Vælg side

Bliver dit barn mobbet? Det kan du gøre

Nedværdigende handlinger, gentagne drillerier, hårdt sprog i klassen og udelukkelse fra fællesskabet. Er dit barn udsat for mobning, er det vigtigt, at du reagerer, for mobning kan skade et barn langt ind i voksenlivet. Den gode nyhed er, at det virker at gøre noget. Det er dog afgørende for en god løsning, at du ikke lader følelserne styre dine handlinger, lyder det fra koordinator af Forældrerådgivningen, Rikke Alice Bille. Hun kommer her med 9 gode råd til, hvad du kan gøre – og hvad du ikke skal gøre.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACK

En dreng i klassen er meget voldsom og voldelig over for vores søn. Han har flere gange overfaldet ham, blandt andet med spark i hovedet, så han har fået hjernerystelse, synsforstyrrelser og en forstuvet arm. Han ydmyger vores søn og får ham til at slikke saft op fra gulvet mm.”

En pigegruppe drillede min datter ved at “tjatte” til hende når hun sagde noget og sagde: ”Ej hvor er du dum”, uanset hvad hun sagde.”

Enkelte piger styrer klassens piger – nogle er inde og andre ude. Det sker lidt på skift. Min datters problem var, at hun ikke blev set, lyttet til eller kontaktet.”

Dette er nogle af eksemplerne på mobning, som forældre fortæller om i magasinet Skolebørns undersøgelse om mobning fra juni 2020.
Hvis ens barn oplever noget lignende, er det vigtigt at tage affære som forælder. Det kan nemlig skade barnet på længere sigt, hvis mobningen ikke stoppes i tide. Hvis et barn bliver mobbet i skolen, er der en større risiko for, at han/hun som voksen oplever sig socialt usikker (sammenlignet med børn, der ikke har været udsat for mobning). Det er en af konklusionerne i en rapport fra 2020 med 1.154 informanter fra 16 år og opefter, der blev gennemført af ph.d. Helle Rabøl Hansen og ph.d. Jens Christian Nielsen for Mary Fonden i samarbejde med Epinion.

Det nytter at blande sig – men det kan også gøre situationen værre

Den gode nyhed er, at mange oplever, at det nytter at sætte ind mod mobning, viste undersøgelsen fra Maryfonden. Det er især mor af forældrene, der blander sig i barnets mobbesituation ved fx at kontakte skolen. De fleste oplever dog, at det virker bedst, når det er klassekammerater, der blander sig. I undersøgelsen er der også en generel høj tillid til, at en indsats, der retter sig mod hele klassen, er betydningsfuld.
At det virker at sætte ind med en indsats mod mobning i hele klassen, giver rigtig god mening for koordinator i Skole og Forældres Forældrerådgivning, Rikke Alice Bille.

”Problemer med mobning skyldes ikke, at der er en eller flere ”onde mobbere”, der kaster sig over ”uskyldige ofre”. Når der er mobning i en klasse, er det et udtryk for, at der er udfordringer i fællesskabet. Derfor er det også i fællesskabet, at løsningerne skal findes,” siger hun.

For at løse situationen er det helt afgørende, at man som forælder ikke er med til at skabe en fortælling om ”de gode” og ”de onde” eller ”mobberne” og ”ofrene”. I Forældrerådgivningen er det en klassisk problemstilling, at både skoler og forældre udpeger enkelte børn som årsag til mobning, fortæller Rikke Alice Bille. Virkeligheden er dog altid mere nuanceret og kompleks.
”Børn gør ikke noget uden, at der er en god grund til det i deres perspektiv. Hvis man ikke kigger på de underliggende årsager, bliver problemet ikke løst. Hvis forældrene skaber en fortælling om, at der er ”ofre” og ”mobbere” bliver det hurtigt til en kamp mellem ”os” og ”dem” – og så bliver det meget vanskeligt både for børn og voksne at samarbejde om at løse problemerne,” siger hun.

Her får du Forældrerådgivningens guide til, hvordan du som forælder kan bidrage positivt til at løse udfordringerne, hvis dit barn bliver mobbet:

Forældrerådgivningens 9 råd til forældre

1. Tag en grundig – og åben – snak med dit barn

Tal med dit barn på et tidspunkt, hvor I har god tid og begge har ro på. Det er vigtigt ikke at dømme, anklage eller tage parti i sagen. Vær i stedet åben og nysgerrig for at få et indblik i, hvad der er på færde. Hvilke situationer er der tale om? Hvem er der? Hvad sker der? Hvornår er det? Hvad skete der før

2. Kontakt skolen

Hvem du skal kontakte, afhænger af sagens karakter. Hvis det er meget alvorligt – som eksempelvis vold, grove krænkelser eller trusler – skal skolens ledelse inddrages fra start. Er der tale om udelukkelse, gentagne drillerier eller lignende, så begynd med at kontakte klasselæreren og bed vedkommende om at håndtere det. Det er skolens ansvar at tage sig af det, hvis der er mistanke om mobning i en klasse. Det er også en mulighed at inddrage skolens trivselsvejleder, fællesskabsvejleder eller inklusionspædagog, som kan have faglig indsigt i sådanne problemstillinger og bidrage til at løse dem. Hvis skolen har en god antimobbestrategi, vil de have en strategi for, hvad der skal ske.
En oplagt mulighed er, at skolen til en start indkalder de involverede forældre til et møde, hvor det er læreren (eller andet personale), der styrer ordet og mægler mellem jer forældre med det formål at skabe en forståelse for hinandens oplevelser og få en god tone mellem jer, så I kan samarbejde om at løse udfordringerne. Det er også vigtigt, at jeres og børnenes forskellige oplevelser synliggøres for læreren, så de kan arbejde med det i skoletiden.

Der er så mange følelser involveret i det for forældrene, så der ofte opstår konflikter på grund af det. Derfor er det afgørende, at det er de fagprofesionelle, der håndterer mistanker om mobning.”
– Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker

3. Lad være med at kontakte de andre forældre direkte

Hvis det er Mads fra klassen, der har gjort ens barn rigtig ked af det gentagne gange, kan man have lyst til at ringe eller skrive til Mads’ forældre og bede dem gøre noget ved det. Det skal man dog være meget påpasselig med, da det hurtigt kan blive anklagende og optrappe konflikten, fordi det er så følsomt et emne.

4. Lad være med at tale om ”mobbere” og ”ofre”

Det er som regel en dårlig idé at bruge ordet ”mobning”, fordi mange automatisk kommer til at definere børnene som ”mobber” og ”offer”. Det kan være ødelæggende for et barn at være udsat for mobning, men det kan også være ødelæggende for et barn at blive stemplet som ”den onde”, der for eksempel er årsag til, at andre må gå ud af skolen. Det kan være en fortælling, der kommer til at præge ens selvforståelse resten af livet. Det kan også være virkelig hårdt at være forældre til ’mobberen’. Både fordi det er enormt ubehageligt at få stemplet sit barn som ”ond” og fordi det underforstået er en hård kritik af ens forældrerolle. Mange forældre til børn, der bliver beskyldt for at mobbe andre, oplever selv at deres barn mistrives eller bliver mobbet – ofte af det barn, der beskylder dem for det.
Husk at du som forælder har man ikke været til stede og ved ikke, hvad der er på færde i den anden familie. Hvis man kommer til at anklage et barn for at mobbe ens eget barn, er der en stor sandsynlighed for, at den anden familie går i forsvarsposition og anklager den anden vej. Og så bliver det hurtigt et dårligt udgangspunkt for en åben dialog og et samarbejde om at løse udfordringerne.

5. Bliv på egen banehalvdel

Når I sidder til samtale med de andre forældre og personale fra skolen, så tal udelukkende ud fra jer selv. Fortæl hvad jeres barn har fortalt og hvad I har oplevet så neutralt og faktuelt som muligt.
Fx: ”Ida har beskrevet, at…”, ”Vi oplever, at Ida er rigtig ked af det når…”
Lad være med at formode, hvad der sker i skolen, beskylde de andre for noget, gætte på deres motiver eller konkludere noget.

6. Hold den gode tone

Vær bevidst om, at det kan vække mange følelser hos både jer og de andre forældre, når der bliver talt om mobning. Det er hårdt at høre anklager mod ens barn, ligesom deres barn muligvis også mistrives, så det er naturligt, hvis de andre forældre også er følelsesmæssigt berørt af situationen. Det er helt forståeligt, men det er alligevel vigtigt, at I forholder jer roligt, ikke er opfarende og holder en god tone.

7. Vær nysgerrig

Husk, at hvis man ikke har været til stede, ved man ikke, hvad der er foregået. Den samme situation kan opleves på mange forskellige måder alt efter, hvem der oplever det. Derfor er det vigtigt, at alle de involverede parter er åbne for de forskellige oplevelser og synsvinkler. Spørg derfor gerne åbent og nysgerrigt ind til de andre børn og forældres oplevelser – uden at dømme eller virke anklagende.

 

Det oplever forældre til børn, der bliver beskyldt for mobning

har oplevet, at der ikke bliver lyttet til deres barns version af sagen.

har oplevet, at deres barn selv bliver mobbet - ofte af de børn, der beskylder dem for mobning.

Kilde: Undersøgelse foretaget i juni 2020 af magasinet Skolebørn med besvarelser fra 1.164 forældre til børn i folkeskolen. Heraf har 36 % angivet, at de har oplevet, at deres barn er blevet mobbet. 12 % har angivet, at deres barn er blevet beskyldt for at mobbe andre.

8. Inviter til samarbejde

Erkend at mobning aldrig kun har én side, men at der altid er tale om relationer mellem flere parter. Mobning er udtryk for, at der er udfordringer i fællesskabet og derfor er det også i fællesskabet, at løsningerne skal findes. Hvis I forældre ikke kan samarbejde, bliver det også svært for eleverne at samarbejde om at løse udfordringerne. Vær derfor konstruktiv og hav fokus på, hvordan I kan bidrage til at løse udfordringerne i samarbejde med skolen og de andre forældre.

9. Hvis problemet ikke løses…

Lærerne er forpligtede til at handle på henvendelser om mobning, men hvis du alligevel oplever, at vedkommende ikke reagerer eller gør nok, kan du overveje om der er andre lærere eller pædagoger på skolen, som du har tillid til, som du måske kan alliere dig med. Man står stærkere, hvis man har én ved sin side, som er i systemet.
Hvis ikke du kan finde tilstrækkelig hjælp hos personalet, kan du kontakte skolens ledelse. Alle skoler skal have en anti-mobbestrategi og en handlingsplan, som det er en god idé at læse og eventuelt henvise til, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis skoleledelsen og personalet på skolen stadig ikke handler tilstrækkeligt, kan man gå til skolechefen i kommunen og derefter til borgmesteren. Man kan også klage over skolens håndtering af situationen til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Hvis dit barn mistrives i skolen og/eller har uhensigtsmæssige måder at reagere på – og han/hun ikke får den fornødne hjælp og støtte i skolen – er det også en mulighed, at man som forældre skriver en underretning til kommunen, hvor man beskriver sagen og bekymringen for ens barns sociale, faglige og personlige udvikling.

 

Har du spørgsmål om mobning eller brug for at tale med nogen om dit barns situation? Kontakt Skole og Forældres gratis og anonyme Forældrerådgivning.

Det kan være tegn på mobning:

  • Når drilleri ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter
  • Når driller ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer
  • Når drilleri ekskluderer én eller flere personer fra fællesskabet
  • Når elevgruppen er præget af manglende medlidenhed og bliver ligeglade med offeret
  • Når nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen
  • Når der ikke er plads til forskellighed i gruppen
  • Når fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om
  • Når tonen blandt eleverne generelt er hård.

Kilde: Den Nationale Klageinstans mod Mobning

Udgivet: august 2020

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.