Tema: Uro

TEKST: MAJ CARBONI PÅ BAGGRUND AF RASMUS ALENKÆRS BOG
‘PÆDAGOGISK VÆRTSKAB OG URO I SKOLEN’ FRA FORLAGET DAFOLO, 2023.
ILLLUSTRATION: AI-GENERERET AF MAJ CARBONI I MIDJOURNEY

1. ANKOMST-FASEN

Den voksne skal være i lokalet, inden børnene ankommer og selv være i ro.

Hvis den voksne er ophidset – fx fordi man har travlt, lige har været i en konflikt eller lign. – kan det i sig selv skabe utryghed og uro blandt børnene. Den voksne skal byde børnene personligt velkomne. Børn i udfordrede positioner skal have ekstra (positiv) opmærksomhed.

2. KONTRAKT-FASEN

Læreren skal påkalde sig børnenes opmærksomhed på en venlig måde.

Hvis børnene oplever, at den voksne forsøger at skabe opmærksomhed ved fx at pifte, råbe højt eller skælde ud, er relationen mellem børnene og den voksne udfordret fra start og støjniveauet vil stige. Man kan bruge et signal, som er aftalt med eleverne. Fx at sige “1-2-3 Fokus”, hvorefter læreren og alle elever rækker hånden op. Det virker bedst, hvis alle voksne i klassen bruger samme model.

Den voksne skal gøre det tydeligt for børnene, hvad der skal ske: Hvad skal de arbejde med, hvorfor, hvor lang tid, hvor og hvad gør de, hvis de går i stå?

Den voksne skal også gøre det tydeligt for børnene, hvad han/hun forventer af dem i forhold til opførsel, samarbejde og hvilke udfordringer de skal arbejde med. 

3. FORLØBS-FASEN

Læreren skal sørge for, at alle elever oplever at være aktive og have værdi og betydning for undervisningen. For at forebygge uro i undervisningen skal lærere have overblik over disse tre ting på samme tid:

MILJØET: Kan alle elever se og høre og sidde ordentligt? Er der godt lys, frisk luft og trænger de til bevægelse?

RELATIONERNE: For børnene er det vigtigste i skolen ofte at føle, at de hører til og har venner. Derfor er deres fokus ofte på den sociale dynamik i klassen, hvilket kan stå i modsætning til lærerens fokus på faglig læring. Specielt børn i udsatte positioner har behov for, at den voksne har overblik over dynamikkerne i klassen og rammesætter børnenes deltagelsesmuligheder derefter – fx i forbindelse med samarbejde. Samtidig er børnenes relation til den voksne en væsentlig faktor for børnenes læring og trivsel. De elever, der forstyrrer undervisningen, har ofte sociale udfordringer og en knap så god relation til den voksne.

OPGAVEN: Hvis læreren formår at gøre undervisningen spændende og engagere eleverne, vil de som hovedregel forstyrre mindre. Børnene skal gerne motiveres gennem ros og anerkendelse. Gerne både før, under og efter opgaven. Specielt de børn, der normalt forstyrrer undervisningen, har et særligt behov for ros og anerkendelse, da de ofte får tilrettevisninger og måske skældud, som kan udfordre deres selvbillede.

4. AFSLUTNINGS-FASEN

Det er en god idé, at læreren afslutter lektionen ved at italesætte, hvordan det er gået med både elevernes faglige opgave og deres sociale adfærd. På den måde bliver børnene bekræftet i, at de opgaver, de bliver stillet, bliver evalueret. Ellers kan nogle børn opleve undervisningen som uforpligtende og ligegyldig, hvorfor de ikke engagerer sig.

Feedbacken skal være positiv, konstruktiv og fremadrettet. Hvis det har været en møgtime, kan læreren fokusere på sin positive forventning til næste sammenkomst. En negativ italesættelse af alt, hvad der gik galt, kan virke demotiverende. Hvis nogle børn skal tilrettevises, skal det gøres uden aggression og diskret, så det ikke bliver overværet af resten af klassen. Hvis man irettesætter enkeltpersoner eller grupper foran klassen, virker det udstillende og kan føre til demotiverede elever og måske konfliktoptrapning.

LÆS OGSÅ: Alenkærs 9 trin til ro: Sådan genstarter man en klasse

Udgivet: august 2023