Hvert fjerde barn føler sig presset af krav i skolen
Magasinet Skolebørn har spurgt 686 forældre til børn i folkeskolen om deres oplevelse af præstationspres hos deres børn. 26 % af dem vurderer, at deres barn ”ofte” eller ”hele tiden” føler sig presset over de krav og forventninger, de møder i skolen.
Her får du et udpluk af forældrenes kommentarer.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOS
Så mange forældre oplever, at deres børn føler sig presset af at skulle leve op til skolens krav og forventninger*
%
hele tiden
%
ofte
%
engang imellem
”Min datter kan ikke nå at lave alle lektier og har angstanfald i forbindelse med afleveringer mv. Der er alt for stort fokus på karakterer fremfor almen dannelse og at gøre sig klar til livet. Rent fagligt kan min datter sagtens følge med, men grundet fokus på karakterer mistrives hun. Det gør fx at hun ikke kan fremlægge. Derfor giver lærerne hende lavere karakterer, hvilket medfører mere mistrivsel. Det bliver en ond cirkel og hun ender jo ud med enormt lavt selvværd.”
”Der er alt for meget pres på, at alle skal ligne hinanden og være lige boglige. De bliver puttet i kasser, hvor de skal passe ind og må ikke være lidt skæve eller anderledes. Min søn er hele tiden presset over skolens krav og har det dårligt med karakterer. Han ser kun på de lave karakterer og glemmer de gode.
Han er begyndt at cutte, er sur og har fået et mindre mavesår. Det er ikke en skole for svage børn. De hjælper ham slet ikke, men siger et og gør noget andet.”
22 %
af forældrene vurderer, at det er en negativ oplevelse for barnet at få karakterer*
”Vores barn føler sig meget presset hver eneste dag i forhold til sine egne krav og forventninger til sig selv”
”Der er mange opgaver, der skal løses i skolen, og min søn kan aldrig følge med, men han får ikke nok hjælp. Derudover bruger han mange kræfter på at føle sig accepteret i skolen og vil have legeaftaler hver dag for at gøre sig til venner med drengene i klassen. Han føler også, at han skal være med i forskellige online spil, se bestemte YouTube-videoer og serier for at følge med i dét, der bliver snakket om i skolen.”
“Vores datter trives dårligt i skolen, da hun er konstant på overarbejde, fordi hun ikke får den rette hjælp. Hun er udredt af skolen, der viser, at hun ikke har andre diagnoser end ordblindhed. Der er fundet fine redskaber frem, der kan bruges til at understøtte hende i skolen, men de bliver desværre ikke brugt – selv efter gentagende møder med lærere, pædagoger og ledelse. Karaktererne bliver en meget negativ oplevelse for hende, da hun godt ved, at hun ikke kan præstere det, hun skal.”
26 %
af forældrene oplever, at skolen i ringe grad eller slet ikke støtter deres barn, hvis han/hun er i mistrivsel eller igennem en svær periode*
“Min dreng har lærer, der forventer ekstremt meget, og forlanger, at han går lige så meget op i skolen som sin sport. De har udtalt, at hvis han vil på gymnasiet, så skal han tage sig sammen og fx sagt: “Du er ikke særlig boglig, så du får det svært”. Det er så demotiverende for et ungt menneske på 15. Man kan forlange, at man gør sit bedste, men man må som lærer favne bredere og respektere, at vi er forskellige.”
“Test kan fylde meget for min teenagesøn, særligt hvis han har en dårlig dag, og det ikke går helt så godt som lærerne, han selv og nok også vi som forældre forventer. Han kan også føle sig presset fra os forældre, da vi begge har Ph.d. Som han siger, kan det være svært at imponere sine forældre, og der er meget at leve op til. Da han p.t. gerne vil være læge og derfor læse medicin, ligesom sin storebror, kan han også føle et pres i forhold til at skulle have et højt gennemsnit for at kunne komme ind på studiet.”
37 %
af forældrene oplever, at deres børn ofte eller hele tiden føler sig presset over at skulle leve op til deres egne krav og forventninger til sig selv*
”Han skal præstere på alle parametre i alle fag hver dag. Han bliver målt og vejet både af lærerne og af de andre elever, da der er mere og mere, som skal udføres i gruppearbejde. Det tager glæden og nysgerrigheden ud af skolen – og gør alting mindre interessant. Det er som om, at karakterer er svaret på at gøre noget interessant i stedet for at investere i at lave god undervisning og tale faget op.”
31 %
oplever at skolen i ringe grad eller slet ikke arbejder for at mindske præstationspres og stress blandt eleverne*
”Hun er psykisk presset, føler sig dårlig og forkert og ikke hørt eller forstået af lærerne. Hun bekymrer sig meget om, hvilke konsekvenser det har, når hun ikke kan finde ud af en ting. Resultatet er mavepine, kvalme, hovedpine og mange sygedage. Hun får fysiske symptomer, jo mere de presser og ikke lytter. Hun kalder sig selv dum, og er kommet med udtalelser som ”hvorfor er jeg så dårlig!”, ” hvorfor kan jeg ikke lave det rigtigt første gang!” og ”jeg burde have regnet ud, at det ikke var smart.”
”Hans tid er planlagt og det spontane børneliv er næsten ikke eksisterende. I stedet er hans liv veltilrettelagt af forældre, skole, arbejdsliv, fritidsliv, frit, klub mv. Han er bange for at få skæld ud. Bange for ikke at gøre det godt nok. Bange for at blive “til grin” i klassen. Bange for at skille sig ud. Bange for ikke at forstå opgaverne. Bange for ikke at blive valgt til af klassekammerater. Han vil ikke i skole de dage han skal måles, vejes og bedømmes.”
49 %
af forældrene mener, at deres børn i nogen- eller høj grad har for travlt i hverdagen*
* Om undersøgelsen
Flere elever i udskolingen føler sig (ifølge forældrene) presset af skolens krav i forhold til de mindre klasser, tyder magasinet Skolebørns undersøgelse på.
De 686 folkeskoleforældre, der har besvaret spørgeskemaet, er tilfældigt udvalgt blandt de 30.000, der er tilmeldt magasinets nyhedsbrev. Respondenterne er repræsentative i forhold til geografi, og besvarelserne er vægtet i forhold til køn. Usikkerheden i besvarelserne afhænger af den konkrete andels størrelse, men ligger i denne undersøgelse på ca. 3,5 procentpoint.
Udgivet: januar 2022