Forfatter:

”Vi skal være bedre til at møde de højtbegavede børn”

Når børn med en høj IQ skal begynde i skole, tror de ofte det er et ”Himmerige”, hvor de kan dele deres nysgerrighed og entusiasme for viden med klassekammerater og lærere. Alt for ofte ender de i stedet med at føle sig anderledes og alene i deres måde at opleve og forstå verden på. Det er erfaringerne fra Heidi Karina Schiøtz, der har skrevet en bog til forældre til børn med ”hurtige hjerner”. Scroll ned og se, hvad der karakteriserer højtbegavede børn og få nogle af hendes gode råd.

TEKST: HEIDI KARINA SCHIØTZ
ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN

Hvis vi ”kun” betragter den høje begavelse ud fra en ”IQ-mæssig” differentiering, er de højtbegavede børn, de 5% højest begavede børn af en børneårgang, Det betyder, at hvis der er samlet 100 elever på samme årgang, vil 5 af disse elever intelligensmæssigt score højest, og udgør dermed ”de højtbegavede”.

Hvis vi derimod folder begrebet ud, og ser på eleven med den høje begavelse og den betydning som det medfører, kan vi i stedet anvende udtrykket – eleven med den ”hurtige hjerne” (mit begreb) For eleverne adskiller sig ikke alene intellektuelt fra deres jævnaldrende kammerater, de ”Hurtige Hjerner” kan ofte føle sig ensomme og alene i deres måde at opleve og forstå verden på. En oplevelse, hvor egne styrker og sårbarheder opleves meget mere intenst, end hos deres jævnaldrene kammerater. Det kan blandt andet komme til udtryk ved tanker, adfærd og kropslige reaktioner, som ofte misforstås og fordømmes af det omgivende samfund, også i skolen. Hvilket kan efterlade barnet med en følelse af skam og følelsen af ikke at passe ind, en følelse som barnet desværre ofte bærer med sig videre i livet.

Børnenes møde med samfundet er for mange mødet med vuggestue og børnehave og mest af alt vil de opleve samfundet når de møder skolen.

For mange ”Hurtige Hjerner”, er der en forventningens glæde ved tanken om dette ”Himmerige”, af læring og viden. Skolen, stedet hvor man kan stille masser af spørgsmål og få masser af svar, af engagerede glade voksne, i en hverdag med kammerater, som er lige så nysgerrige og glade for viden og for spørgsmål….

Men det er desværre meget sjældent, at drømmen om ”Himmerige”, bliver opfyldt

Børnene bliver hurtigt desillusioneret og en del tjekker ud. Enten bliver de urolige og rastløse, og tiltrækker sig ”negativ opmærksomhed” eller også bliver de stille og tilbageholdende, og de ”trækker sig ind i en drømmeverden”. I begge situationer reduceres muligheden for at få udviklet og udfoldet deres potentiale. Børnene oplever de er anderledes og oplever sjældent, at fundamentet og de gode tanker om, at vi skal møde mennesket hvor mennesket er, for at kunne flytte dem i retning af læring, viden og trivsel, holder i virkeligheden, men i stedet bliver gjort til skamme.

Min generation lærte talemåden ”Intelligente børn keder sig aldrig”. I dag vil jeg sige, at denne talemåde netop illustrerer den manglende indsigt som er nødvendig, for ofte er det intelligente børn som keder sig allermest, hvilket desværre har ret store konsekvenser såvel fagligt som personligt for disse børn.

Der er stadig en debat i samfundet som mangler, for at sikre at gruppen af ”Hurtige Hjerner” får samme muligheder som andre elever, og den debat må mest af alt ske i et samspil mellem skole og forældre. Det forudsætter dog, at forældrene er klædt på til opgaven, og ligeledes at lærere og pædagoger undervises i, hvordan det at have en ”Hurtig Hjerne” indvirker på barnet/den unges måde at være i verden på.

Hvis vi bliver bedre som voksne til at forstå, det udgangspunkt som de Hurtige Hjerner har for deres oplevelse og forståelse af verden, bliver det eksempelvis tydeligt at det ikke nødvendigvis er et udtryk for at de er dårligt opdraget, næsvise eller rebelske, når de stiller oceaner af spørgsmål eller korrigerer underviseren ved enten ændringer i dagsorden eller manglende fakta. De har heller ikke nødvendigvis koncentrationsvanskeligheder i udgangspunktet, men mere grundet situationen de er placeret i.

Men det er rigtigt, at de er intense, ofte har flere nuancer og sanser verden voldsommere og derfor både intellektuelt og sansemæssigt reagerer og udtrykker sig anderledes, både socialt, personligt og intellektuelt. Men forstår man at møde dem der, hvor de er, vil det som med alle andre børn skabe en berigelse hos såvel den enkelte som i fællesskabet. 

LÆS OGSÅ: Forældreguide: Gode råd om højt begavede børn

De 6 vigtigste råd til forældre

til højtbegavede børn 

1. Højtbegavede børn vil typisk forstå mere intellektuelt, end de kan rumme følelsesmæssigt. Vær derfor særligt omsorgsfuld når dit barn reagerer voldsommere, end du måske forventer.
2. Højtbegavede børn vil typisk være lidt mere tilbageholdende overfor nye oplevelser. Sæt derfor tempoet ned og giv plads til at barnet kan vænne sig til det nye i sit eget tempo.
3. Højtbegavede børn har det oftest bedst med at være en af de første som kommer til fælles aktiviteter. Hvis det er muligt, så skab plads til dette i hverdagen
4. Højtbegavede børn vil typisk have et højt tempo og kan arbejde i timevis med projekter, som optager dem. Det kan dog betyde, at de efterfølgende bliver meget trætte, så lær dit barn at holde pustepauser 
5. Højtbegavede børn er ofte optaget af eksistentielle spørgsmål fra en tidlig alder. Fordyb dig i de store spørgsmål sammen med barnet.
6. Hvis du beder dit barn om noget, skal du være klar til at give en ordentlig forklaring. Og her duer “Fordi jeg siger det” ikke.

De 6 vigtigste råd til skolen

om højtbegavede børn

1. Sæt høj begavelse på dagsordenen. Der er et behov for mere viden, forståelse og indsigt.
2. Højtbegavede børn bliver hurtigt rastløse og keder sig, hvis de får for få stimuli – lad dem afsøge egne interesseområder, hvis det ikke kan integreres i den fælles undervisning.
3. Giv de højtbegavede børn minimum 2 timer om ugen sammen med andre elever (gerne fra forskellige klassetrin), som er på samme faglige niveau. Det kan øge trivslen.
4. Vær opmærksom på, at mange højtbegavede elever underyder, hvis der ikke er “plads til at være klog” i klassen.
5. Vær opmærksom på, at Udadreagerende eller meget rastløs adfærd hos en elev kan være udtryk for kedsomhed og understimulering.
6. Vær opmærksom på, at en meget spørgende elev – som måske opleves at udfordre underviserens autoritet – kan være et højtbegavet barn, som forsøger at forstå emnet i dybden, højden og bredden – og er altså ikke et personligt angreb.

LÆS OGSÅ: 7 råd til forældre: Sådan taler du med dit barn, når verden skræmmer dem

LÆS OGSÅ: Et døgn i Tobias’ liv “Hvorfor kan jeg ikke bare være ligesom de andre børn?”

Udgivet: februar 2021