Vælg Side

Relationer styrker trivslen
 
“Alle børn skal føle sig som en værdifuld del af et fællesskab”

Herskind Skole har fundet den store lup frem for at sætte fokus på, hvordan lærere og pædagoger med ord og handlinger kan vise eleverne, at de ser dem og er der for dem. Undervisningen bliver filmet og det bliver flittigt debatteret på lærerværelset, så personalet kan lade sig inspirere af hinanden. Det kræver både overskud og tid at skabe gode relationer til eleverne, men de oplever, at det gør en stor forskel for elevernes trivsel og lyst til at lære.

TEKST & FOTO: MAJ CARBONI

Det er mandag i lektionen lige før frokostpausen, hvor 3. klasse har Håndværk og design på øverste sal. De er i gang med at sy filtbamser, som de selv har designet i alle mulige kreative variationer. Eleverne har selv fået lov til at vælge pladser i dag. Ved lærer Mette Bergs bord hjælper en pige sidemakkeren med at tråde en nål og taler om hendes plan om at sy en ægte blyant ind i hendes ”blyantsbamse”, så den kan skrive rigtigt. De bliver afbrudt at højlydte grin fra nabobordet, hvor to drenge konkurrer om at få pustet en trådspole over til hinanden på tværs af bordet.
”Hov drenge, er I kommet til at lave noget andet?” spørger Mette dem venligt.
”Ja, vi kom lige til at spille en fodboldkamp,” svarer den ene muntert.
Kort efter har drengene igen glemt alt om at sy bamser og hviner, da deres ”fodbold” flyver på gulvet efter et kæmpe pust. Mette Berg går roligt over til drengene og fører den ene over til sit eget bord med en venskabelig arm om hans skulder og hans halvfærdige bamse i hånden.
”Kom, du får lige en ny plads herovre ved siden af mig,” siger hun. Drengen følger med, men lægger opgivende sit hoved i armene på bordet.
”Synes du det er svært? Jeg hjælper dig,” opmuntrer Mette og støtter hans fingre, så det lykkes at få tråden igennem nåleøjet. Snart er drengen i gang med en højlydt snak med pigen overfor. Mette og lægger venligt sin hånd på hans og læner sig lidt frem for at få øjenkontakt. Hendes smil bliver gengældt.
”Lad os hjælpes ad,” siger hun og tager de første systing, før hun giver bamsen videre til drengen. Pludselig er han helt stille og får møjsommeligt syet filten sammen hele vejen rundt, så hans bamse er klar til at blive fyldt, da klokken ringer.

”For os betyder skældud, at man taler nedsættende til et andet menneske. I stedet øver vi os i at tale respektfuldt og venligt. Det styrker relationerne, hvorimod skældud skader dem.”
Rikke Wenneberg, viceskoleleder på Herskind Skole

 Venlighed virker bedre end skældud
Herskind Skole blev kendt i medierne, da de for et års tid siden proklamerede, at de ville være den første ”certificeret skældudfri skole”. I dag taler de om ”veje til mindre skældud” – Ingen kan helt undgå at komme til at skælde ud, men på Herskind Skole øver de sig hver dag på at skabe gode relationer til eleverne med venlige ord og handlinger i stedet. For de oplever, at det er dét, der virker.
”Grundlaget for, at man trives som menneske er, at man føler sig som en værdifuld del af et fællesskab, så det er helt afgørende for os som skole at arbejde med relationer. Det giver eleverne tryghed og en følelse af at høre til,” forklarer Rikke Wenneberg, der er viceskoleleder.

For Mette Berg, der er uddannet pædagog, er relationsarbejdet en selvfølgelighed, fortæller hun, da eleverne har fået ros for at rydde grundigt op og i forholdsvis ro er gået til frikvarter.
”Det er jo faktisk kreativt af drengene, at de opfinder deres eget bordfodbold-spil af en trådspole. Det viser, at de kan tænke ud af boksen. Men de bliver så højlydte, at det ikke er godt for de andre elever, og så bliver jeg nødt til at stoppe det. Jeg kunne dog aldrig finde på at skælde dem ud. Der er jo ingen, der skal blive nedtrykt af at gå i skole. Eleverne skal jo helst blive glade af at komme her,” siger hun. Mette oplever, at det også gør hende til en bedre lærer og pædagog at være nysgerrig på, hvorfor eleverne gør, som de gør.
”Når eleverne bliver urolige, er det jo ikke fordi, de vil irritere mig. Det er fordi jeg har sat de forkerte rammer for dem. Det er rammerne, der skal passe til barnet og ikke omvendt. Så gælder det om at undersøge, hvad der gør det svært for dem at deltage i den aktivitet, man har planlagt: Har de svært ved opgaven, svært ved at vente eller har de siddet stille for længe? Det er vigtigt for mig, at eleverne oplever, at jeg er her for at hjælpe dem. Når de ved, at jeg vil dem det bedste, så får de også selv mere ro på og lytter, når jeg siger noget til dem,” fortæller Mette. Hun synes dog også, at det kan være svært at bevare roen i nogle situationer, men det er de voksnes ansvar, understreger hun.
”Det er os voksne, der bliver nødt til at finde det overskud, der skal til. For mig er det professionalisme at være i de svære situationer uden at koge over.”

 

”Positive relationer er jo grundlaget for, at vi overhovedet kan lykkes med at give børnene en god skolegang.”
Alexander Bjerreskov, dansklærer i udskolingen

Gode relationer giver ro, tryghed og trivsel
Skolens 8. klasse har haft en del udfordringer, men lærerteamet, Alexander Bjerreskov og Iben Gjørup, får ros af ledelsen for at have vendt udviklingen, så eleverne nu trives meget bedre og har fået mere mod til at deltage aktivt i undervisningen. Det vigtigste værktøj i den proces har været relationskompetencen, forklarer de.
”Det handler jo bare om at være imødekommende og lyttende og have en forståelse af, at der ikke sker nogen læring, hvis man ikke har en god relation til eleverne,” fortæller Alexander. Hvis eleverne skal trives og lære kræver det nemlig, at de er trygge. Ikke kun ved lærerne, men også ved hinanden.
”Hvis eleverne er bange for at få en dårlig kommentar fra en klassekammerat, når de siger noget i timen, så vil de heller ikke deltage aktivt i undervisningen. Det er hele kulturen, man skal arbejde med, så alle har lyst til at byde ind og turde give noget af sig selv,” siger han. Første skridt på den rejse er, at lærerne er rollemodeller.
”Vi kan tydeligt se, at når vi lærere er venlige og hjælpsomme, så er eleverne det samme overfor hinanden. Vores måde at være på, smitter af på eleverne,” siger Iben.
Nogle gange kræver arbejdet med at skabe gode relationer også, at man laver noget andet end skolearbejde eller varierer undervisningen, mener hun.
”Det er vigtigt, at eleverne oplever hinanden på en anden måde og får nogle andre kompetencer i spil, så alle føler, at de kan bidrage til fællesskabet med noget værdifuldt,” siger Iben. Fx tog lærerteamet klassen med på en ekstra tur til København og har lavet flere kreative projektforløb, der også giver plads til, at eleverne kan have det sjovt sammen.
”Der kan være travlt op til afgangsprøverne, men hvis man ikke også arbejder med relationerne i de store klasser, så vil eleverne mistrives – og nogle vil måske få skolevægring. Og så lærer de jo slet ikke det, de skal,” siger Alexander.

Lærere filmer og inspirerer hinanden
Iben og Alexander har fået tid af ledelsen til at være to lærere på i mange af timerne i klassen – og det har været en kæmpe fordel, er de enige i.
”Man bliver inspireret og får et andet blik på eleverne og sin egen måde at være lære på, når man ser hinanden undervise. Når man er to, er der også mere overskud til at tage sig tid til at arbejde med relationerne til den enkelte elev. Det har virket super godt, men er selvfølgelig også tidskrævende, så det kræver, at ledelsen vil prioritere det,” siger Iben. Hun er desuden en af to uddannede ”relationsvejledere” på skolen, der blandt andet har til opgave at filme de andre læreres undervisning. Så analyserer de optagelserne og vælger forskellige klip ud, som de taler om med læreren. Fokus er altid på det positive: Når lærerne lykkedes med at gøre noget, der skaber en god relation til eleverne. Så kan de selv blive inspireret til at gøre mere af det – og lade sig inspirere af kollegaerne. I begyndelsen var det lidt udfordrende for nogle af lærerne at skulle filmes, men de har oplevet, at det er et trygt rum, hvor man ikke bliver udstillet eller gjort til grin. Og så kan de mærke, at det hjælper dem til at blive endnu bedre til at få eleverne til at trives og lære.

Herskind Skole relationskompetence

Godmorgen-runde: ”Jeg har tabt tre tænder i ferien,” fortæller en dreng, da viceskoleleder, Rikke Wenneberg, går sin sædvanlige runde for at sige godmorgen i alle skolens klasser. Hun tager sig tid til at høre om alle de tænder i klassen, der har givet gevinst fra Tandfeen i ferien. Og alle dem, der rokker.
”Vi voksne skal vise eleverne, at vi er glade for, at de kommer og vi interesserer os for dem ved at give os tid til at lytte på dem. På morgenrunden bliver det lidt hurtigt, men jeg tror alligevel, at det giver dem følelsen af, at de altid kan komme til os voksne, hvis de har udfordringer. Og det kan vi også se, at de faktisk gør,” fortæller Rikke.

 

Hjælp i stedet for skældud: ”Før gik jeg på en anden skole, hvor jeg fik skældud hele tiden, fordi jeg ikke kunne finde ud af opgaverne. Det tog hårdt på mig. Man får en dårlig følelse af at blive skældt ud. Man får ikke lyst til at gøre som læreren siger. Eller lyst til at lære noget. Nu har jeg gået her i tre år, og det er dejligt, for her får jeg hjælp. Iben vil altid gerne forklare tingene mere end én gang og bliver ikke sur, når jeg spørger om det samme igen, hvis jeg ikke har forstået det. Jeg er ordblind og kan godt have svært ved det faglige. Men her prøver jeg i hvert fald at lære og har fået mere lyst til at komme i skole. Når man har et godt forhold til lærerne, så ved man, at man kan gå til dem, hvis man har det hårdt,” fortæller Magnus fra 7. klasse.

Ro og gode venner: Zenia begyndte i 4. klasse på Herskind Skole efter sommerferien. På sin gamle skole blev hun mobbet, fortæller hun.
”Jeg sad alene i frikvartererne. Det var ikke det rareste, når man kunne kigge på de andre, som havde det sjovt. De andre piger kunne ikke lide min madpakke og sagde, at den var klam. Og at jeg var klam, hvis jeg kunne spise sådan noget. De kaldte mig også for ”skævtand”, fordi jeg har lidt skæve tænder.
Jeg kan rigtig godt lide den her skole, fordi der ikke er konflikter hele tiden og ingen mobning. Nogle gange er der en dreng, der driller en lille smule, men lærerne er gode til at tage sig af det, så vi får talt om det og fundet en løsning. På den gamle skole sagde lærerne, at de ville tage sig af det, men de gjorde ikke noget. Der var også meget uro, så jeg fik tit hovedpine.
Her er lærerne gode til at skabe ro og de skælder ikke ud, så jeg lærer mere og får ikke hovedpine mere. Når man siger ”hej” til folk her på skolen, så siger de ”hej” tilbage med et smil på læben, og så smiler man også selv. På min gamle skole, svarede folk ikke, hvis man sagde ”godmorgen”, og så blev man helt trist indeni. Børnene her er også gode til at lege. De siger aldrig nej, når man spørger. Det har betydet rigtig meget for mig.
Da jeg kom hjem efter min første dag i skole, sagde jeg til min mor, at jeg næsten ikke kunne vente med at komme tilbage. Da jeg gik på den gamle skole, var det meget svært for mig at komme ud af sengen om morgenen og jeg var lang tid om at gøre mig klar, så min mor sagde altid ”Kom nu Zenia!”. Men jeg havde bare lyst til at komme for sent. Nu har jeg lyst til at komme i skole, så jeg er blevet meget hurtige om morgenen. Jeg vil faktisk helst komme før tid.”


Tid til relationer:
”Hvordan går det med din storebror?” spørger Mette Berg en af drengene i 3. klasse, hvis storebror tidligere har gået på skolen. Drengen fortæller om en fødselsdag, hvor broren blev skuffet over gaverne.
”Det er helt vildt vigtigt også lige at tage sig tid til at høre, hvordan det går med eleverne, for vi skal se dem som hele mennesker. Derfor er det også godt at være to lærere på i timen, så man kan tage sig tid til det,” siger Mette, der er pædagog og også underviser som lærer i Håndværk og design.

Regler med respekt: ”Jeg har fortalt eleverne, at jeg nægter at skælde ud. I begyndelsen tog det eleverne lidt tid at falde til ro. De skulle lige finde ud af, hvad jeg gerne ville have dem til – og hvad jeg ikke ville have. Der skal være klare regler, men jeg forklarer det til dem stille og roligt og med respekt. Med sin mimik og måde at tale på, skal vi vise eleverne, at vi tror på, at de godt kan. Det handler ikke om, at de skal blive verdens bedste til matematik, men de skal blive den bedste udgave af dem selv,” siger Iben Gjørup, der er matematiklærer og klasselærer i udskolingen.

Imod skældud: ”Når man ser på, hvor skadeligt skældud er for børn, så synes jeg, at alle burde arbejde på at lade være. Det er jo vores ansvar, at børnene bliver så dygtige, som de kan. Og når man ved, at skældud påvirker elevernes nervesystem, så de ikke kan tage læring ind lang tid efter, så får de jo ikke de optimale læringsmuligheder, hvis lærerne skælder ud,” siger viceskoleleder Rikke Wenneberg, der var initiativtager til, at skolen skulle arbejde målrettet med veje til mindre skældud.

Hjælpsomhed smitter: Lærerne oplever, at når de viser eleverne, at de er der for at hjælpe eleverne, så smitter det også af, så eleverne hjælper hinanden. Det samme gælder den venlige tone og interessen for hinanden.

Relationskompetence og

Skole uden Skældud

Herskind Skole begyndte at arbejde målrettet med relationer, da Skanderborg Kommune tilbød skolerne et udviklingsforløb om professionel relationskompetence gennem Louise Klinge, der er forsker i læreres interaktion med elever. Senere valgte skolen at melde sig til at blive ”skældudfri skole” i forbindelse med udgivelsen af bogen Skole uden Skældud, der er skrevet af Louise Klinge, Mette Thor Jørgensen og Erik Sigsgaard. Siden har skolen arbejdet med veje til mindre skældud i samarbejde med Mette Thor Jørgensen.

Læs mere om relationskompetence
www.relationskompetent.net, hvor der også er gratis inspirationsmateriale til lærere.
Se også www.skoleudenskældud.dk

“Relationen mellem børn og deres lærere/pædagoger påvirker børnenes læreprocesser, deres faglige resultater og børnenes relationer til hinanden. Og det påvirker deres selvværd, stressniveau og selvregulering. Alt sammen er forbundet med børnenes trivsel nu og her – og i deres fremtid.
Det handler grundlæggende om, at barnet tænker ’den voksne vil mig gerne’. ”
Louise Klinge, skoleforsker, ph.d., medlem af Børnerådet og medforfatter til Skole uden Skældud

5 råd til skoler,

der vil arbejde med relationer

 
1.  Sæt lys på relationerne
Selvom de fleste lærere arbejder med relationer, er det måske ikke noget man italesætter. Det gør en stor forskel, at man får et fælles fokus på det relationelle arbejde, får et fælles sprog og får rammesat samtaler om det.

2.  Få professionel hjælp i opstarten
Det kan være dyrt at hyre en konsulent udefra, men det kan være meget værd at begynde med professionelle oplæg til personalet og få hjælp til at lægge en plan med forskellige milepæle, som man sammen kan følge op på og justere løbende.

3. Få alle med fra start
På Herskind Skole begyndte de med lærerne. Nu er alle pædagogerne også i gang med en relationskompetenceuddannelse. Men det bedste ville være at have alle med fra start, så det er et fælles projekt, mener Rikke. Alle skal inddrages – også rengøringspersonale og pedeller. Og selvfølgelig eleverne, skolebestyrelsen og forældrene.

4. Prioritér det
Ledelsen skal tage ansvar for at holde fast i fokus og sørge for, at relationskompetence løbende bliver sat på dagsordenen på personalemøder og der bliver sat tid af til, at lærerne kan arbejde med det. Det gælder fx uddannelse af relationsvejledere, tid til videooptagelser og feedback, tid til samtaler og nogle gange til to lærere i klasserne. Det er også vigtigt at prioritere gode relationer personalet imellem fx gennem fælles aktiviteter i fritiden. Den gode stemning smitter nemlig af på eleverne også.

5. Tilpas indsatserne.
Det kan være forskelligt, hvad der fungerer fra skole til skole. For nogle lærere kan det fx være grænseoverskridende at blive filmet, mens man underviser. Det gælder om at skabe et trygt rum, hvor der ikke påpeges fejl, men hvis der er lærere, der har det skidt med at blive filmet, kan vejlederen også observere undervisningen og tage noter på et stykke papir i stedet.

Kilde: Rikke Wenneberg, viceskoleleder på Herskind Skole og initiativtager til at arbejde for veje til mindre skældud og relationskompetence.

 

 

Udgivet: November 2022

OPLEVER DIT BARN UDFORDRINGER I SKOLEN? 
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.