Select Page

7 gode råd til kontaktforældre om digitale medier

Digitale medier er en del af danske skolebørns hverdag, både i skolen og udenfor. De har brug for voksen-holdninger til at hjælpe dem med at navigere, og dem kan I som kontaktforældre være med til at formulere. Her får du de bedste råd.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN

1. Sæt digitale medier på klassens dagsorden så tidligt som muligt, helst allerede fra 0. klasse. Ellers bliver det de hurtigste, der kommer til at styre, hvornår børnene får mobiler, går på Facebook eller begynder at lægge film op af hinanden på Youtube.

2. Diskuter ikke kun ‘hvor meget’, men også ‘hvad’. Er mobilen ok til at ringe hjem efter skole, men ikke til at sms’e med vennerne på den anden skole i frikvarteret? Må børnene være på Instagram, men ikke på Facebook? Er det okay at lave film i undervisningen, men ikke i frikvarteret? Hvilke spil er gode, hvilke er ikke? Og så videre.

3. Opfordr lærerne til at fortælle, hvad de positivt bruger medierne til, og hvordan I som forældre kan understøtte børnenes brug af medierne til læring. For voksne, der ikke er digitale indfødte, kan medierne nemt blive noget, der skal bekæmpes, men de er først og fremmest fantastiske værktøjer.

 4. Undersøg, om skolen har en formuleret holdning til brug af digitale medier i undervisningen og frikvarteret. Hvis ikke, er det en opgave for skolebestyrelsen at få sat det på dagsordenen. Det samme gælder formuleringer om digital mobning i antimobbestrategien,som alle skoler skal have. Også den er skolebestyrelsens ansvar.

5. Få jævnligt lærerne til at sætte tid af på forældremøder til at holde status og diskutere holdninger. Det er ikke nok at diskutere og sætte regler i 1. klasse; I er nødt til at rykke jer i takt med børnenes og mediernes udvikling, og den går stærkt!

5a. Forbered mødet ved at afdække, hvor klassen er henne, når det gælder digitale medier. Brug gerne digitale medier til at foretage afstemningen. I kan for eksempel sende en survey ud via Survey-Monkey, hvor I for eksempel kan spørge:

  • Har dit barn en smartphone (med i skole)?
  • Har dit barn en computer (med i skole)?
  • Har dit barn en iPad (med i skole)?
  • Er dit barn på Facebook?
  • Er dit barn på Instagram?
  • Bruger dit barn Messenger?
  • Sender dit barn mere end 10/20/50 sms’er om dagen?
  • Bruger dit barn sin telefon til at tage biller og lave film, som lægges ud på nettet?

På den måde har I et grundlag at diskutere ud fra på mødet. Ofte har både forældre og børn forestillinger om, hvad ‘de andre gør’, men det er meget bedre at vide det konkret.

5b. Arbejd med digitale medier i grupper – i de større klasser kan det udmærket være sammen med børnene, hvor man IKKE er sammen med sit eget barn. En enkel metode er denne:
     Hver gruppe har en bunke tændstikker og en række udsagn. Udsagnene kan for eksempel være:

  • Det er okay, at man skal have mobil eller computer med i nogle timer
  • Det er okay, at man bruger skærm i timerne
  • Det er okay, at man har sin egen mobil tændt i timerne
  • Det er okay, at man er på sociale medier og sms’er i timerne
  • Det er okay, at man bruger skærm i frikvartererne
  • Det er okay, at man bruger skærm, når man har legeaftale
  • Man må kun spille spil, der er godkendt til alderen
  • Man må kun være på sociale medier, hvor man er gammel nok, fx først Facebook, når man er 13 år.
  • Man må gerne lægge film af sig selv og andre ud på Youtube, når det er til skolebrug
  • Man må gerne lægge film af sig selv og andre ud på Youtube i fritiden
  • Det er okay at lægge billeder ud på internettet af sig selv
  • Det er okay at lægge billeder på internettet af andre uden at spørge først
  • Man må gerne sende en sur sms til en ven, man er uvenner med
  • Man må gerne skrive til nogen på nettet anonymt
  • Man skal sige det til en voksen, hvis nogen generer en på nettet
  • Man skal sige det til en voksen, hvis andre bliver generet på nettet
  • Det er okay at være venner med sine forældre på de sociale medier

For hvert udsagn skal hver deltager i gruppen lægge 0, 1, 2 eller 3 tændstikker for, hvor enig eller uenig vedkommende er i udsagnet. Den, der har lagt færrest, og den, der har lagt flest, skal fortælle hvorfor.

Ud fra disse ‘stærkeste’ udsagn kan gruppen diskutere og nå frem til et samlet svar.

Når grupperne har diskuteret færdig, fremlægger alle grupperne deres svar i plenum.

Derudfra kan klassen vælge at formulere nogle regler. (Psst …!  Da det godt kan være svært at blive helt enige i en stor forældregruppe, kan reglen være, at man følger sin mavefornemmelse og spørger, når man er i tvivl. Det er dog altid langt nemmere for den enkelte at stå fast i forhold til sit barn, hvis de andre også skal følge reglen).

6. En anden mulighed er at invitere en ekspert i børn og digitale medier til et forældremøde.
Red barnet, Medieraadet for Børn og Unge og andre besidder en stor viden, som kan være god at få aha-oplevelser af.

7. Opfordr de andre forældre i klassen til at dele gode og dårlige oplevelser med jer, så I får taget problemer med eksempelvis mobning i tide, og også gerne bliver klogere på de mange muligheder, der ligger i de digitale medier.

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.