Hvorfor mistrives nogle børn i skolen? Hvad kan man gøre for at flere børn bliver glade for at gå i skole? Og hvad kan du gøre for at styrke trivslen i dit barns klasse?
SCROLL NED og læs artiklerne om, hvad der kan være på spil, når børn har det dårligt og få gode råd til, hvordan du kan spotte mistrivsel hos dit barn og støtte ham/hende i at komme i trivsel igen.
8 ud af 10 forældre oplever, at de kan være med til at styrke trivslen i klassen, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Vi har spurgt forældrene, hvordan vi forældre kan gøre vores til at skabe en god klasse med glade elever og forebygge mobning.
Læs mere
76 procent af eleverne trives i folkeskolen, viser en undersøgelse fra Skole og Forældre. Her kan du se, hvad forældrene oplever som de vigtigste årsager til, at deres barn trives.
Læs mere
Alle forældre ønsker, at deres barn har det godt i skolen, og bliver bekymrede, hvis det ikke har. Læs hvordan du finder den hjælp, dit barn har brug for.
Læs mere
Når teenageren isolerer sig på værelset, er i dårligt humør og virker initiativløs, giver det anledning til bekymring hos de fleste forældre. For er det et tegn på mistrivsel, eller er det bare fordi, at deres hjerner er under ombygning? Vi har talt med en ekspert i teenagehjerner og en psykolog.
Læs mere
Når et barn ikke trives i skolen, gør de fleste forældre alt, hvad de kan, for at støtte og søge hjælp – til barnet. Men som forældre er I også belastede. Her giver børne- og ungdomspsykiater Marianne Gürtler syv gode råd, der kan hjælpe jer.
Læs mere
Ny undersøgelse blandt 1.031 skoleforældre tyder på, at mangel på personale på skolerne udfordrer elevernes trivsel. Men også omgangstonen på skolen ligger helt i top, når forældrene vurderer, hvad der får deres børn til henholdsvis at trives og mistrives.
Læs mere
24 procent af eleverne mistrives i folkeskolen, oplever deres forældre. Det viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre. med besvarelser fra 1.031 folkeskoleforældre. Her kan du se, hvad forældrene oplever som de vigtigste årsager, at deres barn mistrives.
Læs mere
Der gik alt for lang tid inden skolen tog Amalies mistrivsel alvorligt. Da de endelig gjorde, var det for sent. Amalie skulle have taget folkeskolens afgangsprøve i år. Men det kommer hun måske aldrig til. Her får du Amalies historie fortalt af hendes mor.
Læs mere
Herskind Skole arbejder målrettet med at undgå skældud og skabe god relationer til eleverne. De oplever, at det styrker elevernes trivsel og lyst til at lære.
Læs mere
Jeg har flere gange tænkt, at der var noget galt med mig, fordi jeg ikke kunne få mig selv til at passe ind i skolens rammer, uanset hvor meget jeg prøvede. Hvorfor indretter man ikke skolen, så alle har lyst til at være der? Hvorfor spørger I ikke os børn? Det er jo os, det handler om, skriver Mille på 14. Læs hele hendes indlæg her.
Læs mere
Børn bliver ikke pressede af at stå på tæer og gøre sig umage, men af at lære i et miljø, hvor fokus er på rigtigt og forkert. Både du som forælder og skolen kan være med til at skabe et positivt præstationsmiljø, siger leder af Forældrerådgivningen Rikke Bille. Her får du hendes gode råd til at lette presset fra dit barns skuldre.
Læs mere
Skole og Forældres formand om mistrivsel: Alle familier kan blive ramt af mistrivsel. Det er ikke længere bestemte grupper. Det tyder på, at problemet ligger i de rammer, vi voksne har skabt til vores børn- og unge. De reagerer sundt på noget, der ikke er sundt for dem.
Læs mere
Vi er nødt til at begynde at vende blikket væk fra ’hvad er der galt med barnet’ til ’hvordan kan vi lave et bedre børne- og ungdomsliv’. Det mener forsker Noemi Katznelson og PPR-psykolog Tine Mølgaard.
Læs mere
Der er desværre ikke noget ”quickfix”, der med et trylleslag kan fjerne det pres for at præstere, som stresser mange børn og unge. Men nogle prøver. Mød tre skoler, der har forsøgt sig med hver sin indsats.
Læs mere
Der er flere ting, der skal gøres anderledes, hvis vi skal komme præstationspres og mistrivsel til livs i skolerne. Sociolog, der forsker i unges mentale helbred, giver fem bud på, hvad der skal til. Men det er afgørende, at vi gør det på klasseniveau og stopper det individuelle fokus, mener han.
Læs mere
Det kan være svært at få tid og overskud til at deltage i klassearrangementer, men det er en investering, der giver gode gevinster for både dig og dit barn. Se hvilke.
Læs mere
Bliver du også usikker på, hvordan du støtter dit barn bedst til at mindske bekymringer og øge trivslen? Så er der hjælp at hente. Læge og hypnoterapeut Anna Knakkergaard, der gennem en årrække har hjulpet børn og deres familier med at slippe ud af angst, skolevægring eller til en bedre søvn, deler her en række konkrete råd du, som forælder, kan bruge til at hjælpe dit barn med at mindske bekymringer.
Læs mere
Har du også svært ved at få dit barn til at åbne op om det, der trykker ham/hende i skolen? Så er du ikke alene. 7 ud af 10 forældre oplever udfordringer med at få deres børn til at fortælle, hvad der gør, at de ikke trives, viser en undersøgelse. Magasinet Skolebørn har spurgt forældrene, hvad de selv oplever virker for at få gang i en god dialog. Her får du deres råd.
Læs mere
Alt for mange børn og teenagere med tegn på depression bliver ikke opdaget. Det kan betyde fravær fra skolen og sværere sygdomsforløb. Men i samarbejde med skolen kan vi forældre gøre meget for at hjælpe, hvis vi ved, hvordan vi opdager depression og hvad vi så skal gøre.
Læs mere
Depression er en psykisk sygdom, som ændrer den måde, dit barn er på normalt. Derfor skal man som forælder også hjælpe med ting, som man ikke plejer at gøre. Her får du 7 gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn gennem en depression fra professor Anne Thorup fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der forsker i børn og psykisk sygdom.
Læs mere
Som forælder kan du selv hjælpe dit barn af med sin milde til moderate angst. Det kræver ikke den store psykologeksamen, men blot nogle få gode værktøjer. Her får du de bedste råd fra lederen af Center for Angst ved Københavns Universitet.
Læs mere
Op til hvert tiende barn vil opleve at få en angstlidelse i barndommen. Med den rette behandling kan langt de fleste dog blive helt fri
for den pinefulde tilstand, som kan have store konsekvenser for trivsel og læring. Vejen går gennem mere viden, færre særregler – og forældrene, fortæller lederen af Center for Angst.
Først havde Tobias det med at gå fra skolen. Sidenhen holdt han op med at komme der. Men så tog et særligt skolevægringsteam over. Dem kunne han ringe eller skrive til, når han ville. Og de tog også fat i klassen. Det hjalp alt sammen. Et halvt år senere er han tilbage i skole og glad igen.
Læs mere
Sundhedsmyndighedernes anbefaling om, at aflyse sociale arrangementer bliver i høj grad efterlevet af både skoler og forældre. Det går dog ud over det sociale fællesskab i klassen, oplever nogle forældre.
Læs mere
En skilsmisse medfører en afgørende ny virkelighed for dit skolebarn. Men både forældre og skolen kan med fokus og fleksibilitet hjælpe barnet til, at den nye hverdag bliver tryg og god. Vi har bedt psykolog, ph.d. og forfatter til bogen Kom godt igennem skilsmissen Gert Martin Hald, give sine bedste skoleforælder-råd baseret på forskning og praksis.
Læs mere
Når elever lærer at sætte sig ind i andres sted, bliver de bedre til at tage hensyn til klassekammeraterne. Det styrker fællesskabet i klassen og forebygger mobning, oplever lærere og elever på Maglegårdsskolen, der arbejder med Compassionate Systems Thinking som redskab til at styrke elevernes sociale kompetencer.
Læs mere
”Hvordan har du det egentlig, skat?” Idet jeg stiller spørgsmålet til min dengang 12-årige datter, trækker der vand i hendes øjne.
Læs mere
”Luften er tyk af larm og dårlig luft. Kvalmen sniger sig ind på Tobias igen. Hvad skal der ske nu? Skal de have vikar igen? Tobias hjerte banker hurtigt.” Det er en ganske almindelig skoledag. De andre børn ser ud til at være glade, men i Tobias’ hoved er der angst og kaos. Her giver hans mor sit bud på, hvordan en dag i hans liv må føles.
Tobias fik senere diagnosen, GUA, der er en autisme spektrum forstyrrelse.
Det virker ifølge forskningen: I folkeskolereformen er det et mål i sig selv, at elevernes trivsel skal øges. De vigtigste konklusioner får du serveret her:
Læs mere
7 ud af 10 forældre til børn i folkeskolen oplever, at deres barn har fået en bestemt rolle i klassen, viser undersøgelse. Læs deres historier her.
Læs mere
Hver fjerde forældre til børn i folkeskolen har oplevet, at de andre forældre i klassen har været med til at fastlåse deres barn i bestemt rolle.
Læs mere
Studie af folkeskoleklasse viser, at børns sociale roller, fx “dygtige elever”, er knyttet sammen med deres læring og trivsel.
Læs mere
Kommer du indimellem til at spørge dit barn, hvem der er de frække eller dygtige i klassen? Roller i klassen kan skade barnets trivsel.
Læs mere
På alle ungdomsuddannelser i New Zealand arbejder de med genoprettende praksisser.
Læs mere
Skolelærere er blandt de danskere, der bliver mobbet mest på arbejdet. Mobberamte bliver fraværende både psykisk og fysisk, og det påvirker børnene.
Læs mere
Trivsel og faglighed er uadskillelige. Det er måden, læreren tilrettelægger sin undervisning på, der fremmer trivslen allerbedst.
Læs mere
Mange skoler har en omsorgsplan, når en elev står i en krisesituation. Mange skoler mangler en kultur for at hjælpe elever i sorg, og det er lige så vigtigt.
Læs mere
Fælles regler kan gøre det lettere for børnene at sige fra, fordi de ved, at der er aftalt nogle regler, der gælder for hele klassen.
Læs mere
Ofte er faglighed og trivsel delt op mellem skole og hjem, men der skal samarbejde til, hvis børnene skal hjælpes og komme mobning til livs, mener forsker.
Læs mere
Som 12-årig havde Sofia Kanamat så mange aggressioner, at hun blev anfører af en voldelig pigebande, men tre forskellige lærere hjalp hende på rette vej.
Læs mere
På Ikast Østre Skole har lærere, pædagoger og forældre været på kursus i den pædagogiske metode, PALS, som nu bruges både på skolen og i hjemmene.
Læs mere
I stedet for at udpege mobbere og ofre og forsøge at slukke mobbebrande, skal vi styrke fællesskabet og trivslen i klassen som helhed.
Læs mere
