Vælg side

“Det var svært at få skolen i tale”

Mange forældre kontakter Forældrerådgivningen med problemer omkring skole-hjem-samarbejdet. Det fortæller leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning i podcasten Spørg om Skolebørn. Her fortæller en mor om, hvordan det er at føle sig afvist af skolen og ikke blive lyttet til. 

REDIGERET AF: SIGNE BJERRE
FOTO: ASGER HUNOV

Rikke, Forældrerådgivningen:
De forældre der ringer til os, er forældre, som er udfordret i samarbejdet med skolen. Og noget af det, som forældrene oplever ofte, er, at det er svært at få kontakt til skolen. Rigtig mange af vores forældre oplever, at de i måske årevis har forsøgt at kontakte skolen om en bekymring omkring deres barn. Skolen reagerer først, når barnet er i skolevægring eller i stor mistrivsel og hvor forældrene så siger jamen, vi har jo forsøgt at tale med jer om det her i rigtig mange år, og I har ikke taget det alvorligt”. 

Mor:
Det var svært at få skolen i tale omkring at lave nogle konkrete aftaler. De sagde,du skal bare have hende herop, så kan vi sagtens undervise hende” og jeg stod i den anden ende og sagde, Ja, men jeg kan ikke få hende op til jer. Vi bliver nødt til at få aftalt nogle nye måder, vi kan gøre det på.” Men det var der ikke rigtig lydhørhed for.  

Andy, vært:
Her er en mor med et barn, der har en diagnose og ender i skolevægring. Hun oplever ikke at blive lyttet til. Hun ser simpelthen sit barns problematik anderledes end skolen. Og når hun prøver at fortælle skolen, hvordan hun oplever sit barns udfordringer, bliver hun afvist.  

Rikke, Forældrerådgivningen:
Det er en problematik, jeg i høj grad kan genkende. Mange forældre kontakter os også med oplevelsen af, at det de forsøger at fortælle skolen omkring deres barn, bliver mødt med, at det enten er forkert, eller at de er forkerte. Det øger afstanden mellem skolen og forældrene. Mange af de forældre, der kontakter os, er der hvor de tænker vi tror faktisk ikke rigtig skolen kan hjælpe os længere og det fører i hvert fald ikke til større trivsel og læring hos barnet.
 

Mor:
Skolens tilbagemelding var, ”vi ser din datter som en genert pige med lavt selvværd” og så kunne jeg stå i den anden ende og sige ”jamen hun har faktisk også en diagnose, og den er I jo i et eller andet omfang forpligtet til at forholde jer til”. Men det var det. Det var et svært samarbejde. 

Jimmi, forsker:
Det som ofte sker i konflikter mellem samarbejdspartnere, er, at den ene part ikke føler sig lyttet til. Hvis man skulle sige noget til forældrene her, er det at få etableret et møde, hvor man prøver at få afklaret, om man er enige i, at der er et problem. Derefter kan man begynde at tale om, hvad der skal gøres ved problemet. Men det er klart, at hvis skolen ikke er enig i, at det er et problem, at barnet ikke møder op, så er det måske et tegn på, at det ikke er den skole, man skal samarbejde med.  

Jeg kunne godt have en formodning om, at skolen for hurtigt hopper hen til altså sige vi ved godt hvad det her det handler om, og det kan vi ikke gøre noget ved. Det må være noget, som mor klarer”. Eller at de af en eller anden grund hurtigt lukker diskussionen, uden at få den gode dialog, som er nødvendigt for at løse problemet. 

Rikke, Forældrerådgivningen:
I de sager, hvor forældrene står i sådan en situation, råder vi dem til at søge andre steder hen. Vi oplyser dem om deres rettigheder, og så prøver vi at afsøge muligheder. Men noget af det, vi også ofte oplever i Forældrerådgivningen, er det her med, at skoler udliciterer samarbejdet til andre enheder i kommunen. For eksempel fraværsteamet i kommunen. De gør ofte et rigtig godt stykke arbejde, men det er noget, der foregår væk fra skolen. Skolen slipper fuldstændig skolehjemsamarbejdet. Vi ser det i stigende grad, og det er med til, at afstanden til skolen bliver øget endnu mere. 
 

Andy, vært:
Kan man som forældre bede om at få den tilbage på skolebanen? 

Rikke, Forældrerådgivningen:
Ja, det vil jeg da i hvert fald mene, at man skal. Men man er jo som forældre oftest ikke opmærksom på det, fordi man har rigtig meget samarbejde med nogle andre, som forældrene måske oplever er skolen, men som i virkeligheden er et andet sted i kommunen. Som forældre bliver man simpelthen koblet af hele systemet, fordi det er så komplekst og svært at gennemskue. Det er en opmærksomhed, jeg synes, skolen skal have. 

Eller i din foretrukne podcastafspiller:

Podimo

Apple Podcast

Spotify

Google Podcast

Spørg om skolebørn’ er en podcast produceret af Københavns Professionshøjskole og Skole og Forældre. Projektet er støttet af Trygfonden.
Du kan finde alle 12 afsnit i serien på www.skoleborn/dk/podcast eller, hvor du normalt finder dine podcasts. 

I denne udgave af Spørg om skolebørn deltager: 

– Rikke Alice Bille, leder af forældrerådgivningen i Skole og Forældre

– Vært Andy Højholdt, lektor ved Københavns Professionshøjskole og analytisk journalist. 

– Jimmy Harder, ekspert i skoleudvikling og lektor i pædagogik ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

 

Lyt til alle afsnit af podcasten Spørg om skolebørn:

Podcast: Angst

Podcast: Skilsmisse

Podcast: Diagnose

Podcast: Skole-hjem-samarbejde

Podcast: Læsning

Podcast: Den svære kommunikation

Podcast: Ensomhed

Podcast: Uro i klassen

Podcast: Skolevægring

Podcast: Præstationspres

Podcast: Uddannelsesvalg

Podcast: Ordblindhed

HAR DU BRUG FOR ET RÅD TIL DIT BARNS SKOLEGANG?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Udgivet: April 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.