Gode råd til forældre og fagfolk:
Sådan kan du håndtere mavesmerter hos skolebørn
Mange børn oplever at have ondt i maven så ofte, at det går ud over deres skolegang og liv i det hele taget. Manglende viden hos de voksne kan risikere at forværre smerterne. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, når du skal hjælpe et barn med ondt i maven. Og få 10 gode råd fra læge, Anna Knakkergaard, der er specialist i mavesmerter hos børn.
TEKST: ANNA KNAKKERGAARD
FOTO: COLOURBOX
I den seneste skolebørnsundersøgelse fra 2022 angiver 28 procent af pigerne og 14 procent af drengene i femte klasse, at de har ondt i maven næsten hver uge eller hyppigere. Mange af disse børn lider af såkaldte ‘funktionelle mavesmerter’, som ofte er medvirkende til skolefravær i større eller mindre omfang og kan påvirke barnets liv i betydelig grad.
Selvom tilstanden har været kendt i mere end 70 år, mangler der viden blandt både forældre og fagpersoner om denne lidelse. Manglende viden om denne almindelige udfordring blandt skolebørn kan føre til handlinger, der risikerer at forværre barnets smerter. Forældre og fagfolk spiller en afgørende rolle i at hjælpe barnet med at håndtere og overkomme mavesmerterne, og dette kræver en forståelse af, hvordan man bedst støtter barnet uden at forværre symptomerne.
Hvad er funktionelle mavesmerter?
Funktionelle mavesmerter er tilbagevendende eller konstante mavesmerter hos børn, som ikke kan forklares med en fysisk sygdom. Disse smerter er typisk diffuse og forværres ofte over tid. Mange børn oplever også andre symptomer som kvalme, svimmelhed eller hovedpine.
Mindst 10 procent af alle skolebørn oplever funktionelle mavesmerter, og tilstanden ses hyppigere hos piger. Funktionelle mavesmerter hos skolebørn ses over hele verden og der er ikke noget, der tyder på, at hyppigheden har ændret sig nævneværdigt gennem de næsten 70 år, hvor man har interesseret sig for fænomenet.
Hvordan opstår funktionelle mavesmerter?
Årsagerne til funktionelle mavesmerter er mangeartede, og som regel er det svært at pege på én enkelt årsag. Smerterne kan udløses af en simpel maveinfektion, en langvarig forstoppelsesproblematik eller på baggrund af psykologiske eller sociale belastninger som faglige udfordringer eller konflikter i skolen eller hjemme. Hos en del børn dukker mavesmerterne op, selvom både barn og forældre oplever, at barnet er velfungerende og i tilsyneladende god trivsel.
Det er funktionen, den er gal med
Begrebet ’funktionelle mavesmerter’ er sådan set ret godt. Det dækker nemlig over, at det er funktionen og ikke selve maven, den er gal med. Et godt billede til at illustrere dette er en computer, der lagger eller fryser. Det har de fleste børn og voksne oplevet. De fleste ved sikkert også, at det ikke er selve computeren, den er gal med, men at den derimod skal have opdateret programmerne eller trænger til en genstart.
Vores mentale og fysiske helbred er tæt forbundet, og derfor er det vigtigt at tage begge dele i betragtning, når vi skal hjælpe børn med funktionelle mavesmerter.
Kommunikationen mellem mave og hjerne er ret fintfølende, og det er ofte netop i denne kommunikation, at problemet opstår. Det er velkendt, at vores tanker og følelser kan påvirke maven i forbindelse med f.eks. forelskelse eller op til en eksamen, hvor appetitten pludselig er ændret, eller man får tynd mave. Når et barn er stresset eller bekymret, kan det ofte mærkes i maven som smerter eller ubehag. Omvendt kan problemer i maven, som ubalance i tarmens bakterier, også påvirke humøret.
Når alt fungerer, som det skal, er der ikke mange af tarmens signaler, vi har brug for at få information om. Vi skal vide om vi er sultne, snart skal på toilettet eller har voldsomme smerter på grund af en blindtarmsbetændelse, mens andre signaler fra maven skal helst filtreres fra.
Børn med funktionelle mavesmerter mærker typisk alt for mange signaler fra tarmsystemet og maven, og disse signaler bliver oversat til smerter. Jo mere opmærksomhed, vi giver disse smerter, og jo mere bekymrede vi bliver, jo flere signaler får lov at passere filteret, og tilstanden forværres.
Hvordan ved jeg, om mit barn har funktionelle mavesmerter?
Diagnosen stilles ofte af den praktiserende læge, og langt de fleste børn, der bliver set hos deres egen læge med ondt i maven, lider faktisk af funktionelle mavesmerter. Lægen undersøger barnet, spørger ind til symptomerne og vælger måske at undersøge barnets urin, afføring eller tage blodprøver. Nogle gange henviser lægen barnet videre til børnelæge eller sygehus, hvis der er behov for at lave flere undersøgelser.
Det er godt at vide at diagnosen funktionelle mavesmerter ofte stilles på sygehistorien alene uden behov for yderligere undersøgelser.
Nogle børn kommer slet ikke til lægen, fordi forældrene ikke er i tvivl om, at mavesmerterne ikke skyldes en sygdom, som barnet skal behandles for med medicin eller operation. Det kan f.eks. være, hvis barnets mavesmerter typisk kommer på skoledage, eller i forbindelse med uforudsigelige situationer, som barnet reagerer på.
Hvordan behandler man mavesmerterne
Heldigvis ved vi ret meget om, hvordan vi bedst hjælper børn med denne type mavesmerter.
Det er rigtig vigtigt med viden om symptomerne, så barn, forældre og andre voksne kan få en fælles forståelse af tilstanden. Så længe der er tvivl, om hvad der er på færde, fylder angst og bekymring typisk meget, og kan gøre det svært for barnet at få det bedre. Derfor er det også rigtig vigtigt hurtigst muligt at få afklaret, om det drejer sig om funktionelle mavesmerter eller en helt anden problemstilling. Herefter er det vigtigste at få øje på eventuelle belastninger, så barnet kan få den nødvendige hjælp hjemme eller i skolen.
Helt centralt i håndteringen af denne type mavesmerter er det, at barnet hjælpes til at bibeholde eller genoptage et ’helt almindeligt børneliv’ med skolegang, fritidsinteresser og i det hele taget at indgå i fællesskaber med andre børn. Uanset og med hensyn til de belastninger, der måtte være.
Endelig er hypnoterapi i en række studier vist at være en rigtig god behandling af denne type mavesmerter. Denne terapiform møder barnet i øjenhøjde, idet hypnosetilstanden til forveksling minder om den tilstand, som børn er i, når de leger og lærer.
Hypnoterapi hjælper barnet på flere måder, ved både at påvirke smerteoplevelsen direkte, ved at mindske psykologiske symptomer som fx angst og desuden ved at påvirke kommunikationen mellem hjerne og tarm direkte, så symptomerne typisk bliver mindre. Hypnoterapi er en effektiv behandling, og barnet vil typisk opleve at få det bedre efter blot få behandlinger. Som forældre kan det være værd at vælge en eventuel behandler omhyggeligt, i det hypnoterapeut ikke er en beskyttet titel, og da der derfor ikke er nogen garanti for sundhedsfaglig baggrundsviden hos behandler.
Når hjælpen forværrer problemet
Det er vigtigt at vide, at funktionelle mavesmerter ofte forværres på baggrund af en sygdomsadfærd, hvor der er for meget fokus på symptomerne. Skolefravær og (fysisk) inaktivitet i det hele taget kan være med til at forværre den negative spiral, så smerterne fylder mere og mere.
Forskning viser, at undgåelse af skole og fritidsaktiviteter samt angst for symptomerne hos de voksne omkring barnet kan påvirke barnets symptomer negativt og være medvirkende til, at barnets mavesmerter får mere og mere magt i barnets liv. Vi kan ikke hjælpe børn af med mavesmerter ved at lade dem blive hjemme eller undgå at være en del af børnelivet.
Vi gør selvfølgelig alle vores bedste for at støtte vores børn, og det er helt indlysende, at vi skal være opmærksomme på urimelige belastninger og sikre, at barnet får den støtte, det har brug for for at kunne udvikle sig. Dette kan handle om at tage hånd om problemer som mobning eller konflikter derhjemme. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at mange børn oplever, at symptomerne fortsætter, selvom den tilsyneladende udløsende belastning er løst.
Derfor er det vigtigt at finde en balance, hvor vi støtter barnet uden at forstærke sygdomsadfærden. At holde fast i normale rutiner, som at gå i skole og deltage i fritidsaktiviteter, er vigtigt for barnets trivsel. Ved at minimere fokus på symptomerne og skifte til mere positive og engagerende aktiviteter kan vi hjælpe barnet med at håndtere mavesmerterne bedre. Dette kan gøre en stor forskel i barnets oplevelse af smerterne og deres generelle velbefindende.
Balance i børnelivet
Hvis vi forestiller os barnets liv på en gammeldags vægt, bliver det tydeligt, hvorfor skolefravær og undgåelse af aktiviteter i det hele taget ofte forværrer maveproblemerne over tid.
På den ene side af vægten lægger vi alt det, der er svært og udfordrende i barnets liv, som f.eks. mavesmerter og angst. På den anden side lægger vi alt det positive og lærerige, så som skole, fritidsaktiviteter, leg og sociale relationer. Med dette billede på nethinden, er det tydeligt, at vægten tipper, og udfordringerne fylder endnu mere, hvis vi forsøger på at skåne barnet ved at skrue ned for skole og andre positive elementer barnets liv.
Derfor er det så vigtigt at bevare den bedst mulige balance ved at fastholde de positive elementer i barnets liv. Ved at støtte barnet i at deltage i skole og fritidsaktiviteter og fokusere på de ting, der bringer glæde og tilfredshed, kan vi hjælpe med at modvirke den negative påvirkning af mavesmerterne. Denne tilgang hjælper barnet med at opretholde en følelse af normalitet og trivsel, selv når maven gør ondt.
En vigtig pointe her er også, at vi mennesker faktisk aldrig har fri, hvis vi ikke er på ’arbejde’. For at vi trives, skal der være forskel på fritid og arbejdstid. Det gælder også børn! Derfor er det utroligt vigtigt, at barnet har en hverdag, der er så normal som overhovedet muligt, og som både indeholder daglige udfordringer og små sejre, så barnet udvikler sig og oplever at være værdifuld.
Nøglen er det gode samarbejde omkring barnet
Når et barn har mavesmerter og fravær eller udfordringer med at komme i skole, er det afgørende, at der er et godt samarbejde mellem skole og hjem. Samarbejdet mellem forældre og skole kan sammenlignes med samarbejdet mellem skilte forældre. Hvis det ikke fungerer, kan barnet komme i klemme, hvilket igen kan udløse eller forværre mavesmerterne.
Det kan være vigtigt at fokusere på, hvordan barnet kan komme i skole, fremfor om det skal i skole. Det handler ikke om at tvinge barnet afsted, men om at finde de gode løsninger, der gør det muligt for barnet at deltage.
Lav klare og tydelige aftaler, hvor det er familien og ikke maven, der bestemmer, hvad barnet kan.
Gode råd til forældre og fagfolk, der skal hjælpe børn med funktionelle mavesmerter
1.
Støt barnet i at komme i skole og deltage i et helt almindeligt børneliv
For børn med funktionelle mavesmerter er det af afgørende betydning, at støtte barnet til at komme i skole og deltage i et helt almindeligt børneliv. Mange oplever, at det hjælper at tænke på, hvordan man kan hjælpe barnet og ikke, om barnet skal afsted.
2.
Lav tydelige aftaler – og hold fast i dem!
Skab en fast struktur i hverdagen, så barnet ved, hvad der forventes. Det giver tryghed og forudsigelighed. Det kan være en rigtig god ide at lave aftalerne i samarbejde med barnet, så det bliver en fælles plan. Hold fast i det, I har aftalt, uanset, hvad maven siger. På den måde viser du både barnet og maven, at det ikke er farligt,og hjælper barnet med at få kontrollen tilbage.
3.
Få ro på dit eget nervesystem
Følelser smitter. Når et barn oplever angst eller smerter, bliver vi derfor ofte urolige og bange for at presse barnet eller gøre det forkerte. Det er dog godt at huske på, at også de beroligende følelser smitter. Når du selv er rolig og modig, kan barnet læne sig ind i dit nervesystem og styrke troen på sig selv.
4.
Øv jer i stedet for at prøve
Det kan lyde som en strid om ord, men dette budskab er helt centralt i forhold til at tage ansvaret fra barnets skuldre. Når barnet prøver at komme i skole eller med til fødselsdag, kan det enten lykkes eller mislykkes. Børn, som ikke er i god trivsel, vil lige så stille samle flere og flere nederlag til sig og selvtilliden daler. Når vi i stedet øver det, der er svært, som f.eks. at gå i skole, kan vi sammen lægge en plan for, hvordan barnet kan få lært de færdigheder, som det mangler. På denne måde flyttes ansvaret fra barnet over på de voksne, og opgaven bliver et fælles projekt.
5.
Samarbejd tæt med skolen
Hav løbende dialog med lærerne og skolens personale om, hvordan barnet har det, og hvad der kan gøres for at støtte barnet bedst muligt. Alting er meget nemmere og mere trygt for barnet, når de voksne er enige om planen.
6.
Fleksible løsninger
Hvis barnet er belastet, kan man overveje at aflaste det på andre måder end ved at undgå aktiviteter med de andre børn. Det kan f.eks. dreje sig om at nedjustere krav til, hvor mange opgaver barnet skal lave, eller at tilbyde tættere kontakt i løbet af skoledagen.
7.
Fokus på positive oplevelser og de små sejre
Det vi fokuserer på, er det, vi får mere af. Hjælp barnet med at få øje på de små sejre og glæder i hverdagen. Ved at anerkende og fejre selv de mindste succeser, kan vi styrke barnets selvtillid og mod på at deltage i aktiviteter, som kan virke udfordrende. Dette positive fokus kan hjælpe med at skabe en mere optimistisk tilgang til skole og fritid, hvilket kan lette mavesmerterne over tid.
8.
Anerkend og flyt fokus
Det er vigtigt at vide, at børn med funktionelle mavesmerter har ondt i maven. Det handler altså ikke om at bagatellisere smerterne, men om at lære barnet at flytte fokus. Smerter er en opmærksomhedsmagnet, så det kræver en indsats at flytte fokus til noget andet. Barnet vil lære at mestre sine smerter og med tiden bliver de som regel mindre eller forsvinder helt af sig selv i takt med, at de ikke længere får så meget opmærksomhed.
9.
Tro på barnet
Børn har brug for at vi tror på dem og hepper på dem, for at de kan udvikle sig og lære nye færdigheder. Og børn har brug for at hverdagen er fyldt med små og større udfordringer, der hjælper det med at udvikle sig og hele tiden lære ny færdigheder. Når noget er nyt og svært som fx at finde vej tilbage i fællesskabet efter en periode med fravær eller at tage med på klassetur, er det helt normalt, at barnet ikke føler sig trygt. Noget af det allervigtigste, vi kan lære vores børn, er, at de kan klare livets små og store udfordringer. Selvfølgelig med den støtte, som passer til barnet.
10.
Husk at smerter er en del af livet
Selvfølgelig er der aldrig rart når et barn har smerter. Omvendt er det helt normalt og langt de fleste børn og voksne en gang imellem oplever at få smerter, som ikke skyldes en skade eller sygdom, der kan gøres noget ved. Langt de fleste smerter forværres, når vi bliver bange for dem. Og bedres omvendt, når vi anerkender dem og lader dem være.
Ud af mavesmerterne og tilbage i skole
Kjartan, 11 år, havde i flere år lidt af tilbagevendende mavesmerter og havde et højt skolefravær, der til sidst resulterede i, at han kun var i skole to ud af fem dage. Som tiden gik begyndte Kjartan også at få symptomer andre steder i sin krop. Det kunne være hovedpine, ondt i led og muskler eller kvalme.
Jo mere familien satte i værk for at hjælpe deres søn, jo værre fik han det, og efterhånden var både skole, fritidsinteresser og familielivet påvirket.
Forældrene var rådvilde, da det var svært at finde ud af, hvad mavesmerterne skyldtes og udfordrende at finde den rette hjælp. Efter mange lægebesøg og undersøgelser fik Kjartan diagnosen ’funktionelle mavesmerter’.
Ved at deltage i det internetbaserede behandlingsforløb, Min Magiske Mave, lærte familien via små animerede videoer at forstå mavesmerterne bedre. De fik også praktiske redskaber til at ændre deres tilgang, så Kjartan igen kunne komme i skole. Kjartan lyttede dagligt til hypnoseøvelser, der hjalp ham med at mestre smerterne, som hurtigt blev mindre.
Efter kort tid kunne familien fejre, at Kjartan havde været i skole hver dag i en uge. Nu, et år senere, har Kjartan en helt almindelig skolegang og trives.
“Behandlingen gav mig superkræfter til at hjælpe mig selv,” siger Kjartan.
Læs hele Kjartans historie her.
Min Magiske Mave
Behandlingsprogram for børn med funktionelle mavesmerter
Min Magiske Mave er et familiebaseret selvhjælpsprogram, der kombinerer hypnoterapi og psykoedukation for at hjælpe børn med funktionelle mavesmerter. Programmet består af seks moduler med animerede videoer og familieopgaver. Barnet lytter til hypnoselydfiler i 5-12 minutter, fem gange om ugen, hvilket hjælper med at reducere mavesmerter og forbedre trivsel.
Hele familien modtager psykoedukation (viden om barnets symptomer), og programmet støtter adfærdsændringer hos både barn, forældre og andre voksne.
Programmet er tilgængeligt i flere kommuner og familier har desuden mulighed for selv at købe adgang til forløbet.
Læs mere om programmet lige her.
Anna Knakkergaard
Anna Knakkergaard er læge og klinisk hypnoterapeut og har stor erfaring med behandling af børn og unge med blandt andet funktionelle mavesmerter, angst og ufrivilligt skolefravær. Hun har tidligere været ansat på både børneafdelinger, i børnepsykiatrien og som kommunal børn- og ungelæge, og kender derfor til problematikken på tværs af sektorer.
Anna stå bag det faglige indhold i behandlingsforløbet, Min Magiske Mave, som henvender sig til børn med funktionelle mavesmerter og deres familier.
Foto: Christina Edelgaard
Udgivet: august 2024
