Hver tredje elev savner nogen at være sammen med i skolen

Ensomhed, tristhed, usikkerhed, dårligt selvværd og manglende lyst til at gå i skole. Det er konsekvenserne for de børn, der mangler en ven i skolen, fortæller deres forældre i magasinet Skolebørns nye undersøgelse. Ensomhed i skolen er et overset problem, hvor der er en tendens til at skyde skylden på de ensomme børn i stedet for at se på den sociale dynamik i klassen, mener forskere.

TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: ISTOCK

Det går fremad i kampen mod mobning og de fleste børn trives godt i skolen. Men der er også børn, der går alene rundt i skolegården og sidder tilbage, når de andre danner grupper.
12 procent af danske folkeskoleelever føler sig ofte udenfor i klassen og 11 procent savner ofte nogen at være sammen med – i hvert fald, når man spørger elevernes forældre, som magasinet Skolebørn har gjort i en ny undersøgelse med besvarelse fra 1.105 forældre til børn i folkeskolen. Det svarer til, at der i gennemsnit er mere end 2 elever i en klasse, der føler sig så alene, at det ifølge deres forældre går ud over deres trivsel og udvikling. Det bliver vi nødt til at have fokus på, mener formand i Skole og Forældre, Rasmus Edelberg.
”Langvarig ensomhed i skolen kan have store konsekvenser for et barn – også langt ind i voksenlivet. Derfor bliver vi nødt til for alvor at få øjnene op for problemet og samarbejde for at styrke fællesskabet blandt eleverne,” siger han.

Skolebørns undersøgelse er foretaget i marts 2020 med besvarelser fra 1.093 forældre til børn i folkeskolen. De 321 forældre, der har svaret, at deres børn ofte eller nogle gange mangler nogen at være sammen med i skolen, har besvaret yderligere spørgsmål om årsager, skolens håndtering og bud på løsninger.

Ensomhed er et stigende problem

Flere andre undersøgelser peger også på udfordringer med ensomhed blandt børn og unge. Fx har Børns Vilkår og Trygfonden i 2019 lavet en spørgeundersøgelse blandt 2.400 elever fra 5. og 8. klasse. Her svarer syv procent, at de føler sig meget ensomme, mens 19 procent føler sig ensomme engang imellem. Der er en stigning i forhold til tidligere.
”Konsekvenserne for de børn, der føler sig ensomme er, at de klarer sig dårligere i skolen, er mindre tilfredse med deres liv, har et lavere selvværd, dårligere trivsel, lavere handlekompetence og et mere negativt syn på fremtiden,” fortalte seniorkonsulent i Børns Vilkår, Bente Boserup, på en konference om ensomhed, Børns Vilkår afholdt i november.

LÆS OGSÅ: 11-årige Kamma: ”Jeg kunne ikke regne med at have nogen at lege med”

Årsag: Der mangler fællesskab i klassen

Rapporten fra Børns Vilkår peger på, at børn fra udsatte familier har større risiko for at blive ensomme end andre børn. For eksempel er der en overvægt af ensomhed blandt børn fra familier, der ikke har lige så mange penge som andre. Børnene er også mere udsatte for ensomhed, hvis der fx opstår arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien. Undersøgelsen viser også, at 28 procent af de børn, som angiver, at de sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler sig ensomme. Det samme gælder ”kun” for fem procent af de børn, hvor forældrene tit eller meget tit interesserer sig for dem.

Når man spørger forældrene til de børn, der mangler nogen at være sammen med i skolen, skal årsagerne primært findes i den kultur, der er i klassen. Der er en ”Mig, mig, mig-kultur” blandt klassens børn, manglende sammenhold og manglende tolerance og åbenhed for forskellighed i klassen, lyder det, når forældrene i Skolebørns undersøgelse peger på de vigtigste årsager til deres egne børns udfordringer. Forældrene nævner eksempelvis, at lege og samtaler i frikvarteret foregår i små lukkede grupper, hvor andre ikke er velkomne. Eller at de andre børn kun vil lege og tale med ”de populære” i klassen. Flere nævner også, at deres børn føler sig alene, fordi de er lidt anderledes eller har andre interesser end flertallet i klassen, fx drenge, der ikke spiller fodbold og piger der interesserer sig mere for naturfag og sport end tøj og snak, som de andre går op i.

Har barnet selv skyld i ensomhed?

Manglende sammenhold i klassen, står også øverst på listen, når den brede befolkning skal pege på årsager til ensomhed i skolen, viser en undersøgelse blandt danskere fra 16 år og opefter udarbejdet for Mary Fonden af mobbe- og skoleforskerne Helle Rabøl Hansen og Jens Christian Nielsen i samarbejde med Epinion. Undersøgelsen viser dog også, at 64 procent af befolkningen peger på ”manglende kompetencer hos den ensomme” som årsag.
”Det er interessant, at der i stor udstrækning – også i kommentarerne – peges på konkrete mangler hos den ensomme og på, at ensomheden er delvist selvforskyldt,” skriver forskerne i rapporten.
Det oplever de også hos Børns Vilkår:
”Ensomhed er et komplekst problem, som ofte bliver gjort til et individuelt problem, hvor barnet fx bliver sendt til psykolog. Så står barnet tilbage med følelsen af, at det er dem, der er noget galt med og ikke den klasse, de går i,” siger Bente Boserup.

I Skolebørns undersøgelse mener kun ti procent af forældrene til de ensomme børn, at deres udfordring i høj grad skyldes enten manglende robusthed eller manglende sociale kompetencer hos barnet selv. Dog er der 44 % der angiver, at årsagen i nogen grad skyldes deres barns manglende robusthed. Samlet set er det mere end halvdelen af forældrene, der mener, at deres eget barn til en vis grad selv har skyld i at mangle nogen at være sammen med i skolen.
Tendensen tyder på, at ensomhed i højere grad end mobning ses om et individuelt problem, skriver Helle Rabøl og Jens Christian Nielsen. Deres rapport viser nemlig, at befolkningen og de professionelle i skolen i højere grad har fået en forståelse af, at mobning skyldes gruppedynamikker i klassen og ikke de enkelte involverede børn, som tidligere var den herskende teori.

LÆS OGSÅ: Skole og Forældres formand: ”Ensomhed er et fælles ansvar”

Ensomhed i skolen bliver overset

Ensomhed i skolen kan til en vis grad være blevet overset eller undervurderet, fordi der i de senere år har været stor fokus på mobning i skolerne, skriver forskerne. De mener, der er en ”mulig voksende gråzone” mellem mobning og ensomhed i skolen. Forskningen viser, at angst for at blive mobbet kan føre til oplevelser af ensomhed, ligesom det at ”føle sig udenfor” både kan kategoriseres som mobning og som skoleensomhed.
Et ud af de otte tegn på mobning, som Den Nationale Klageinstans for Mobning under DCUM, udpeger er: Når fællesskabet er præget af ensomhed. I deres beskrivelse står:
”Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber. Det kan være tegn på mobning når…
– elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt
– elever holder sig tilbage både socialt og fagligt.”

Skolen gør for lidt – og det de gør, virker ikke

Der er altså mange gode grunde til, at skolerne skal have fokus på ensomhed – også som en konsekvens af kulturen på skolen eller sociale dynamikker i barnets klasse.
”Skolens interessenter bør overveje, hvordan ensomhed i højere grad kan adresseres som en indsats for bedre trivsel i skolen, herunder udfordre tendensen til, at løsninger på ensomhedsproblemer ikke alene hjemsendes til den ensomme selv,” skriver Helle Rabøl og Jens Christian Nielsen.

Langt de fleste forældre til børn, der oplever skoleensomhed, er ikke imponerede over skolens indsats. Omkring halvdelen af forældrene oplever, at skolen kun i ringe grad eller slet ikke har sat gang i tiltag for at forbedre situationen for deres barn. Kun 4 % oplever, at skolens/lærernes indsats i høj grad har haft en positiv betydning, mens 49 % oplever indsatsen i ringe grad eller slet ikke har virket.
Det skal der gøres noget ved, mener Skole og Forældres formand, Rasmus Edelberg.
”Vi kan ikke nøjes med at skyde skylden for ensomhed på eleverne selv og deres familier. Skolerne bliver nødt til at tage ansvaret på sig og sætte ind over for ensomhed. Lærere og pædagoger skal klædes på til at kunne arbejde med at styrke fællesskabet blandt børnene og sætte ind med effektive værktøjer i klasser, hvor elever føler sig udelukkede. Vi forældre skal også gøre vores til, at alle i klassen har nogen at lege med og føler sig inkluderede – og ikke kun have fokus på vores eget barn. Det her er et fælles ansvar,” siger han.

LÆS OGSÅ: Forældre: Skolernes indsats mod ensomhed halter

Hvad er ensomhed?

Ensomhed: En smertefuld følelse, der kan opstå når ens sociale relationer ikke opfylder det behov man har for social kontakt.
Skoleensomhed: Ensomhed oplevet i skolen.
Alenehed kan vælges til som et behov i kortere eller længere tid, hvor ensomhed i længden anses som værende psykisk mistrivsel.

Ensomhedens konsekvenser

Børn, der føler sig ensomme:
– Klarer sig dårligere i skolen (19% mod 3%)
– Har lavere livstilfredshed (61% mod 6%)
– Trives dårligere (38% mod 2%)
– Har lavt selvværd (46% mod 6%)
– Har lav handlekompetence (63% mod 24%)
– Har et negativt syn på fremtiden (29% mod 4%)

Kilde: Undersøgelse fra børns vilkår 2019

Udgivet: April 2020