Fakta og fordomme
om danske børns læsning:

”Ingen grund til alarm – men vi kan blive bedre”

Vi har et stort og berettiget fokus på børns læsning i Danmark, men indimellem kan det være svært at bevare overblikket i debatten. Vi har bedt professor Jeppe Bundsgaard tage stilling til ni udsagn om børns læsning.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

”Danske elever er blevet dårlige læsere”

Det er ikke rigtigt. Hvis man ser på PIRLS-undersøgelsen, som måler i 4. klasse, har danske elever en læsekompetence, der ligger på eller over niveau med de fleste af de lande, vi sammenligner os med. Det samme gælder PISA, der måler i 8. klasse, hvor vi ligger over OECD-gennemsnittet. Men vi har en tendens til at tale om de steder, hvor der er problemer, og derfor kan det virke sådan.

Dermed ikke sagt, at det ikke kunne blive bedre. I en tid præget af kommercielle, politiske og religiøse interesser, der forsøger at påvirke os, er det vigtigt, at vi er gode læsere, så vi ikke bliver for nemme at manipulere med. Nogle lande har færre dårlige læsere end os.

”Børn og unge gider ikke at læse, fordi de bruger deres tid på skærmen”

Jeg synes, der er en god og vigtig debat om, hvad vi bruger skærmene til. Skærmen kan ligesom blyanten bruges til både noget godt og noget grimt i vores liv, men vi vil ikke undvære den. Følgevirkningerne for børnene knytter sig meget til de aktiviteter, de har på skærmen. Fordi de på samme device både har deres sociale liv og deres fordybelse, er der hele tiden noget, som kalder på andet end læring, og det skal vi tale om.

LÆS OGSÅ: Hvad får dit barn mest ud af? Bøger eller digitale medier?

”Brug af it i undervisningen har skadet elevernes læseevne”

Der findes forskning, som sammenligner læsning på pdf og papir, og den viser typisk, at man bedre forstår det, man læser på papir. På den anden side viste ePIRLS (test af børns læsning på skærm, red.), at danske 4. klasses-elever læser bedre på skærm end på papir. Der er også forskning, som behandler forholdet mellem brug af digitale teknologier og faglig dygtighed, som viser, at hvis børnene slet ikke bruger digitale teknologier, bliver de ikke så gode, og hvis de bruger det rigtig meget, bliver de heller ikke så gode. Personligt tror jeg, at hvis vi bruger it uden kompetencer, fører det ikke til noget, men bruger man skærmenes affordances (brugsvirkemidler), som fx interaktivitet, i den faglige undervisning, kan det støtte læringen.

”Piger læser bedre end drenge”

Både PIRLS og PISA viser, at pigerne læser bedre end drengene, forstået på den måde, at der er en større andel af gode læsere hos piger, en større andel af dårlige læsere hos drengene og en gennemsnitlig forskel, der ikke er ubetydelig. Men det betyder ikke, at alle piger læser bedre end alle drenge, og det er absolut heller ikke det største problem, det er bare tydeligt og let at identificere. Sjovt nok viste ePIRLS også, at der ikke er signifikant forskel på, hvor godt piger og drenge læser på skærme.

”De elever, der læser dårlig(s)t, har forældre med ingen eller korte uddannelser”

Ja, og her ligger et meget større problem end forskellen mellem piger og drenge. I Danmark er det en ret alvorlig dom at være fra den nederste socialklasse, og sådan behøver det ikke at være. I Estland er forskellen for eksempel mindre. Hvis man vil gøre noget, er det her, vi skal sætte ind. En vej er at hjælpe forældrene til at hjælpe deres børn, for eksempel ved at vise dem, at læsning som praksis er vigtigt.

”Etniske minoriteter læser dårligere end etnisk danske børn”

Ja, selv når man tager højde for de socioøkonomiske faktorer, er billedet det samme, og sådan er det ikke nødvendigvis i andre lande. I nogle lande forsvinder den forskel, når man i de statistiske analyser kontrollerer for socialklasse, men det gør den ikke i Danmark. 

”Læsetest har kun fokus på afkodning og måler ikke på analyse, brug og perspektivering”

Ja, det gælder i meget høj grad de nationale test og mange af de andre læsetest, lærere bruger i hverdagen, men ikke PISA og PIRLS, som har en bredere opfattelse af læsning. Det er problematisk i de nationale test, fordi nok er læsning teknisk, men det er meget mere end det. Om børnene kan finde en holdning eller et perspektiv i teksten, om de kan trække et budskab ud af den, og vurdere, hvorvidt man kan have tillid til afsenderen, er også vigtige læsespørgsmål. Men testene fokuserer på det tekniske, og det gør læremidlerne også. 

”Vi forældre læste meget mere og bedre, da vi var børn”

Det er ikke rigtigt. Hvis man er vokset op i 1990’erne, som nogle af forældrene jo er nu, så gav forløberen for PIRLS, Nordlæs, anledning til et kæmpe ramaskrig, fordi de danske børn læste virkelig meget dårligere end børnene i andre lande. Læselyst og -praksis er til gengæld gået ned siden den første PISA-undersøgelse, så det er rigtigt, at børnene læser mindre på papir, men de læser mere på skærm. Det rigtige vil være at sige, at de læser anderledes.

”De dårligste læsere har ingen fremtid på arbejdsmarkedet”

Hvis du ser rundt i verden, bliver det værre og værre at være underklasse, og det bliver man, hvis man ikke kan læse. Flere skal uddannes, og i alle uddannelser indgår læsning, også for eksempel i håndværksfag, hvor der ofte skal læses komplicerede vejledninger og specifikationer. Selv om vi også har mange visuelle kommunikationsformer, fx videoer, så er vi langt fra på vej til et skriftløst samfund. For den enkelte handler det også om at kunne deltage i demokratiet, og at der ligger noget fundamentalt menneskeligt værdifuldt i at møde fiktionen gennem skrift. Så vi skal have en fortsat stor opmærksomhed på læsning uden at blive grebet af alarmisme. Vi har haft en stor opmærksomhed på læsevanskeligheder, men jeg mener, at vi skal have en større fokus på faglig læsning.

Udgivet: Februar 2020