Her trænes eleverne i at mærke deres egne følelser og forstå andres
Når elever lærer at sætte sig ind i andres sted, bliver de bedre til at tage hensyn til klassekammeraterne. Det styrker fællesskabet i klassen og forebygger mobning, oplever lærere og elever på Maglegårdsskolen, der arbejder med Compassionate Systems Thinking som redskab til at styrke elevernes sociale kompetencer.
TEKST & FOTO: MAJ CARBONI
Eleverne sidder i en rundkreds i græsset i skolegården. Helt stille. Med lukkede øjne. Og lytter til vinden i træerne, fuglene der kvidrer og nogle børn der leger længere væk.
”Mærk hvordan kroppen føles,” siger deres klasselærer, Jakob Tandrup Esbensen, og lader dem føle efter et par minutter.
”Hvordan er humøret i dag?” spørger han så.
En ganske almindelig skoledag for eleverne i 3. klasse på Maglegårdskolen i Gentofte begynder med ”Tjek ind”. Børnene i rundkredsen fortæller på skift om de føler sig i henholdsvis grøn for glad, rød for ked af det eller gul for midt imellem. Hvis de har lyst, fortæller de også hvorfor.
”Vi er blevet bedre til at åbne op for vores følelser, så vi kan hjælpe hinanden. Hvis en person er rød, så prøver man at få dem i bedre humør,” forklarer en af eleverne.
Er blevet mere hensynsfulde
Seancen i græsset er en del af Maglegårdskolens arbejde med Compassionate Systems Thinking, som de har været i gang med siden 2016 i samarbejde med Massachusets Institute of Technology (MIT) i USA. Arbejdet skal lære eleverne at forstå sig selv, deres relationer og de systemer, de er en del af globalt og lokalt, så de bliver i stand til at træffe gode beslutninger for sig selv og for andre.
Alle medarbejderne på skolen har fået kurser i metoderne, men Jakob Tandrup Esbensen er sammen to andre lærere i gang med et års efteruddannelse på MIT, så skolen kan komme endnu længere med arbejdet.
Jakobs projekt på uddannelsen går ud på at undersøge, hvordan en af de konkrete metoder ”Tjek ind” påvirker den sociale dynamik i en klasse. At metoden gør en forskel, kan han allerede konkludere.
”Det har været fantastisk at se den udvikling, der er sket med eleverne. De er blevet meget mere opmærksomme på, hvordan de andre har det og mere hensynsfulde over for hinanden. De tilpasser blandt andet deres handlinger, så de fx godt kan opføre sig vildt med de kammerater, som har sagt de er grønne under “Tjek ind”, mens de er mere forsigtige med dem, der har sagt de er i gul eller rød,” fortæller han.
Eleverne i Jakobs 3. klasse er i gang med at finde på historier om situationer, der kan være selvforstærkende. Det skal træne dem i at se årsagerne bag en problemstilling og forstå, hvordan ens handlinger kan påvirke omgivelserne enten positivt eller negativt.
Eleverne elsker det
Det har også styrket fællesskabet i klassen, at eleverne lærer at mærke efter sig selv og øver sig i at turde være åbne og ærlige om, hvordan de har det, oplever Jakob Tandrup Esbensen.
”Det betyder ikke, at alle bliver venner, eller der aldrig sker mobning, men jeg tror på, at det styrker sammenholdet, at eleverne lærer at dele deres følelser med hinanden og ved, at der ikke er nogen følelser, der er forkerte. Det giver en tryghed at vide, at det er ok, at man har det, som man har det,” siger han.
I begyndelsen tog det noget tid, før alle følte sig tilpas ved at sidde i rundkreds, fortælle om sine følelser og lytte på andres. Men nu er det blevet en helt normal del af hverdagen, både som start på skoledagen og efter frikvartererne, hvor det også hjælper eleverne til at få ro på og blive klar til undervisningen igen. Eleverne er faktisk blevet så glade for det, at de er begyndt at lave ”Tjek ind” helt af sig selv fx, når de skal i gang med gruppearbejde – også når læreren ikke er der.
”En af de ting, som ”Tjek ind” kan er, at alle børn bliver set og hørt i løbet af dagen – både af en voksen og af de andre børn. Det er helt vildt vigtigt og noget af det, som børnene køber rigtig meget ind på,” siger Jakob.
”Hvis der har været en konflikt i et frikvarter, så taler vi om, hvordan børnene kan have oplevet den samme situation helt forskelligt og derfor har handlet derefter. På den måde kan eleverne få en fælles forståelse af, hvad der gik galt og, hvad de kan gøre anderledes en anden gang,” fortæller Jakob Tandrup Esbensen, der er i gang med en efteruddannelse på MIT i Compassionate Systems Thinking.
Redskab til at forstå verden
”Tjek ind” skal lære eleverne at arbejde med deres følelser og tanker, men der er også en anden del af Compassion Systems Thinking: ”Det systemiske”, som handler om at give eleverne redskaber til at forstå, hvorfor folk gør, som de gør ved at se, hvordan mennesker handler i ”systemer”.
”Eleverne bliver præsenteret for forskellige modeller, der skal hjælpe os med at blive klogere på de komplekse problemstillinger i hverdagen. Det kan være i forhold til verdensmålene, men det kan også være i forhold til en konflikt i frikvarteret. Hvad er det, der er på spil? Hvordan kan vi forstå tingene forskelligt? Og hvordan er den måde, man handler på, med til at påvirke situationen?
Det skal Jakobs 3. klasse arbejde med i dag. Han tegner nogle cirkler med pile på tavlen, der viser, hvordan noget kan gå i ring eller blive selvforstærkende.
”Hvis der fx er én, der taler grimt til en anden, så svarer den anden grimt igen. Så siger den første noget, der er endnu værre og får et endnu værre svar. Sådan kan et system være selvforstærkende på en negativ måde,” forklarer Jakob eleverne. Efter lidt flere forklaringer og tegninger, bliver eleverne i grupper sat til at lave deres egne cirkler med eksempler på, hvordan en situation kan køre i ring eller blive selvforstærkende i en opadgående spiral – både på en positiv og en negativ måde. Til sidst skal alle grupper fremlægge deres cirkler for hinanden.
”Altså, hvis nu en dreng slår en anden dreng, så bliver drengen sur og skælder ud. Men så bliver den første dreng endnu mere sur og siger måske nogle grimme ting, der får den anden dreng til at slå. Og så har man en slåskamp. Det er negativt selvforstærkende,” lyder en af historierne.
Løsning af konflikter
Når der kommer en konflikt mellem nogle af eleverne, kan de bruge modellerne til at undersøge, hvad der egentlig skete, og hvordan de måske kunne have løst det.
”Der en super god læring for alle i at forstå, at man kan være sur eller ked af det og komme til at gøre noget, som gør andre kede af det,” siger Jakob Tandrup Esbensen.
Med metoderne lærer eleverne altså både at være opmærksomme på, hvordan deres klassekammerater har det og undersøge, hvad der var årsagen til, at en af dem blev ked af det eller kom i konflikt i frikvarteret.
Betty, 3. klasse
Hvordan synes du det er at arbejde med farve check in?
”Det er ret rart, fordi man får at vide, hvordan andre har det. Jeg har i hvert fald oplevet at få en bedre dag engang jeg var ked af det, fordi jeg havde været uvenner med min søster. Da jeg så kom over i skolen og hørte, at de andre var glade, så hjalp det ligesom. Det hjælper, at man ikke altid behøver at være glad, og de andre måske kan hjælpe med at gøre dagen lidt bedre for én, hvis man er ked af det. Det er ikke så rart, hvis man bare går hele dagen og er ked af det og sur uden at vide, at det faktisk smitter. Det hjælper ret meget, at man får det fortalt.”
Hvad gør man, hvis en klassekammerat er i rød?
”Hvis man er rød, kommer folk hen og spørger om de kan gøre noget. Man kan starte helt stille og roligt og høre, om de har lyst til at fortælle, hvad der er sket. Hvis de ikke har lyst, kan man måske tale lidt om, hvad man selv skal den dag eller fortælle om noget sjovt, man har oplevet. Så finder man måske en leg, som man gerne vil være med i og så er folk ret søde til at sige, at man gerne må være med. Mange, der har prøvet at være røde, blev grønne ret hurtigt, fordi folk kom hen og spurgte, om de skulle lave noget sammen.”
Hvilken betydning har det haft for jer i klassen at arbejde med farve check in?
”Man kommer til at hjælpe hinanden noget mere. Selv dem, man ikke normalt er så meget sammen med, kommer og spørger om man er ok. Vi snakker ikke grimt og er søde mod hinanden. Det bliver sjovere at gå i skole og man glæder sig til at komme derhen, fordi man ved, at folk godt kan lide én. Vi har ikke prøvet at have mobning i vores klasse, men jeg tror også det her virker mod mobning, fordi man finder ud af, at det faktisk ikke er så smart, det man gør, når man kan se, at den anden bliver ked af det. Når man kan se, at en person har det svært i forvejen, så tror jeg man ville stoppe med det.”
Balder, 3. klasse
”Engang var der en af mine venner, der havde en dårlig dag, hvor der kom nogen over og sagde: ’Hvor er du sur!’ Det synes jeg var lidt unfair, at han skulle behandles på den måde. Efter vi er begyndt på farve check in tror jeg, at vi er blevet bedre til at hjælpe andre, fordi vi er blevet mere opmærksomme på, hvordan andre har det. Vi har lært hinanden bedre at kende og ved, hvad de andre har brug for, hvis de bliver kede af det. Om de fx vil være alene lidt, eller de vil have en voksen.”
Hvad sker der, hvis der er nogen, der har en rød dag?
”Man har lidt mere fokus på den person, der er ked af det. Jeg har selv prøvet at være rød engang, hvor jeg slog mig rigtig slemt og det gjorde ondt i lang tid. Så var der mange, der kom og spurgte om jeg var ok og hjalp mig. Det blev jeg bare rigtig glad for.”
Hvilken betydning har det haft for jer i klassen at arbejde med farve check in?
”Hvis man har et problem, kan man få det sagt og tale med nogen om det. Det kan være dejligt at vide, at man måske ikke er den eneste, der har det på den måde. Det gør, at man er sød over for andre og de er søde over for én. Så ved man, at man godt kan klare det. Når man har gode venner, der vil lytte på én, så tror jeg man føler sig mindre alene. Personligt får jeg mere lyst til at gå i skole, for man bliver bare gladere af, at man kan sige sådan nogle ting til hinanden. Det styrker også sammenholdet og fællesskabet og sådan noget.”
Udgivet: august 2020
