Vælg Side

Tema: Uro

Formand i skole og forældre:

Fællesskabet skal være drivkraften i at bekæmpe uro

Uro i skolen er et problem, men det må aldrig blive barnet, der er problemet. Vi skal være nysgerrige på årsagerne til uroen og finde løsningerne i fællesskabet, mener formand i Skole og Forældre, Rasmus Edelberg.

TEKST: RASMUS EDELBERG, LANDSFORMAND, SKOLE OG FORÆLDRE
FOTO: LARS BERTELSEN

Uro i skolen er noget, som både udfordrer elever, lærere og pædagoger, for det kan være utroligt svært at være i. I en klasse hvor der bare er larm med larm på, hvor det er svært at fordybe sig, og hvor man ikke aner, hvad man skal gøre ved det. Forældrene får at vide, at der er uro i klassen, og om de ikke nok kan snakke med deres børn om det. Og forældrene skriver til lærerne for at få målrettede indsatser, der kan løse problemet. For deres børn får det dårligt af al den uro. Uro topper faktisk som årsag til mistrivsel, når vi spørger forældrene.

Som forælder kan det være utroligt svært at have et barn, der er med til at lave uro i klassen. Der bliver måske skrevet hjem på Aula, og man kan sidde med følelsen af, at ens barn er årsag til, at det ikke går godt i klassen, og at andre børn ikke trives. Og når man igen og igen skal tage snakken med barnet om alt det, de gør forkert, så kan det gå ud over barnets selvværd, som igen kan give mere uro. Samtidig er der forældre, der har et barn, som virkelig lider under uro i klassen. Og som måske også kan have den opfattelse, at det hele ville blive meget bedre, hvis barnet, som laver uro, ikke gik der. Ja faktisk ringer nogle forældre til os om netop om det. De vil høre, hvordan man får smidt et andet barn ud af klassen.

Men det må aldrig blive barnet, der er problemet. I stedet for må vi rette vores opmærksomhed mod det problem, som barnet viser, og være nysgerrige på årsager til uroen og barnets intention. Vi skal gå væk fra, at kigge på barnet og i stedet kigge med barnet for at se, hvad barnet er optaget af. Bunder det i noget relationelt fx usikkerhed i forhold til de andre elever, og tester de fx de voksne for at se, hvordan de andre børn reagerer? Er der et utrygt fællesskab? Eller handler det mere om noget kontekstuelt, som fx at undervisningen ikke er rammesat? Hvem, hvornår, hvor, hvorfor og hvor lang tid? Eller er der noget i den bagage, som barnet kommer med? Skilsmisse, dødsfald, ny skole mv.? De fagprofessionelle må gennem god klasseledelse skabe rammerne for et godt undervisningsmiljø og arbejde med at skabe trygge fællesskaber – og gøre det i et konstruktivt samarbejde med forældrene.

Alle er enige om, at vi står overfor en udfordring, som vi skal finde en løsning på. Og børne- og undervisningsministeren vil have det gode undervisningsmiljø som hovedtema for vores næste møde i Sammen om Skolen. Det er en god idé, for vi kan gøre noget politisk, ligesom vi kan tage lokale initiativer. Vi kan få flere voksne – og gerne uddannede – ind i undervisningen, sørge for, at de fagprofessionelle er uddannede til at lede en klasse og tilpasse undervisningen, så den bliver mere varieret, elevinddragende og både tager højde for den enkelte elev og klassens fællesskab. Vi må lede efter løsninger i fællesskabet, ikke i det enkelte barn.

 

Udgivet: august 2023

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.