Elever:
Vi lærer mindre på grund af uro
Man kan godt komme til at snakke og forstyrre de andre, hvis man keder sig, er færdig med sine opgaver eller har svært at sidde stille efter frokostpausen – særligt når man har vikar eller en lærer, man ikke har så meget respekt for, fortæller elever fra 8.A på Skovlunde Skole.
TEKST OG FOTO: NICOLAI FOLDGAST
Hvornår er der meget uro?
DARIO: “Der er mest uro i pauserne. Her slås nogle af drengene for sjov. Uro er ikke lige så udbredt i timerne, men nogle gange er der dog støj og uro. Det sker oftere i de timer, hvor lærerne ikke er lige så skrappe. Når vi har vikar, kan der desuden også nemt opstå uro. Det handler nok om, at vi ikke har lige så stor respekt for dem som for de ”rigtige” lærere.”
JASMIN: “Der er en del uro, når vi har et svært fag med en lærer, som vi ikke har så meget respekt for. Så er det lidt nemmere at miste koncentrationen og snakke om alt muligt andet.”
HAMZA: “Det er især efter 12-pausen, at folk begynder at larme og løbe rundt. Det er svært at sidde stille sidst på dagen. Når vi har vikar, er der også meget uro.”
ANNA: “I pauserne kan der være ”for-sjov-slåskampe” mellem drengene. I løbet af timerne kan der være en tendens blandt mange af eleverne til at hyggesnakke – for eksempel når vi har vikar.”
Hvordan har du det, når der er meget uro?
JASMIN: “Jeg er ret god til at lukke det ude, men hvis der har været meget uro hele dagen, kan jeg godt blive lidt træt og ør i hovedet.”
HAMZA: “Det er lidt forskelligt. Nogle gange kan det være meget sjovt, hvis man er ved at være træt ovenpå en lang skoledag, og så mister man derfor også hurtigere koncentrationen. Andre gange er det irriterende – for eksempel hvis man er i gang med noget skolearbejde.”
DARIO: “Det påvirker ikke så meget mig, men det kan nok godt være, at nogle af de andre fra klassen påvirkes.”
Hvilken betydning har uro på fællesskabet og trivslen?
ANNA: “Når der er ”for-sjov-slåskampe”, kan der måske opstå konflikter, hvis drengene vælter ind i andre elevers borde, og dé elever er i gang med noget andet. Slåskampen forstyrrer dem og dét, de er i gang med.”
HAMZA: “Nogle gange får vi en kollektiv straf i form af udeordning i frikvarterne. Dét er unfair, og jeg synes, det er irriterende, at nogle få skal ødelægge det for andre.”
DARIO: “Jeg føler ikke, at uroen påvirker vores fællesskab. Vi har alle vænnet os til, at der er uro i ny og næ, men vi bliver ikke sure på hinanden af dén årsag.”
Hvilken betydning har uro i klassen på, hvor meget du lærer?
DARIO: “Jeg føler, at det har en negativ indvirkning. Det kan nogle gange være svært at nå at gennemgå alt, hvis læreren hele tiden skal bede om ro. Dermed har vi bare flere lektier hjemme. Jeg har lidt vænnet mig til, at det er sådan, det er, men det ville uden tvivl være bedre, hvis der var mindre uro. Jeg tror, vi ville lære mere.”
JASMIN: “Jo mere uro der er, desto mere skal læren bruge tid og energi på at få os til at tie stille. Det gør, at vi ikke lærer lige så meget, som vi måske kunne.”
HAMZA: “For det meste er uro distraherende, og det kan være svært at koncentrere sig om sine skoleting. Dermed føler jeg, at jeg ikke lærer lige så meget, som hvis der ikke var uro.”
ANNA: “Nogle gange kan det godt gå ind og påvirke, hvor meget vi når i løbet af timerne. Hvis lærerne konstant skal dæmpe klassen, når vi ikke lige så meget. Det kan være lidt stressende, hvis vi så af dén grund får flere lektier for eller skal nå endnu mere næste gang, vi har faget.”
Kommer du nogle gange selv til at lave uro?
DARIO: “En gang i mellem. Det er primært, hvis jeg keder mig, eller hvis jeg er blevet færdig med mine ting. Så laver jeg alt muligt andet, og så kan jeg måske godt komme til at forstyrre nogle af de andre.”
JASMIN: “Ja, nogle gange taler jeg med mine veninder om, hvad vi skal efter skole, eller om vi har planer for weekenden. De her samtaler kan blandt andet finde sted, hvis vi keder os, eller hvis der er gruppearbejde, og vi er blevet færdige med dét.”
HAMZA: “Der er meget fysisk uro i klassen, hvilket jeg ikke er med til. Nogle gange kan jeg godt komme til at snakke lidt, hvis andre er i gang med en samtale. Det kan være svært helt at afkoble sig fra samtaler – især hvis man synes, det er noget spændende, der bliver talt om.”
Hvad tror du ville virke for at skabe mere ro?
DARIO: “Der skal være større konsekvenser – for eksempel at sætte dem, der skaber uro, uden for døren lidt tidligere. Hvis de normalt får tre-fire chancer fra læren, burde de måske kun få en-to.”
JASMIN: “Måske at vi hver især bliver bedre til at se på andres kropssprog og reaktioner, når der er uro – altså om folk synes, det er sjovt, eller om folk synes, det er irriterende. Hvis man ser, at andre ikke synes, at det er fedt, kan det være, at man så stopper med at lave uroen.”
HAMZA: “Flere pauser vil hjælpe. Derudover skal lærerne også være bedre til at straffe dem, der laver uro – for eksempel ved at skrive eller ringe hjem. Jeg tror ikke, at kollektiv straf virker.”
ANNA: “At vi elever bliver bedre til at koncentrere os og venter med at have de ”personlige” samtaler til pauserne.”
Udgivet: august 2023
