Guide til kontaktforældre:

Fælles regler og aftaler

Snakken om fælles regler og aftaler kan være svær, men den kan være nødvendig. Fælles regler kan gøre det lettere for børnene at sige fra, fordi de ved, at der er aftalt nogle regler, der gælder for hele klassen. Det kan også være en hjælp for forældrene. Nogle forældre har svært ved selv at sætte regler og rammer for egne børn, og så kan det være godt at kunne læne sig op ad fællesskabet.

TEKST: MAGNUS EG MØLLER
FOTO: LARS BERTELSEN

Som kontaktforælder står du i spidsen for nye initiativer, og derfor kan du med fordel starte dialogen: Skal I have fælles aftaler og regler for jeres børns klasse?

Formand for SSP-samrådet, Benny Husted, der gennem sit arbejde som SSP har masser af erfaring med forældremøder og fælles aftaler, kommer med gode råd til, hvordan du starter snakken.

Det allervigtigste er, at der er en, der kan stå som facilitator i forhold til at tage dialogen. Det kan være klasselæreren, SSP eller dig som kontaktforælder.

Start allerede i indskolingen med at arbejde med forældrenetværket. Brug eventuelt nogle af redskaberne på www.forældrefiduser.dk.
   Som en naturlig efterfølger til dette kan du starte snakken om fælles aftaler om fødselsdage.

Lav aftaler om, hvordan I som forældre kontakter hinanden på en god måde. Aftal for eksempel, at I kontakter hinanden, hvis I er bekymrede over det ene eller det andet, og at I gør det på en objektiv måde. Det er meget vigtigt, at det er objektivt, og at man ikke tillægger det nogen som helst værdier.
Aftal, at I deler jeres viden og iagttagelser.
   “Jeg har set noget, som jeg tænker er vigtigt for dig som forælder at vide, så du har mulighed for at reagere på det.”

Tænk over, hvornår de enkelte emner skal bringes på banen. Det kræver øvelse at lave fælles aftaler. Lav for eksempel allerede i 1. klasse en aftale om, at I sørger for at få alle klassens børn med til fællesarrangementer i klassen – det kan gøres gennem en ‘buddy-ordning’.

Lav en øvelse med forældrene, der afdækker børnenes sociale overdrivelser.
   Start med at bede forældrene komme med eksempler på, hvad deres børn siger, at alle de andre må. Det kunne for eksempel være, at “alle de andre må bade i søen uden forældreopsyn.”
   Bed så forældrene dele sig op, så dem, hvis børn gerne må bade i søen uden opsyn står i én gruppe, og dem, hvis børn ikke må, står i en anden. På den måde, kan I som forældre se, om jeres børn overdriver.

Tag så udgangspunkt i de ting, hvor I som forældre oplever, at I bliver sat på prøve af børnene. Her fortsætter vi med eksemplet med at bade i søen. Snak om, om I skal lave en aftale om, at I giver hinanden besked om, hvorvidt der er en forælder med børnene ned at bade.
   Der, hvor det giver mening, kan I lave en aftale.

Overvej, om I vil lave en ‘kontrakt’. På nogle skoler skriver forældrene under på de fælles aftaler, der bliver indgået. Bliver kontrakten for lang og omfattende, så bliver det også meget firkantet. Det kan være en svær kamp at tage, og det kan være, det er nemmere at lave en fælles aftale, hvis der ikke skal skrives under på det.

Virkeligheden i en klasse ændrer sig hele tiden, og det er svært at forudse, hvor børnene bevæger sig hen ad. Du kan som kontaktforælder sørge for, at I løbende tager aftalerne op til diskussion. Hvor er vi nu? Hvad er svært? Skal vi revidere vores aftale?

Har I for eksempel lavet en aftale om alkohol i 7. klasse, er det en god idé at kigge på den igen i 8. og 9. klasse.
   Hvor aftalerne i 7. og 8. kunne være, at der ikke var nogen i klassen eller på årgangen, der måtte drikke alkohol, kan man i 9. klasse i stedet lave regler for de nære netværk.