Rettighedsskoler:

Fokus på rettigheder giver bedre trivsel

Børn har ret til at blive hørt, og de har ret til en god skolegang. Det ved alle elever på de 22 danske UNICEF rettighedsskoler, hvor undervisningen og det psykiske miljø skal baseres på børnekonventionens 54 rettigheder. Eleverne laver selv undersøgelser og indsatser for at forbedre trivslen på skolen. Og det virker, oplever de. Mød syv elever fra skolernes rettighedsråd:

TEKST & FOTO: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PIA OLSEN

“Der er blevet mindre mobning på skolen og flere der trives, fordi vi kender til børnerettighederne og er blevet mere opmærksomme på at hjælpe andre elever, hvis de ikke har det godt. Lige nu har vi sat gang i en kampagne mod larm på gangene, fordi vores undersøgelse viste, at mange elever var generet af det.”
Rigmor, Langelinieskolen

“Vi har fået indflydelse på alt muligt. Vi har for eksempel selv lavet en undersøgelse af, hvad der gjorde eleverne utrygge. Den viste, at der var mange, der var utrygge på toiletterne på grund af låsene og gennemsigtige ruder. Det har skolen fået lavet om på efter, at vi har peget på det. Af det har jeg lært, at man altid selv kan være med til at gøre en forskel.”
Sofie, Langelinieskolen

“Som elev kan man godt opleve ikke at blive taget seriøst. Hvis man for eksempel siger, at der er noget man ikke synes giver mening, så siger læreren “Jo, det gør det. For det siger jeg.” Jeg synes, at lærerne skal være mere åbne for, at eleverne også kan tænke gode og vigtige tanker. Efter vi er blevet en rettighedsskole er lærerne blevet en smule bedre til at lytte på os elever.” 
“Jeg har sidder i Rettighedsrådet to år og føler helt klart, at jeg har været med til at gøre en forskel. I vores baseline undersøgelse fandt vi ud af, at mange eleverne havde et problem med beskidte toiletter. Så delte vi toiletterne op, så hver klasse har fået deres eget toilet og lavede en konkurrence om, hvilke klasser der efter tre måneder havde det pæneste toilet. De vandt en tur i biffen. Det gjorde en stor forskel på elevernes oplevelse af toiletterne som et trygt sted. Det var vildt fedt at være med til at lave en undersøgelse, sætte fokus på et problem, få en idé og føre det ud i livet, så det gjorde en forskel for andre.”
Alexander, Borgerskolen

“Jeg har lært en masse af at være I rettighedsrådet, som jeg også tror, at jeg kan bruge i den virkelige verden. For eksempel at lave undersøgelser, som man arbejder ud fra. Og så det at lægge en plan for året over, hvad man gerne vil opnå på skolen og så opnå det.
Caroline, Christianshavns Skole

“Jeg synes det er vigtigt, at eleverne bliver hørt. Hvis man spørger en lærer, hvorfor man skal lære noget bestemt, får man ofte som svar, at det skal man bare. Lærerne kunne godt blive bedre til at lytte efter, hvad eleverne selv har behov for at lære og hvordan de oplever at lære bedst. Man skal have en idé om, at man kan bruge det man lærer til noget. Jeg håber, at vi i højere grad bliver hørt, nu hvor vi bliver rettighedsskole.”
Marius, Paradisbakkeskolen

“Vi tager også rettighederne op i klasserne. Vi har en emneuge om året og så skal alle klasser lave deres eget klassecharter, hvor vi elever beslutter, hvordan vi skal være over for hinanden for at overholde børnerettighederne.”
Asta, Langelinieskolen

“Det er spændende at arbejde med børns rettigheder. Det er en stor ting. På tværs af klasserne har vi fået noget at stå sammen om. Vi kan mærke, at vi gør en forskel for de andre elever på skolen. Det er der også flere, der har sagt til os. De mindre elever føler sig mere trygge på toiletterne nu. Det har været et problem i flere år, men i rettighedsrådet har vi fået gjort noget ved det. Vi har også fået indført klassemøder en gang om ugen, hvor vi taler om, hvad der kan blive bedre – også i undervisningen.”
Gustav, Christianshavns Skole

Udgivet: februar 2018