Flere og flere børn og unge risikerer at komme i mistrivsel i øjeblikket, når de ikke kan komme i skole og mødes med deres lærere og klassekammerater på grund af corona-nedlukningen. Andre elever mistrivedes, da skolerne var åbne.
SCROLL NED og læs artiklerne om, hvad der kan være på spil, når børn har det dårligt og få gode råd til, hvordan du kan spotte mistrivsel hos dit barn og støtte ham/hende i at komme i trivsel igen.
Depression, lavt selvværd og psykiske udfordringer. Sådan kan skældud påvirke et barn langt ud i fremtiden. Og så virker det endda modsat, så børnene i højere grad gør det, de ikke må. Alligevel skælder størstedelen af lærere og forældre børnene ud. Nu vil forskere skabe en bevægelse for en skole uden skældud. Forældrene bakker op.
Læs mere
Hvad vil vi gerne have, at børn og unge skal tage med sig ud i skolegården? Og i livet? Hårdt sprog smitter. Men det gør gode måder at kommunikere på også. ”Når de voksne bidrager til en god stemning, skaber det positive følelser hos eleverne – og det fremmer empati, venlighed, hjælpsomhed, kreativ tænkning og evnen til at se løsnings-muligheder. Og så mindsker de stress,” fortæller forfatter bag Skole Uden Skældud, Mette Thor Jørgensen, der i 17 år har undersøgt, hvordan det er muligt at være lærer uden at skælde ud. Her får du hendes tre trin til at undgå skældud.
Læs mere
Louis, Emilia og Aslak har alle tre prøvet at blive skældt ud. De er enige om, at det ikke er sjovt, og det giver en dårlig smag i munden efterfølgende. De kan også få det dårligt, hvis eleverne på skolen taler hårdt til hinanden – også selvom de ikke selv er en del af det.
Læs mere
Telefonen ringede midt på eftermiddagen. Om jeg kunne komme over i fritidshjemmet? Min dreng havde været involveret i en alvorlig affære, som krævede handling. I værste fald kunne politiet blive involveret. Det var den dag, Tillidssnoren blev introduceret overfor min mellemste.
Læs mere
Har du også svært ved at få dit barn til at åbne op om det, der trykker ham/hende i skolen? Så er du ikke alene. 7 ud af 10 forældre oplever udfordringer med at få deres børn til at fortælle, hvad der gør, at de ikke trives, viser en undersøgelse. Magasinet Skolebørn har spurgt forældrene, hvad de selv oplever virker for at få gang i en god dialog. Her får du deres råd.
Læs mere
Hele familier går ned med stress og depressioner, når et barn har bekymrende meget fravær på grund af mistrivsel i skolen. Skolevægring kunne måske undgås med den rette støtte i rette tid. I Aalborg er forældrene gået sammen for at gøre noget ved sagen.
Læs mere
Alt for mange børn og teenagere med tegn på depression bliver ikke opdaget. Det kan betyde fravær fra skolen og sværere sygdomsforløb. Men i samarbejde med skolen kan vi forældre gøre meget for at hjælpe, hvis vi ved, hvordan vi opdager depression og hvad vi så skal gøre.
Læs mere
Depression er en psykisk sygdom, som ændrer den måde, dit barn er på normalt. Derfor skal man som forælder også hjælpe med ting, som man ikke plejer at gøre. Her får du 7 gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn gennem en depression fra professor Anne Thorup fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der forsker i børn og psykisk sygdom.
Læs mere
Som forælder kan du selv hjælpe dit barn af med sin milde til moderate angst. Det kræver ikke den store psykologeksamen, men blot nogle få gode værktøjer. Her får du de bedste råd fra lederen af Center for Angst ved Københavns Universitet.
Læs mere
Op til hvert tiende barn vil opleve at få en angstlidelse i barndommen. Med den rette behandling kan langt de fleste dog blive helt fri
for den pinefulde tilstand, som kan have store konsekvenser for trivsel og læring. Vejen går gennem mere viden, færre særregler – og forældrene, fortæller lederen af Center for Angst.
En manual på over 300 sider – med konkrete spørgsmål til forundersøgelser, dagsorden til møder og arbejdsark til elever og forældre – skal hjælpe skolevægrende børn ved at gøre indsatsen systematisk og forskningsbaseret. I Aarhus Kommune har projektet Back2School hjulpet familier med at øge trivslen. Nu vil forskerne bag udbrede konceptet til resten af landet.
Læs mere
Mila går i 2. klasse. Meget nødtvungent. I næsten to år har hendes forældre forsøgt at få hende til at gå i skole. Det er blevet bedre, men de må også efterhånden erkende, at ”let bliver det nok aldrig”. Mød Milas mor, der er slidt efter flere hundrede svære afleveringsmorgener. Magasinet Skolebørn har fulgt familien i et halvt år.
Læs mere
Først havde Tobias det med at gå fra skolen. Sidenhen holdt han op med at komme der. Men så tog et særligt skolevægringsteam over. Dem kunne han ringe eller skrive til, når han ville. Og de tog også fat i klassen. Det hjalp alt sammen. Et halvt år senere er han tilbage i skole og glad igen.
Læs mere
Hvidovre har i lidt over to år satset på et særligt skolevægringsteam, som rykker ud til børn, der ikke går i skole. 46 sager har de haft, og langt de fleste er de lykkedes med. Indsatsen er tværfaglig, og der skræddersys et forløb til hvert enkelt skolevægrende barn.
Læs mere
Sundhedsmyndighedernes anbefaling om, at aflyse sociale arrangementer bliver i høj grad efterlevet af både skoler og forældre. Det går dog ud over det sociale fællesskab i klassen, oplever nogle forældre.
Læs mere
En skilsmisse medfører en afgørende ny virkelighed for dit skolebarn. Men både forældre og skolen kan med fokus og fleksibilitet hjælpe barnet til, at den nye hverdag bliver tryg og god. Vi har bedt psykolog, ph.d. og forfatter til bogen Kom godt igennem skilsmissen Gert Martin Hald, give sine bedste skoleforælder-råd baseret på forskning og praksis.
Læs mere
Hvis fællesskabet blandt forældrene i en klasse er godt, er der en stor sandsynlighed for, at fællesskabet blandt eleverne også er godt. Og det styrker trivslen for alle børn i klassen. Men hvordan skaber man et godt fællesskab med de andre mødre og fædre? Det får du forskere og fagpersoners bud på her.
Læs mere
Når elever lærer at sætte sig ind i andres sted, bliver de bedre til at tage hensyn til klassekammeraterne. Det styrker fællesskabet i klassen og forebygger mobning, oplever lærere og elever på Maglegårdsskolen, der arbejder med Compassionate Systems Thinking som redskab til at styrke elevernes sociale kompetencer.
Læs mere
”Hvordan har du det egentlig, skat?” Idet jeg stiller spørgsmålet til min dengang 12-årige datter, trækker der vand i hendes øjne.
Læs mere
”Luften er tyk af larm og dårlig luft. Kvalmen sniger sig ind på Tobias igen. Hvad skal der ske nu? Skal de have vikar igen? Tobias hjerte banker hurtigt.” Det er en ganske almindelig skoledag. De andre børn ser ud til at være glade, men i Tobias’ hoved er der angst og kaos. Her giver hans mor sit bud på, hvordan en dag i hans liv må føles.
Tobias fik senere diagnosen, GUA, der er en autisme spektrum forstyrrelse.
8 ud af 10 forældre oplever, at de kan være med til at styrke trivslen i klassen, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Vi har spurgt forældrene, hvordan vi forældre kan gøre vores til at skabe en god klasse med glade elever og forebygge mobning.
Læs mere
Det kan være svært at få tid og overskud til at deltage i klassearrangementer, men det er en investering, der giver gode gevinster for både dig og dit barn. Se hvilke.
Læs mere
Sociale arrangementer uden for skoletiden kan styrke elevernes følelse af at høre til i klassen, det er dog ikke nødvendigvis alle, der føler sig velkomne.
Læs mere
Det er godt for fællesskabet i klassen og elevernes trivsel, at alle børn og forældre kommer til forældrearrangementer. Men hvordan får man forældrene til at troppe op? Også dem, der ikke kommer så ofte? Her får du forældrenes egne tips.
Læs mere
Det virker ifølge forskningen: I folkeskolereformen er det et mål i sig selv, at elevernes trivsel skal øges. De vigtigste konklusioner får du serveret her:
Læs mere
7 ud af 10 forældre til børn i folkeskolen oplever, at deres barn har fået en bestemt rolle i klassen, viser undersøgelse. Læs deres historier her.
Læs mere
Hver fjerde forældre til børn i folkeskolen har oplevet, at de andre forældre i klassen har været med til at fastlåse deres barn i bestemt rolle.
Læs mere
Studie af folkeskoleklasse viser, at børns sociale roller, fx “dygtige elever”, er knyttet sammen med deres læring og trivsel.
Læs mere
Kommer du indimellem til at spørge dit barn, hvem der er de frække eller dygtige i klassen? Roller i klassen kan skade barnets trivsel.
Læs mere
Alle forældre ønsker, at deres barn har det godt i skolen, og bliver bekymrede, hvis det ikke har. Læs hvordan du finder den hjælp, dit barn har brug for.
Læs mere
På alle ungdomsuddannelser i New Zealand arbejder de med genoprettende praksisser.
Læs mere
Mange skoler bruger straf og sanktioner i forsøget på at løse deres udfordringer med elever, der ikke gør som der bliver sagt
Læs mere
Skolelærere er blandt de danskere, der bliver mobbet mest på arbejdet. Mobberamte bliver fraværende både psykisk og fysisk, og det påvirker børnene.
Læs mere
Trivsel og faglighed er uadskillelige. Det er måden, læreren tilrettelægger sin undervisning på, der fremmer trivslen allerbedst.
Læs mere
Mange skoler har en omsorgsplan, når en elev står i en krisesituation. Mange skoler mangler en kultur for at hjælpe elever i sorg, og det er lige så vigtigt.
Læs mere
Fælles regler kan gøre det lettere for børnene at sige fra, fordi de ved, at der er aftalt nogle regler, der gælder for hele klassen.
Læs mere
Unge tror generelt, at langt flere af deres jævnaldrende drikker, ryger og stjæler, end det er tilfældet. Og at de gør det mere, end de gør.
Læs mere
Ofte er faglighed og trivsel delt op mellem skole og hjem, men der skal samarbejde til, hvis børnene skal hjælpes og komme mobning til livs, mener forsker.
Læs mere
Som 12-årig havde Sofia Kanamat så mange aggressioner, at hun blev anfører af en voldelig pigebande, men tre forskellige lærere hjalp hende på rette vej.
Læs mere
På Ikast Østre Skole har lærere, pædagoger og forældre været på kursus i den pædagogiske metode, PALS, som nu bruges både på skolen og i hjemmene.
Læs mere
I stedet for at udpege mobbere og ofre og forsøge at slukke mobbebrande, skal vi styrke fællesskabet og trivslen i klassen som helhed.
Læs mere
