Alle forældre har et ansvar for udsatte børn
Jo stærkere fællesskabet er i klassen, jo bedre vil alle børn have det – også dit barn. Du kan gøre en positiv forskel, hvis du tør række hånden ud til de børn og forældre, der er i udkanten af fællesskabet. Kontakt- og trivselsforældre har et særligt ansvar.
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: LARS BERTELSEN
”Alle elever trives bedre, hvis fællesskabet er godt i en klasse. Og fællesskabet bliver stærkere, hvis alle er en reel del af det,” siger Rikke Alice Bille, der er leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning. Derfor er det også vigtigt for de velfungerende og ressourcestærke forældre og elever at arbejde for, at alle føler sig som en del af klassefællesskabet.
”Hvis der er et trygt miljø i klassen, hvor alle føler sig set og anerkendt, så tør eleverne også åbne sig og udstille deres sårbarhed, så de andre elever kan hjælpe og støtte. Et stærkt klassefællesskab er fantastisk til at løfte de elever, der fagligt eller socialt kan have udfordringer – og det kan alle have i en periode af livet fx ved skilsmisser, diagnoser, sygdom eller dødsfald i familien,” siger Rikke Alice Bille.
Det samme gør sig faktisk gældende i forældregruppen.
”Hvis der er et godt forældrefællesskab, kan den enkelte forælder også åbne op og række ud efter hjælp, hvis der er behov for det,” lyder det fra Forældrerådgivningen.
I så mange klasser er fællesskabet blandt eleverne godt, når…
Så mange elever er rigtig glade for at gå i skole, når..
Kilde: Undersøgelse foretaget i januar 2020 med besvarelse af 961 folkeskoleforældre, der er tilmeldt Skolebørns nyhedsbrev.
Sociale aktiviteter styrker fællesskabet
En af de ting, der kan styrke både fællesskabet blandt eleverne og forældrene er fælles sociale aktiviteter. 8 ud af 10 forældre mener i hvert fald selv, at sådanne arrangementer har en positiv betydning for deres barns tilhørsforhold i klassen, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra 2020 med besvarelser fra 961 folkeskoleforældre. En rundspørge blandt 80 kontaktforældre viser dog, at der er en del børn og forældre, der ikke dukker op til arrangementerne. Og det er ofte de samme, der ikke kommer.
Det kan jo ske, at man skal noget andet den dag, men det er en udfordring for fællesskabet, hvis der er forældre, der ikke har lyst til at komme til fælles arrangementer og forældremøder, fordi de føler sig udenfor eller ikke kan magte det af andre årsager. Det er jo lige netop for disse børn og forældre, at det er ekstra vigtigt at være en del af fællesskabet,” siger Rikke Alice Bille. Hun mener, at det er alle forældres ansvar at gøre sit til, at alle føler sig trygge og velkomne. Det kan være ved at sørge for at tale med dem, der står alene til et arrangement, sætte sig ved siden af nogen, man ikke plejer at tale med – og i det hele taget være opmærksom på om der er forældre og børn, der ser ud som om de ikke trives. Man kan også spørge en forælder om man fx skal tage barnet med til fødselsdagen eller fællesspisningen, hvis man kan fornemme, at det kan være en hjælp.
Tip!
På skoleborn.dk/foraeldrefiduser er der gode ”opskrifter” på lette arrangementer for klassen. På skoleborn.dk/kontaktforaeldre er der gode råd til kontaktforældre – blandt andet til, hvordan man kan få flere til at deltage i arrangementer.
Kontaktforældrenes ansvar
Kontaktforældrene har et særligt ansvar for fællesskabet i klassen – fx ved at sørge for, at der bliver arrangeret fælles aktiviteter (det behøver ikke være mange og det kan sagtens være andre forældre, der står for det), men også for at gøre en ekstra indsats for, at alle kommer til arrangementerne. 3 ud af 10 kontaktforældre har en plan for, hvordan de kan få flest muligt til at deltage i sociale aktiviteter og 6 ud af 10 ville gerne have inspiration til, hvordan man kan gøre, viser Skole og Forældres rundspørge. Måske er der nogle forældre, der skal have en venlig sms, ringes op eller tilbydes en plads i bilen. Her er det vigtigt at være tålmodig. Måske får man nej de første gange, men man skal ikke tage det som en afvisning og blive ved med at henvende sig.
”Langt, langt de fleste forældre vil rigtig gerne, men det kan være svært for dem,” siger Rikke Alice Bille. Hun understreger dog også, at det i sidste ende er skolens ansvar, at en klasse fungerer, så man kan godt appellere til lærerne og evt. ledelse om hjælp, hvis der er udfordringer med fællesskabet i en klasse eller i en forældregruppe.
Er du alvorligt bekymret for et barns trivsel?
Vis interesse for barnet og dets familie og snak med dem. Er der grund til bekymring? Er der noget du kan gøre? Nogle gange kan det være nødvendigt at kontakte kommunen og lave en såkaldt underretning. Så vil fagfolk vurdere, om familien har brug for hjælp, og hvilken hjælp der er den rigtige. I den forbindelse vil din underretning blive præsenteret for forældrene. Alle voksne har pligt til at underrette kommunen, hvis de har en bekymring for, at et barn mistrives alvorligt, men der er mulighed for at være anonym.
LÆS OGSÅ: Unge spejler sig i fordomme
Udgivet: oktober 2021