Få et godt samarbejde med de voksne i skolen

Når yndlingspædagogen i børnehaven udskiftes med en børnehaveklasseleder, et antal skolepædagoger og senere forskellige lærere, starter et helt nyt samarbejde for dig som forælder. Her får du de bedste råd fra formanden for børnehaveklasselederforeningen, Pia Jessen, og lederen af Skole og Forældres Forældrerådgivning, Rikke Alice Bille.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK

Hvem har ansvaret for hvad i skolen?

Rikke Alice Bille: ”Lærernes ansvar er undervisningen. Han eller hun tilrettelægger aktiviteterne, som er knyttet til undervisning, men pædagogen kan godt udføre dem. Pædagogens ansvar er det sociale, relationer og trivsel – dette ansvar har læreren også, men typisk har pædagogen et større fokus på det. I det gode pædagog-lærer-samarbejde oplever børnene dog ikke den store forskel i dagligdagen. Forældrene skal skabe rammerne for, at barnet kan gå i skole. De har en viden om barnet og det, der sker hjemme, og de skal informere skolen om det, der kan understøtte barnets trivsel og læring i skolen. Det er også vigtigt, at forældrene bakker skolen op ved at gøre de ting, skolen mener, kan hjælpe barnet. Relationen mellem skole og hjem er en ligeværdig forpligtelse.”

Pia Jessen: ”Vores ansvar er at lære børnene faglighed og almen dannelse – vi skal lære børnene at gå i skole. Forældrenes ansvar er, at børnene ankommer veludhvilede, renvaskede og har madpakke, spidsede blyanter og det rigtige tøj med. Forældrene skal være involveret i skolen ved at sørge for, at tingene er i orden, at der for eksempel bliver skrevet weekend-dagbog med besøge-dyr, og at biblioteksbøger kommer tilbage og at læse og besvare informationer fra skolen.”

Hvornår og hvordan må man henvende sig til skolen?

Pia Jessen: ”Hvis der er noget, som fylder hos barnet, når det kommer hjem, for eksempel en hændelse med et andet barn eller en voksen, som gør forældrene usikre på, hvad der er sket, skal de ringe til mig. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man tager det i opløbet, frem for at gå og fantasere om, hvad der er sket – og man skal heller ikke diskutere det henne i Brugsen eller i forældregruppen. Man skal selvfølgelig ikke ringe klokken 23 om aftenen, men man må gerne ringe til mig klokken 19. I alle de år, jeg har været i folkeskolen, har det aldrig været misbrugt, at jeg var tilgængelig, og skulle det ske, kan jeg godt finde ud af at sige fra. Jeg synes, at vi som børnehaveklasseledere skal signalere, at vi er parate til dialog; det er nyt for forældrene, for de ringede jo ikke til pædagogerne i børnehaven. Men det er vigtigt, for vi ser dem ikke i skolen.”

Rikke Alice Bille: ”Ikke alle børnehaveklasseledere har det på samme måde, så det er godt, hvis man får afklaret på det første forældremøde, hvordan rammerne er for at kontakte personalet i denne klasse. Men det er vigtigt, at der er en mulighed for at ringe, for skriftsproget kan så nemt misforstås. Man kan godt skrive en kort besked om, at man er gået i Corona-isolation eller noget andet faktuelt, men så snart det handler om noget lidt sværere, en konflikt eller en følelse, er det nemmere at tale om. Man kan for eksempel skrive en besked til læreren a la: ”Jeg har noget, jeg gerne vil tale om – hvornår må jeg ringe?”.”

LÆS OGSÅ: 10 ting, du skal vide, når dit barn starter i skole

Skal man nogle gange kontakte andre end læreren/børnehaveklasselederen?

Rikke Alice Bille: ”Hvis det er alvorligt, for eksempel en sag om mobning, skal man kontakte læreren først, derefter ledelsen og så kontaktforældrene. Sådan er rækkefølgen. Hvis det er småting, kan man godt ringe til et andet barns forældre, men aldrig når man er vred. Det er godt at gå ud fra, at hvis man selv er oprevet på sit barns vegne, så er den anden forælder det nok også. Jeg mener generelt, at hvis konflikten er sket i skolen, så ejer skolen konfliktmæglingen, selv om forældrene selvfølgelig kan bakke op. Børn tænker meget kontekstuelt og kan have svært ved at løse en konflikt i haven, som er opstået i skolegården. Så jeg synes godt, man som forældre må insistere lidt på, at skolen tager ansvaret, hvis konflikten er sket i skolen.”

Er der nogle tommelfingerregler i kommunikationen mellem skole og hjem, I kan anbefale?

Pia Jessen: ”Vi skal være anerkendende, åbne og søge dialog. Spørg nysgerrigt ind til andres perspektiv, regn ikke med, at du ved, hvad de vil sige, og vær åben over for, at den samme historie kan have mange forskellige vinkler.”

Rikke Alice Bille: ”Vær tålmodig. Mange forældre har store forventninger til, hvor meget der skal læres. Men en stor del af det første år i skolen går med at lære at gå i skole – det fag-faglige kommer i højere grad senere. Skolen er eksperter på skolen, så hvis de siger noget om de skolefaglige aktiviteter, så stol på, at det er rigtigt – hav tillid til, at de er eksperter på skolen. Omvendt skal skolen også have respekt for, at forældrene er eksperter på deres eget barn.”

LÆS OGSÅ: Sådan giver du dit barn en god start på skoledagen

Folkeskolens værktøjer til forældresamarbejde

Aula: Indeholder ugeplanen, beskeder, skemaændringer, aktiviteter.
Ugeplan: Ofte det vigtigste dokumen i en skoleforældres liv. Findes på Aula på de fleste skoler.
Læringsplatform: Indeholder årsplanen, der overordnet beskriver undervisningen i løbet af skoleåret for hvert fag, og elevplanen, der er en status for elevens læring.
Kontaktforældre: Bindeled mellem forældre og lærere og mellem forældre og skolebestyrelse.
Forældremøder: Alle forældrene taler sammen og med læreren om relevante forhold i klassen.
Skole-hjem-samtaler: Forældrene taler 1-2 gange om året med lærerne om, hvordan det går med den enkelte elev, og hvad der skal fokuseres på fremover, fagligt og socialt.
Sociale arrangementer: Arrangeres typisk af klassens kontaktforældre/forældreråd for at vedligeholde sammenholdet blandt klassens elever og forældre.
Direkte kontakt: Lærer og forælder taler eller skriver direkte sammen om problemstillinger knyttet til det enkelte barn.
Skolebestyrelsen: Består af et flertal af forældre og har indflydelse på blandt andet budgetfordeling, lejrskoler, skolens værdier, antimobbestrategi, principper for klassesammenlægninger og mange andre retningslinjer for skolens virke.