Vælg Side

Unge spejler sig i fordomme

Elever på skoler i udsatte boligområder vokser op med et alt for sort billede af deres klassekammeraters lyst til at gå i skole og uddanne sig. Samtidig har de voksne omkring dem urealistisk lave forventninger til dem. De negative forestillinger kan blive en selvopfyldende profeti. Derfor er det afgørende, at både børn og voksne får øjnene op for, hvor godt det faktisk går for langt de fleste, påpeger sociolog, Aydin Soei. Han har gang i et lovende forsøg, der kan være en let og billig metode til at motivere endnu flere til skolearbejdet.

TEKST: MAJ CARBONI
BILLEDE: ALEX MOTOC, UNSPLASH

Eleverne på skolen i ghettoen gider ikke gå i skole. De ryger mere, drikker mere og begår mere kriminalitet end eleverne på en skole i et villakvarter. Det giver da sig selv. Eller gør det? Da tre forskere undersøgte det, viste det sig faktisk, at der IKKE var forskel på elevernes adfærd på en skole i boligområdet Tingbjerg – der står på Regeringens ghettoliste – og på den nærliggende skole i et villakvarter. Til gengæld havde både eleverne og de voksne meget forskellige forventninger til, hvordan de unge opførte sig afhængig af, hvilket område de kom fra. Det var en af de tankevækkende konklusioner i den såkaldte Tingbjergundersøgelse, som sociologerne Aydin Soei, Lars Holmberg og Flemming Balvig stod bag i 2017.

Man gør, hvad man tror, de andre gør

Da eleverne på Tingbjerg Skole blev spurgt, om de selv var glade for at gå i skole, svarede 9 ud af 10 ja. Men eleverne forestillede sig, at kun halvdelen af de andre elever på skolen var glade for at gå i skole. De undervurderede også, hvor mange af de unge, der havde planer om at begynde på en ungdomsuddannelse samtidig med, at de havde en overdreven opfattelse af, hvor mange der drak alkohol, røg hash og begik kriminalitet. Selvom virkeligheden var ret så positiv, kan de negative forestillinger være et stort problem, påpeger Aydin Soei.  

”Unge spejler sig i andre unge, så hvis de tror, at de fleste andre ikke kan lide at gå i skole, er der en risiko for, at man kopierer den holdning og derfor ikke gør en lige så stor indsats i skolen, som man ellers ville gøre. Det kan være med til at skabe en kultur, hvor man ikke tør sige højt, at man er glad for at gå i skole, fordi man tror, at det bliver set som noget negativt. Samtidig kan de unge føle sig presset til at ryge og drikke mere, end de egentlig har lyst til, fordi de fejlagtigt tror, at det er sådan de andre gør,” forklarer sociologen. Det er et velkendt fænomen, der kaldes for ”sociale overdrivelser”, som også Flemming Balvig tidligere har påvist i en større undersøgelse om unges forbrug af alkohol. Et lignende billede gør sig gældende i den nye Nordvestundersøgelse, som Aydin Soei også står bag, der viser, at unge mellem 15 og 18 år i Københavns Nordvestkvarter undervurderer hvor stor en andel af de andre unge i samme område, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Samtidig tror de, at der er ti gange så mange bandekriminelle, som der faktisk er.

%

af eleverne på Tingbjerg Skole er selv glade for at gå i skole.

%

af eleverne på Tingbjerg Skole tror, at de andre elever er glade for at gå i skole.

%

af forældrene til elever på Tingbjerg Skole tror, at deres børn er glade for at gå i skole.

Tingbjergundersøgelsen

tre piger taler på skolegang

“Hvis du går på en skole i et socialt beslastet område, er du omgivet af ret mange voksne, der forventer at du ikke kan lide at gå i skole. I sidste ende kan det være afgørende for den enkeltes livschancer, hvilke forestillinger de bliver mødt af,” siger sociolog Aydin Soei.
Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix

De voksnes forventninger påvirker de unge

Lærere og forældre har typisk et endnu mere forfejlet billede af eleverne end de unge selv, viser undersøgelserne.

”Hvis du går på en skole i et socialt belastet område, er du omgivet af ret mange voksne, der forventer, at du ikke kan lide at gå i skole,” siger Aydin Soei. I Nordvestundersøgelsen svarer 26 procent af de unge, at lærerne fra deres tid i grundskolen forventede for lidt af dem. Og netop lave forventninger kan vise sig at være selvforstærkende. Både dansk og international forskning har vist, at der er en tendens til, at folk gør, hvad der forventes af dem. Forventer dine lærere, at du ikke går op i dit skolearbejde, er der en større sandsynlighed for, at du ikke går op i skolearbejdet.

”I sidste ende kan det være afgørende for den enkeltes livschancer, hvilke forestillinger børn og unge bliver mødt af,” siger Aydin Soei.

I en international rapport fra OECD er det tidligere blevet slået fast, at særligt tosprogede elevers oplevelser af lave lærerforventninger i Danmark er ”bekymrende set i lyset af internationale undersøgelser, der viser den knusende effekt ved lave lærerforventninger på elevernes motivation og indsats.”

Stort potentiale i at nedbryde fordomme

Selvom sociale overdrivelser kan føre til en negativ spiral, indebærer det også en god nyhed: Hvis man fortæller folk, hvordan virkeligheden ser ud, kan det nemlig have en stor positiv effekt på udviklingen. Det er en både enkel, effektiv og billig metode.

”Der kan være en stor samfundsgevinst i form af mindre kriminalitet og større motivation til at uddanne sig blandt unge, hvis vi afliver de overdrevne antagelser,” siger Aydin Soei. For at undersøge dette nærmere er han derfor i gang med en stor treårig undersøgelse (sammen med Flemming Balvig og Lars Holmberg), hvor børn og voksne i otte skoledistrikter svarer på spørgeskemaundersøgelser om deres holdninger til undervisningen og fællesskaber. Resultaterne bliver efterfølgende fremlagt for eleverne og bliver hængt op i klassen, så eleverne bliver husket på det.

”Vores mål er at fjerne det fiktive pres, der er blandt unge for at tale skolen ned, og i stedet skabe en skolekultur, hvor det ses som en god ting at være glad for at gå i skole – bare ved at vise eleverne, at virkeligheden er anderledes, end de tror den er. Hvis det i en klasse kan blive ok at være ”duks” og ”stræber”, kan det påvirke de unges motivation til at gå op i skolearbejde og uddannelse i en positiv retning,” fortæller Aydin Soei.

Et ti år gammelt forsøg i Århus kunne tyde på, at metoden virker. Dengang tog man en gruppe elever og fortalte dem, hvor mange i deres område, der begik kriminalitet. I løbet af et år faldt antallet af unge, der begik kriminelle handlinger i denne gruppe med 50 procent. I kontrolgruppen, der ikke havde fået samme viden, forblev kriminalitetsraten på det samme niveau som tidligere.

76 % af de 15-18-årige i Nordvest er startet på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det er afgørende for de unges fremtidsmuligheder, at få fokus på, hvor godt det faktisk går for langt de fleste, mener sociolog, Aydin Soei.

Budskab til skolebestyrelserne: Få et reelt billede af eleverne

Det er en metode som også skolebestyrelserne kunne lade sig inspirere af – specielt på skoler med elever fra udsatte boligområder og mange elever med etnisk minoritetsbaggrund, mener Aydin Soei.

”Hvis vi gerne vil have skoleelever, som trives og er stolte af at gå i skole, skal vi arbejde på at få et retvisende billede af virkeligheden. Langt de fleste unge i de udsatte boligområder kan godt lide at gå i skole og er ambitiøse i forhold til uddannelse, men vi hænger fast i negativ fortælling om, hvordan det er at være barn i et udsat område,” siger Aydin Soei.

Han henviser til, at der langt de fleste steder er sket en positiv udvikling. Blandt andet er andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har taget en ungdomsuddannelse, steget fra 40 til 60 procent på blot ti år, mens stigningen på landsplan ”kun” er på seks procentpoint. Faktisk viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsen, at sandsynligheden for at få en uddannelse er større, hvis man har en etnisk minoritetsbaggrund, end hvis du er etnisk dansk.

”Jeg har været ude på rigtig mange skoler i udsatte boligområder og det undrer mig, at personalet og forældrene oftest ikke kender til den positive udvikling. Hvis de voksne indoptager det negative billede af disse områder, som bliver dannet på Christiansborg og i medierne, vil de ikke komme til at bidrage til den positive fortælling om uddannelse for de børn, der bor i området. Det mener jeg er et ansvar, som skolens ledelse – og også meget gerne skolebestyrelsen – burde tage på sig,” siger Aydin Soei.

Aydin Soei

I Nordvest tror de unge, at 20 procent af deres jævnaldrende i bydelen er bandemedlemmer. Det reelle tal er 2 procent. ”Det er meget menneskeligt, at man spejler sig i andre mennesker, men det kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Den risiko bliver langt mindre, hvis man får at vide, at virkeligheden er en anden, end man tror,” siger sociolog Aydin Soei.

Et fælles ansvar

Han fortæller om to forældre fra skolebestyrelsen på Tingbjerg Skole, der holdt et oplæg for de andre forældre på skolen, fordi det var gået op for dem, at de selv bidrog til den dårlige fortælling om Tingbjerg. De var begyndt at tænke over, hvordan de på forskellig vis prøvede at undgå at fortælle folk, at de boede i Tingbjerg, fordi de var så trætte af de spørgsmål og kommentarer, det medførte.

”Hvis vi ikke tør fortælle andre, hvor vi bor, hvordan kan vi så forvente, at vores børn bliver stolte af at bo her?Derfor er vi begyndt at sige det højt, og det synes vi også, at I skal,” sagde mødrene ifølge Aydin Soei.
”Det handler ikke om at tale sit område op, men bare fortælle, hvordan det reelt ser ud. Hvis de lokale ikke vil være positive ambassadører for området, hvem skal så være det? Det er også et ansvar, som vi må arbejde på at få de unge til at tage på sig. De bærer selv rundt på overdrevne negative fortællinger om at være ung i en ”ghetto”. De taler om, at de er trætte af, at alle andre taler negativt om dem, men de er også nødt til at starte med sig selv. Det er et fælles ansvar for både ledelse, personale, forældre og elever på en skole,” siger Aydin Soei.

Udgivet: oktober 2021

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.