Trivsel:

Børnene har brug for bedre rammer

Vi er nødt til at begynde at vende blikket væk fra ’hvad er der galt med barnet’ til ’hvordan kan vi lave et bedre børne- og ungdomsliv’. Det mener forsker Noemi Katznelson og PPR-psykolog Tine Mølgaard.  

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATIONER: ELS COOLS

De fleste danske skolebørn har det overordnet set godt. Den nationale trivselsmåling fra Undervisningsministeriet viste i 2022, at 89,9 procent af alle danske skolebørn ligger i gruppen med generelt højest trivsel. Alligevel peger både forskere og praktikere på en stigende mistrivsel, som ikke kun rammer de klassisk mest udsatte børn fra hjem med få ressourcer. Ellers velfungerende børn oplever angst, selvskade, skolevægring og stress. En undersøgelse fra 2020 peger fx på, at 6-11 procent af børn og unge rapporterer lav livstilfredshed, og at hver femte pige mellem 13-15 år oplever et lavt niveau af mentalt helbred. I en ny undersøgelse fra Skole og Forældre blandt 1.031 forældre til børn i folkeskolen vurderer 17 procent, at deres børn trives ”i ringe grad” i skolen, mens 7 procent vurderer, at deres børn ”slet ikke” trives i skolen. 

Alle skal optimeres
PPR-psykolog i Gribskov Kommune, Tine Mølgaard, møder hver dag børn, der har det dårligt. 

”Det er, som om alle har fået det en tak værre, og der er blevet flere af de børn, som viser, at de har det svært. Jeg får også markant flere anmodninger om henvisninger til psykiatrien nu end for bare tre år siden. De bliver ikke alle sammen til noget, men det er et udtryk for, at der er mange børn, som har det svært,” siger hun. 

Derfor var Tine Mølgaard den ene af forfatterne på det åbne brev, der blev sendt til politikerne i august, som over 1.000 psykologer underskrev. Her peger de på de store strukturelle udfordringer, der påvirker den bekymrende stigning i mistrivsel blandt børn og unge. 

”Der er nogle krav og forventninger til, hvad børn skal kunne, som er høje i forhold til, hvad de er gearet til. Jeg tror, det er en samfundsting, at vi alle sammen skal optimeres og være gode samfundsborgere frem for, at vi dyrker lysten til at lære,” siger Tine Mølgaard og fortsætter: 

”Mange børn mister motivationen. De har svært ved den måde, vi laver skole på, hvor de skal sidde ned og modtage en instruktion. Tænk, hvis man kunne få lov til at lægge noget ind i undervisningen, som en lærer eller pædagog var god til, som fx håndværk, og lade dem fordybe sig sammen med en voksen. I stedet lærer man dem det, de skal kunne til prøverne,” siger hun. 

Stress i hele systemet 
Tine Mølgaard oplever, at de voksne i skolen i den grad også er ramt af præstationspresset.   

”Der er en grundstress i hele systemet for, om børnene lærer det, de skal. I vuggestuen stresser de over, om børnene bliver klar til børnehave, i børnehaven stresser de over, om børnene bliver klar til skole, i skolen stresser de over, om børnene bliver klar til ungdomsuddannelser og så videre,” siger hun. 

Samtidig vokser kravene til, hvad en lærer skal kunne rumme og gøre i en klasse med 26 elever. 

”Økonomien er blevet dårligere de sidste år, så de børn, der før ville blive visiteret til særlige tilbud, bliver i højere grad i normaltilbud. Presset i folkeskolen er vokset, det er blevet hårdere, og der sidder flere børn der, som har specialpædagogiske behov,” siger Tine Mølgaard. 

Når lærere og pædagoger er stressede, går det ud over relationen til børnene, og det går igen ud over trivslen, understreger psykologen. 

”Børnene kan mærke, at de voksne stresser, og det reagerer de på, nogle fx ved at larme og løbe rundt. Læreren bliver frustreret, fordi der er så meget, han eller hun skal nå, og så er der skabt en ond spiral. Der er heller ikke så meget overskud til at modtage forslag fra børnene, når lærerens tidsplan er stram. De får sværere ved at lave fleksibel undervisning,” siger Tine Mølgaard, der også i sit eget arbejde mærker effekten. 

”Det bliver svært for mig at lave gode samarbejdsforløb med lærere og pædagoger; dels fordi jeg selv har mindre tid, dels fordi lærerne er pressede i forhold til de forslag, jeg kommer med. Så selv hvis vi ved, præcis hvad der skal til, for at børnene trives, er der ikke nok voksne til at udføre det.”

Råb politikerne op 
Ifølge Tine Mølgaard skal problemet i høj grad løses på samfundsniveau.  

”Jeg tror ikke, mange forældre er klar over, hvor slemt det står til. Selvfølgelig er der store forskelle, men der er en flugt fra det her område. Vi kommer til at mangle 26.000 lærere og pædagoger i 2030 (ifølge en undersøgelse fra DAMVAD Analytics, red.), og hvem skal så tage sig af børnene?” siger hun. 

Derfor opfordrer hun forældre til at råbe både lokalpolitikere og Christiansborg op om de overordnede strukturer. 

”Det handler jo ikke kun om undervisningssystemet. Det handler også om det arbejdsmarked, vi har. Om en forældregeneration, der er lige så presset. Jeg er skolepsykolog, og jeg kommer selv hjem og råber ad mine børn, fordi al min omsorg er brugt op på arbejdet,” siger hun. 

Leder af Center for Ungdomsforskning på AAU Noemi Katznelson kalder også på strukturelle løsninger. I oktober udgav hun og to kolleger rapporten Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Om ny udsathed i ungdomslivet. Den samler resultaterne fra et treårigt projekt, hvor forskerne har set på de samfundstendenser, som tilsammen skaber mistrivsel hos unge i forskellig grad. Undersøgelsen består af en kvantitativ del med 2.080 unge i alderen 16-25 og en kvalitativ undersøgelse, hvor 37 unge, der kæmper med mistrivsel, er blevet fulgt over 3 år. 

”Vi skal stoppe blødningen og se på rammerne for ungdomslivet, så vi mindsker risikoen for, at flere mistrives. Cirka halvdelen af de unge lever gode ungdomsliv, og det er vigtigt at huske. Men vi har også en halvdel, der bokser med ’noget’ – og det er for mange,” siger Noemi Katznelson. 

LÆS OGSÅ: De 5 vigtigste årsager til, at vores børn mistrives

Et komplekst problem 
Cefu har fundet tre samfundsfaktorer, som tilsammen skaber mistrivsel, nemlig acceleration (tempoet i samfundet og de unges liv), præstation (presset for at kunne mestre skolen og livet) og psykologisering (evnen til at sætte ord på følelser får de unge til at se sig selv som problemet).  

”Mistrivslen rammer bredere i dag, og problemet er komplekst, fordi faktorerne både kan være negative og positive – det er, når de spiller sammen, at vi har balladen,” siger Noemi Katznelson. 

Når det gælder acceleration, er der både nogle unge, som er stressede over, at tempoet stiger, og de skal nå meget, mens andre føler sig helt udenfor ungdomslivet. 

”De står og kigger ind på et liv, de ikke er med i, og har en følelse af at blive hægtet af,” siger Noemi Katznelson. 

Nogle børn og unge bliver presset af at skulle præstere for at nå det stigende antal mål og prøver i skolen, men de kan også føle et pres for at skulle præstere fx i forhold til venner, sociale medier mv. Det er ikke entydigt, hvem det rammer.

”Skolen er i for høj grad blevet et sted for præstation i det hele taget; det er hele grunden til, at du skal være der. Det handler ikke kun om karakterer og lærerens bedømmelse, men også om blikket fra de andre i klassen,” siger Noemi Katznelson. 

Endelig er også komponenten psykologisering et tveægget sværd. 

”Det er positivt at have en opmærksomhed på, hvad man føler og mærker. Men hvis de har det svært i skolen, tænker de: ’Hvorfor kan jeg ikke bare have det godt, og hvorfor kan jeg ikke bare tage mig mere sammen, så jeg kan passe ind?’ De spørger ikke; ’hvorfor hjælper skolen os ikke med at skabe nogle rammer?’,” siger Noemi Katznelson.

Skru på de store knapper 
Både Noemi Katznelson og Tine Mølgaard understreger, at der skal gøres noget overordnet.  

”Vi har ikke de endelige svar endnu, men der er behov for at sætte fokus på, hvad det er for et unødigt pres, som sætter gang i præstation og acceleration,” siger Naomi Katznelson:  

”Ligesom vi kigger efter bæredygtighed inden for byggeriet og produktionen, skal vi automatisk gå ind og se på trivsel, når vi indfører nye tiltag i ungdomslivet. Det handler om meget mere end at skrue på nogle små knapper, derfor skal vi holde politikere op på denne her dagsorden.” 

Eller som Tine Mølgaard siger: 

”Vi er nødt til at gå væk fra tanken om quick fix.” 

De mener begge, at det er tid til at vende blikket lidt bort fra børnene og de unge selv. 

”Vi har alle sammen medfødte sårbarheder i en eller anden form, og de bliver værre under pres. Sådan er det også for børnene. Vi skal se på, hvad der er sunde reaktioner på usunde forhold,” siger Tine Mølgaard: 

”Vi skal sige: Okay, det er sådan, du har det, og så laver vi skole på en måde, som passer til dig.”

LÆS OGSÅ: Tre skolers indsats mod præstationspres

Hvad kan skolebestyrelsen gøre? 
Ifølge Tine Mølgaard kan den enkelte skole og forælder godt gøre noget her og nu. 

”Som forældrebestyrelse kan man tale nysgerrigt med skolens lærere og pædagoger om, hvad de har brug for, for at lykkes bedst muligt. Hvad kan vi skære væk? Har vi unødvendige test eller screeninger, som vi ikke behøver? Bruger vi tid på noget, hvor vi ikke ser, at det har en effekt? Voksnes og børns trivsel hænger sammen,” siger Tine Mølgaard. 

Et andet tiltag kunne være at invitere PPR-psykologen med på et skolebestyrelsesmøde for at tale om trivsel og/eller i det hele taget inddrage deres kompetence.  

”Hvis der var nogen, som kontaktede mig, ville jeg tro, vi kunne få et fint samarbejde. Jeg synes, at PPR skulle være meget tættere på skolerne og i langt højere grad være med til arbejde forebyggende for fællesskabet.”  

I Gribskov kommune har PPR fx været med til at give nye vikarer et crash course i pædagogik. 

”Jo flere lærere, der stopper, desto flere uuddannede vikarer får de. Det kan være rigtig svært for børnene, hvis vikarerne fx ikke mestrer konflikthåndtering,” siger Tine Mølgaard.  

Endelig opfordrer Tine Mølgaard til at fokusere mere på fritidslivet og huske, at et godt børneliv også har en værdi i sig selv.  

”Det handler ikke altid om at udvikle børnene frem til noget – nogle gange er det bare fedt at lave en perleplade sammen og ikke for at træne finmotorik,” siger hun.  

 Børn og unge trives dårligere  

En undersøgelse fra 2020 viser blandt andet, at:

• 6-11% af børn og unge rapporterer lav livstilfredshed, og andelen med høj livstilfredshed blandt 11-15-årige er faldet over de seneste årtier.  
• 5% af 4.-9.-klasses elever rapporterer ”meget lav social kompetence” og 18% ”lav social kompetence”.  
• 10-11% af 13-15-årige drenge og omkring 20% af 13-15-årige piger rapporterer et lavt niveau af mental sundhed  
• Op mod 10% af 4.-9.-klasses elever scorer lavt på social trivsel. 
• 2-8% af 11-15-årige folkeskoleelever og 8-15% af unge på gymnasierne og de erhvervsrettede uddannelser føler sig stressede dagligt.  
• En stor andel af 11-15-årige er kede af det (12-40%), irritable/i dårligt humør (32- 52%) eller nervøse (26-43%) mindst én gang om ugen (forekomsterne er lavere for drenge end for piger og stiger med alderen – især for piger).  

Kilde: Rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder” udgivet af Vidensråd for Forebyggelse i 2020. 

Gode råd til skolebestyrelsen 

• Spørg lærere og pædagoger, hvad de har brug for, for at kunne lykkes. Relationen mellem voksne og børn er afgørende for trivslen. 
• Spørg de andre skolebestyrelser i kommunen, hvad de har gjort for at fremme trivslen – måske er der noget, I kan lære? 
• Involvér PPR. Invitér dem til et skolebestyrelsesmøde, og hør, hvordan de kan blive mere involveret i det forebyggende, fællesskabsfremmende arbejde. 

Kilde: PPR-psykolog i Gribskov Kommune, Tine Mølgaard. 

Udgivet: november 2022