Mor til dreng med ADHD:
“Han har altid haft myrer i kroppen”
Børn med ADHD er ikke altid nogen, der forstyrrer hele tiden eller har det rigtig svært. Som mor til en dreng med ADHD vil forfatter Cecilie Kondrup Michelsen gerne vise, at billedet er mere broget. Den ekstra energi og kreativitet kan også være berigende. Her fortæller Cecilie hendes søns historie med både gode og dårlige år i skolen.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK
For syv år siden kom Cecilie Kondrup Michelsens dengang otteårige søn Marcus hjem fra skole og var ked af det. Han havde igen ikke nået sine matematikopgaver i timen, og læreren havde sagt, at han skulle blive inde i klassen og lave dem i frikvarteret.
”Jeg prøvede virkelig at blive færdig, men jeg kunne ikke,” sagde han til sin mor.
Cecilie Kondrup Michelsen vidste udmærket, at Marcus ikke kunne sidde stille i 45 minutter og slet ikke koncentrere sig om at skrive regnestykker af fra tavlen. Han havde altid haft ”myrer i kroppen” tics med både høje lyde, bevægelser med hovedet og trampen med fødderne, siden han var fire år.
Kendte ikke til ADHD
Cecilie Kondrup Michelsens familie boede på det tidspunkt i Nicaragua. I løbet af Marcus’ første skoletid havde hun flere gange forsøgt at få lærerne på hans skole i tale for at få hjælp, men uden held. Hun havde googlet Marcus’ symptomer og vidste godt, at han nok havde ADHD.
”De vidste ikke de samme ting, som vi gør i Danmark, og samtidig var der en stor sprogbarriere,” siger hun.
Familien flyttede tilbage til Danmark, og Marcus begyndte i 2. klasse. Her stod det hurtigt klart, at han havde brug for noget helt andet, end han havde fået.
”Vi blev kontaktet af lærerne, fordi han ikke kunne følge med i undervisningen. Han sad og dagdrømte, mens han kiggede ud ad vinduet. Han forstod heller ikke beskeder. Han sagde ja, men glemte med det samme, hvad han skulle,” fortæller Cecilie Kondrup Michelsen.
Marcus fik et forløb hos først en psykolog, siden psykiatrisk afdeling og fik endelig konstateret ADHD.
”Det var en lettelse. For så kunne vi begynde at få nogle konkrete råd om, hvordan vi skulle omgås ham. Fx at vi ikke skulle sige 3-4 ting til ham ad gange, men kun én. Små justeringer som dem gør alting nemmere, men man skal jo vide det for at gøre det,” siger Cecilie Kondrup Michelsen.
Hendes søn fik også ordineret ADHD-medicin. Men han ville ikke tage den.
”På det tidspunkt var han 10 år, og jeg tror, at han følte en form for skam forbundet med at være anderledes. Det var før Corona, og det var ikke så normalt at få diagnoser, som det er blevet nu, hvor der er mere åbenhed omkring det at have angst, depression eller ADHD. Han brød sig ikke om at skille sig ud ved at tage medicin, så efter nogle måneder droppede vi det,” fortæller Cecilie Kondrup Michelsen.
Gode aftaler får hverdagen til at glide
Til gengæld fik Marcus nu den pædagogiske indsats i skolen, som han havde brug for.
”Han havde en virkelig sød lærer i 2. og 3. klasse, som var klar over hans problemer og udfordringer, og som hjalp ham. Når han havde forklaret en opgave eller et stof for de andre børn, gik han ned og gennemgik det specifikt for min søn. Han satte ham også helt foran i klassen, så han ikke blev forstyrret af de andre børn,” siger Cecilie Kondrup Michelsen:
”Og så fik han lov til at løbe nogle runder rundt om skolen, når han ikke kunne sidde stille mere.”
Da Marcus kom på mellemtrinnet, skete der dog noget igen. Selv om hans diagnose og diverse rapporter blev overleveret til det nye lærerteam, blev han ikke mødt med den samme forståelse af dem.
”De havde ikke det samme overskud. Han gik stadig glad i skole, men vi kunne se, at det var alt for meget op ad bakke for ham,” siger Cecilie Kondrup Michelsen.
De sidste par år kom Marcus derfor på en mindre skole med kun 19 elever i klassen og ét spor. I dag er han 15 år og netop færdig med folkeskolen. De sidste år af skoletiden fik han medicin.
”Da han var 14, kom han selv og sagde, at han godt ville prøve igen. Han var begyndt at få karakterer, og han følte, at det var meget svært at koncentrere sig,” siger Cecilie Kondrup Michelsen.
For Marcus betød medicinen, at han kunne koncentrere sig de otte timer om dagen, hvor den virkede, og at han fik bedre karakterer. Han tog folkeskolens afgangsprøve i juni 2023.
”Hvis jeg havde vidst for fem år siden, hvor stor en forskel det ville gøre for ham, ville jeg nok have gjort noget ekstra ud af at få ham til at fortsætte behandlingen ved første udredning. Han har kæmpet nogle unødigt hårde kampe fagligt,” siger Cecilie Kondrup Michelsen.
Kreative børn med et ekstra gear
Næste skridt for Marcus er at komme på efterskole for at spille fodbold. Han har meget energi og er derfor god til sport. Cecilie Kondrup Michelsen synes, at ressourcerne i børn med ADHD er underbelyst.
”Man hører altid i medierne om børn med ADHD, der forstyrrer og kommer op at slås, men aldrig om, at de kan være kreative og kan have en enorm energi, som kan kanaliseres ind i noget, de faktisk holder af,” siger Cecilie Kondrup Michelsen:
”Børn med ADHD har ofte et ekstra fysisk gear og ser verden på en anden måde, og det er berigende.”
Cecilie Kondrup Michelsen er forfatter til en række børne- og ungdomsbøger, herunder serien Oscar har ADHD til indskolingen og senest ungdomsromanen Alt det jeg aldrig fik sagt, hvor hovedpersonen på 16 år har ADHD.
3 RÅD
HVIS DIT BARN HAR ADHD
1. Sørg for at have en god kontakt til lærerne og skolen i det hele taget. Det går lettere at blive udredt og få hverdagen til at glide med skolen i ryggen.
2. Få særlige aftaler i dagligdagen, som kan gøre den lettere for både barnet og skolen. Det kan fx være at få lov til at gå ud og afreagere fysisk, sidde forrest i klassen eller få tegnet instruktioner.
3.Hjælp barnet med at aftabuisere diagnosen. I dag er det ikke usædvanligt at få en diagnose, derfor er det også blevet nemmere fx at tage medicin på en lejrskole eller forklare særaftaler.
Kilde: Cecilie Kondrup Michelsen
HAR DIT BARN UDFORDRINGER I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
Udgivet november 2023
