8 % oplever, at deres barn slet ingen venner har.
  • 10 % svarer, at barnet har én god ven i klassen
  • 44 % svarer, at barnet har 2-3 gode venner i klassen.
  • 24 % svarer, at barnet har mange
FORÆLDRENES BETYDNING:
  • 77 % af forældrene oplever, at de kan gøre en forskel for venskaber og fællesskaber i deres barns klasse.
  • 90 % af forældrene vil gerne inddrages i triv- selsarbejdet – 59 % oplever at blive inddraget.
  • 69 % mener, at fællesskabet blandt forældrene har betydning for fællesskabet blandt eleverne.
  • 50 % oplever at have et trygt fællesskab i forældregruppen, hvor man kan tale om det, der er svært.
  • 22 % af forældrene har talt om, hvad de kan gøre, hvis et barn i klassen er uden for fælles- skabet.
  • 38 % af forældrene til børn, der ikke har venner i klassen, har taget det op i forældregruppen i barnets klasse.

Kilde: Undersøgelse foretaget af Skole og Forældre med besvarelser fra 743 forældre til børn i folkeskolen i januar 2024. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Resultaterne er vægtet i forhold til respondenternes køn og uddannelsesniveau.

 

UDGIVET: FEBRUAR 2024