Forældreinddragelse:

Tættere på målet

På Sophienborgskolen i Hillerød eksperimenterer man med at droppe en af de årlige skole-hjem-samtaler i 4. klasserne. I stedet viser eleverne deres læringsmål frem for forældrene ved fire ferniseringer. Ideen er at få både elever og forældre tættere på læringsmålene.

TEKST: ANDERS KLEBAK  FOTO: SOPHIENBORGSKOLEN

Hvad lærer I egentlig på den skole?” Det spørgsmål kan runge henover middagsbordet i mange hjem, når søn eller datter har svært ved at sætte ord på, hvad der er foregået i løbet af dagen. Men på Sophienborgskolen i Hillerød er man godt i gang med at hjælpe eleverne med at svare på spørgsmålet. I dette skoleår har 4. klasserne deltaget i et eksperiment, hvor den ene af de to årlige skole-hjem-samtaler er fjernet. Til gengæld er den erstattet af fire årlige ferniseringer, hvor forældre og bedsteforældre kan få et helt konkret blik på, hvad eleverne arbejder med i skolen.
      “Det bliver så meget hverdag at gå i skole, at børnene ikke er særlig bevidste om, hvad de er blevet dygtigere til. Det, at de får lov til at fortælle om deres læring, gør dem mere klar over, hvorfor de kommer i skole hver dag,” siger Trine Knudsen, klasselærer for en af 4. klasserne og en af initiativtagerne til ferniseringsprojektet.

Bedre fornemmelse for fagligheden
Ideen går i korte træk ud på, at eleverne hænger plakater med læringsmål for de forskellige fag op og viser forældrene, hvad de arbejder med og har lavet. Ved hver post hænger nogle spørgsmål, som kan sætte børnene i gang med en samtale med forældrene om læringsmålene. For eksempel: Forklar, hvordan man dividerer”, “Hvad er reglerne for nutids-r?”, eller “Hvad er komplimentærfarverne?”.   Forinden har de øvet gennemgangen sammen med en makker.
       Trine Knudsen mener, ferniseringerne giver både forældre og elever et godt billede af fremskridt og eventuelle huller.
       “For det første får børnene repeteret, hvad de har lært, og en erkendelse af hvad de kan og hvad de skal øve sig på. Samtidig får forældrene også en fornemmelse af styrker og svagheder,” siger hun.

Svært at nå alt på et kvarter

Viceskoleleder på Sophienborgskolen, Annette Otto, kalder det en vigtig mission at gøre det mere forståeligt for forældrene, hvad der foregår i folkeskolen.

“Det kan virke meget fjernt for dem, fordi børnene laver det meste af deres hjemmearbejde i skolen. At komme forbi skolen og se, hvad børnene og lærere går og laver, giver en tryghed, og det er en god måde at bakke sine børn op,” siger hun.
Annette Otto peger på, at ferniseringerne giver forældre – som normalt ikke gør meget væsen af sig på forældremøder – muligheden for at engagere sig i deres barns arbejde på skolen:

“Vi er meget opmærksomme på, om forældreengagementer er med til at samle eller splitte. Nogle af de traditionelle arrangementer er for de stærke forældre. Dem som kan skrive referater og sætte punkter på dagsordenen,” siger hun.
Ferniseringerne er nemmere at få noget ud af for alle:

“Vi oplever, at der er en fælles glæde omkring ferniseringerne, og også en fælles stolthed både hos forældrene og børnene. Selv om skolen har en dagsorden med fokus på det faglige, er der også tid til kaffe og kakao og en snak med lærerne og de andre forældre.”

Klasselærer Trine Knudsen mener, at ferniseringerne giver et dybere indblik i det faglige, end man kan nå på en skole-hjem-samtale. “Ofte handler skole-hjem-samtale om trivsel. Har barnet nogle at lege med i frikvarteret, og er han glad for at gå i skole? Når man kun har 15 minutter kan det være svært også at komme i dybden med læringsmål. Det kan nemt blive lidt overfladisk,” siger hun.

Eleverne hænger plakater op med læringsmål for de forskellige fag for at vise forældrene, hvad de arbejder med i skolen.

Ikke en konkurrence

Eksperimentet er kun halvvejs, og planen er at lave en evaluering af ferniseringerne, når den sidste er afsluttet. Men allerede nu har skolen fået øje på nogle ting, som skal udvikles.

“For eksempel er det vigtigt, at der er variation i måden rundvisningen foregår på fra gang til gang. Hvis det er det samme forløb alle fire gange, bliver eleverne lidt dovne. Det bliver rutine og de får ikke så meget ud af det,” siger Trine Knudsen.
Det er også vigtigt, at der ikke går konkurrence mellem eleverne om at vise, hvor god man er, forklarer hun. Derfor er der mere fokus på metoder og læring, end på resultater, når eleverne viser deres egne stile, opgaver og produktioner frem.    Samtidig er det væsentligt, at alle elever kan forholde sig til målene for de enkelte fag.

“Vi hænger ikke noget op, som fem børn ikke aner, hvad betyder. Det er ting, som alle eleverne kan sige noget om,” siger hun.
Trine Knudsen fremhæver også, at den tidsmæssige placering af ferniseringerne kan gøre det svært for nogle forældre at nå. Derfor veksler skolen mellem at placere dem tidligt om morgenen, mens andre ligger om eftermiddagen eller aftenen.

“Der har været et rigtig godt fremmøde indtil videre. Der er altid 3-4 børn, som ikke har en forælder eller bedsteforælder med. Men vi er meget opmærksomme på, at det ikke er de samme børn, det sker for hver gang. Og det har heldigvis vist sig ikke at være tilfældet,” siger hun.

Stolt over at vise sit arbejde

Betina Krarup, som er mor til en dreng i 4. klasse på skolen, mener, ferniseringerne er en god ide. Selv om det for hende ikke handler så meget om forstå de konkrete læringsmål, giver det en indsigt i skolearbejdet, man som forældre kan mangle.

“Det, at man helt fysisk kommer tæt på, og kan se, hvad de laver, fungerer rigtig godt. Det er en god måde at følge med i, hvor langt vores søn er nået i forhold til sidst. Man kan se, at sværhedsgraden bliver højere. Det giver noget andet, end hvis man for eksempel kigger lidt i bøgerne, eller taler om skolen derhjemme, hvor det kan være svært for ham at forklare, hvad de har arbejdet med, fordi vi ikke kan se det,” siger hun.

Til gengæld savner hun den mere personlige og direkte dialog, man kan have med lærerne under skole-hjem-samtaler, som nu er blevet skåret ned til en enkel om året.

“Selv om vi bliver opfordret til at tage en snak med lærerne på ferniseringerne, er det bare lettere at tale åbent, når man sidder alene med lærerne til et møde,” siger hun. Hun er dog grundlæggende positiv omkring projektet, og oplever, at børnene er meget engagerede i at vise deres skolearbejde frem: “Hele klassen virker meget engageret i det. Det er for eksempel ikke nok for min søn, at jeg eller min mand kommer alene til ferniseringen. Han vil have os begge med og vise, hvad han laver,” siger hun.

Udgivet: marts 2019