
5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet
Det kan være svært at få tid og overskud til at deltage i klassearrangementer, men det er en investering, der giver gode gevinster for både dig og dit barn. Se hvilke.
Læs mereVælg side
Skolebørn / Trivsel
Hvorfor mistrives nogle børn i skolen? Hvad kan man gøre for at flere børn bliver glade for at gå i skole? Og hvad kan du gøre for at styrke trivslen i dit barns klasse?
SCROLL NED og læs artiklerne om, hvad der kan være på spil, når børn har det dårligt og få gode råd til, hvordan du kan spotte mistrivsel hos dit barn og støtte ham/hende i at komme i trivsel igen.
Det kan være svært at få tid og overskud til at deltage i klassearrangementer, men det er en investering, der giver gode gevinster for både dig og dit barn. Se hvilke.
Læs mere8 ud af 10 forældre oplever, at de kan være med til at styrke trivslen i klassen, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Vi har spurgt forældrene, hvordan vi forældre kan gøre vores til at skabe en god klasse med glade elever og forebygge mobning.
Læs mereHvis fællesskabet blandt forældrene i en klasse er godt, er der en stor sandsynlighed for, at fællesskabet blandt eleverne også er godt. Og det styrker trivslen for alle børn i klassen. Men hvordan skaber man et godt fællesskab med de andre mødre og fædre? Det får du forskere og fagpersoners bud på her.
Læs mereAlle forældre ønsker, at deres barn har det godt i skolen, og bliver bekymrede, hvis det ikke har. Læs hvordan du finder den hjælp, dit barn har brug for.
Læs mereBliver du også usikker på, hvordan du støtter dit barn bedst til at mindske bekymringer og øge trivslen? Så er der hjælp at hente. Læge og hypnoterapeut Anna Knakkergaard, der gennem en årrække har hjulpet børn og deres familier med at slippe ud af angst, skolevægring eller til en bedre søvn, deler her en række konkrete råd du, som forælder, kan bruge til at hjælpe dit barn med at mindske bekymringer.
Læs mereHar du også svært ved at få dit barn til at åbne op om det, der trykker ham/hende i skolen? Så er du ikke alene. 7 ud af 10 forældre oplever udfordringer med at få deres børn til at fortælle, hvad der gør, at de ikke trives, viser en undersøgelse. Magasinet Skolebørn har spurgt forældrene, hvad de selv oplever virker for at få gang i en god dialog. Her får du deres råd.
Læs mereAlt for mange børn og teenagere med tegn på depression bliver ikke opdaget. Det kan betyde fravær fra skolen og sværere sygdomsforløb. Men i samarbejde med skolen kan vi forældre gøre meget for at hjælpe, hvis vi ved, hvordan vi opdager depression og hvad vi så skal gøre.
Læs mereDepression er en psykisk sygdom, som ændrer den måde, dit barn er på normalt. Derfor skal man som forælder også hjælpe med ting, som man ikke plejer at gøre. Her får du 7 gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn gennem en depression fra professor Anne Thorup fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der forsker i børn og psykisk sygdom.
Læs mereSom forælder kan du selv hjælpe dit barn af med sin milde til moderate angst. Det kræver ikke den store psykologeksamen, men blot nogle få gode værktøjer. Her får du de bedste råd fra lederen af Center for Angst ved Københavns Universitet.
Læs mereOp til hvert tiende barn vil opleve at få en angstlidelse i barndommen. Med den rette behandling kan langt de fleste dog blive helt fri
for den pinefulde tilstand, som kan have store konsekvenser for trivsel og læring. Vejen går gennem mere viden, færre særregler – og forældrene, fortæller lederen af Center for Angst.
Først havde Tobias det med at gå fra skolen. Sidenhen holdt han op med at komme der. Men så tog et særligt skolevægringsteam over. Dem kunne han ringe eller skrive til, når han ville. Og de tog også fat i klassen. Det hjalp alt sammen. Et halvt år senere er han tilbage i skole og glad igen.
Læs mereSundhedsmyndighedernes anbefaling om, at aflyse sociale arrangementer bliver i høj grad efterlevet af både skoler og forældre. Det går dog ud over det sociale fællesskab i klassen, oplever nogle forældre.
Læs mereEn skilsmisse medfører en afgørende ny virkelighed for dit skolebarn. Men både forældre og skolen kan med fokus og fleksibilitet hjælpe barnet til, at den nye hverdag bliver tryg og god. Vi har bedt psykolog, ph.d. og forfatter til bogen Kom godt igennem skilsmissen Gert Martin Hald, give sine bedste skoleforælder-råd baseret på forskning og praksis.
Læs mereNår elever lærer at sætte sig ind i andres sted, bliver de bedre til at tage hensyn til klassekammeraterne. Det styrker fællesskabet i klassen og forebygger mobning, oplever lærere og elever på Maglegårdsskolen, der arbejder med Compassionate Systems Thinking som redskab til at styrke elevernes sociale kompetencer.
Læs mere”Hvordan har du det egentlig, skat?” Idet jeg stiller spørgsmålet til min dengang 12-årige datter, trækker der vand i hendes øjne.
Læs mere”Luften er tyk af larm og dårlig luft. Kvalmen sniger sig ind på Tobias igen. Hvad skal der ske nu? Skal de have vikar igen? Tobias hjerte banker hurtigt.” Det er en ganske almindelig skoledag. De andre børn ser ud til at være glade, men i Tobias’ hoved er der angst og kaos. Her giver hans mor sit bud på, hvordan en dag i hans liv må føles.
Tobias fik senere diagnosen, GUA, der er en autisme spektrum forstyrrelse.
Sociale arrangementer uden for skoletiden kan styrke elevernes følelse af at høre til i klassen, det er dog ikke nødvendigvis alle, der føler sig velkomne.
Læs mereDet er godt for fællesskabet i klassen og elevernes trivsel, at alle børn og forældre kommer til forældrearrangementer. Men hvordan får man forældrene til at troppe op? Også dem, der ikke kommer så ofte? Her får du forældrenes egne tips.
Læs mereDet virker ifølge forskningen: I folkeskolereformen er det et mål i sig selv, at elevernes trivsel skal øges. De vigtigste konklusioner får du serveret her:
Læs mere7 ud af 10 forældre til børn i folkeskolen oplever, at deres barn har fået en bestemt rolle i klassen, viser undersøgelse. Læs deres historier her.
Læs mereHver fjerde forældre til børn i folkeskolen har oplevet, at de andre forældre i klassen har været med til at fastlåse deres barn i bestemt rolle.
Læs mereStudie af folkeskoleklasse viser, at børns sociale roller, fx “dygtige elever”, er knyttet sammen med deres læring og trivsel.
Læs mereKommer du indimellem til at spørge dit barn, hvem der er de frække eller dygtige i klassen? Roller i klassen kan skade barnets trivsel.
Læs merePå alle ungdomsuddannelser i New Zealand arbejder de med genoprettende praksisser.
Læs mereMange skoler bruger straf og sanktioner i forsøget på at løse deres udfordringer med elever, der ikke gør som der bliver sagt
Læs mereSkolelærere er blandt de danskere, der bliver mobbet mest på arbejdet. Mobberamte bliver fraværende både psykisk og fysisk, og det påvirker børnene.
Læs mereTrivsel og faglighed er uadskillelige. Det er måden, læreren tilrettelægger sin undervisning på, der fremmer trivslen allerbedst.
Læs mereMange skoler har en omsorgsplan, når en elev står i en krisesituation. Mange skoler mangler en kultur for at hjælpe elever i sorg, og det er lige så vigtigt.
Læs mereFælles regler kan gøre det lettere for børnene at sige fra, fordi de ved, at der er aftalt nogle regler, der gælder for hele klassen.
Læs mereUnge tror generelt, at langt flere af deres jævnaldrende drikker, ryger og stjæler, end det er tilfældet. Og at de gør det mere, end de gør.
Læs mereOfte er faglighed og trivsel delt op mellem skole og hjem, men der skal samarbejde til, hvis børnene skal hjælpes og komme mobning til livs, mener forsker.
Læs mereSom 12-årig havde Sofia Kanamat så mange aggressioner, at hun blev anfører af en voldelig pigebande, men tre forskellige lærere hjalp hende på rette vej.
Læs merePå Ikast Østre Skole har lærere, pædagoger og forældre været på kursus i den pædagogiske metode, PALS, som nu bruges både på skolen og i hjemmene.
Læs mereI stedet for at udpege mobbere og ofre og forsøge at slukke mobbebrande, skal vi styrke fællesskabet og trivslen i klassen som helhed.
Læs mereFå ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.
Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.