Christians søn er højt begavet, men var ikke skoleklar

Manglende forståelse for højt begavede børns særlige behov kan føre til mistrivsel. Derfor er det vigtigt, at vi får mere viden på området.

Af: Anne Zenon

Matthias skilte sig ud blandt de andre børn. Han opsøgte de voksne og brugte lang tid på at fortælle om hver figurs egenskaber i et fiktivt computerunivers med en høj detaljegrad. Men familien var også bekymrede, for følelsesmæssigt var der en del udfordringer. Eksempelvis kunne hans verden bryde sammen, hvis de andre børn brød reglerne eller ikke formåede at følge dem. Christian så frem til at sønnen skulle starte i skole, men den stigende mistrivsel gjorde ham bekymret for det kommende skift.

Heldigvis var der en pædagog i Matthias børnehave, der selv havde en datter med samme tegn, som kunne genkende hans udfordringer. Dette blev starten på en positiv udvikling for Christians søn, der blev mødt i sine behov efter, at børnehavepersonalet fik mere viden på området. Overgangen fra børnehave til skole har fået stor betydning for hvordan Christian ser tilbage på forløbet. “Vores søn kom til at trives og overleveringen fra børnehaven gjorde, at skolestarten blev god. Lærerne have en god forståelse af, hvordan Matthias bliver motiveret til læring”.

“Vi skal forstå det her”

Efter Louise Karlsen, Matthias pædagog, blev opmærksom på hans behov, blev det klart for Louise, at de i børnehaven måtte erhverve sig viden på området. Hun fortæller, at personalet siden har haft en god indbyrdes dialog omkring begrebet højtbegavede børn, og hvordan de kunne spotte dem, stimulere dem og håndtere deres udfordringer. Institutionen har efterfølgende spottet flere børn med tegn på høj begavelse. ”De begyndte at forstå, hvordan verden ser ud gennem de højt begavede børns øjne,” siger Christian Hollbaum Jakobsen, der i høj grad værdsætter, at personalet tog det seriøst og inddrog den nye viden i deres faglig tilgang. ”Selv dem med 125-130 IQ kan have behov for særlige udfordringer. For hvis de ikke bliver udfordret, så ikke alene keder de sig, de kommer også til at føle, at det er forkert at være hurtigt,” uddyber han.

Asynkron udvikling

Ekspert i høj begavelse og forfatter til bogen ‘Højt begavede børn i dagtilbud – Find dem og udfordr dem’, håber at flere bliver opmærksomme på de højt begave børn. Mange tror, at det er nemmere, at gå i skole med en høj IQ, men så enkelt er det ikke forklarer Pia Ryding og uddyber: ”Det er en myte, at højt begavede børn nok skal klare sig. Der er behov for viden om, hvordan vi skal møde deres behov”.

Louise Kjeldsen, der har læse Pia Rydings bog erfarer, at højt begavede børn har brug for at blive mødt på deres interlektuelle plan for at være i trivsel. Men samtidig kan de have brug for at blive møde på et lavere følelsesmæssigt plan. Dette er et udtryk for en asynkron udvikling hos det højt begavede barn, som er vigtig at tage højde for.

LÆS OGSÅ: Er dit barn højt begavet?

Behov for tidlig indsats

Både far, ekspert og pædagog er enige om, at det gør en stor forskel at have viden om, at et barn er højtbegavet allerede ved skolestart. Nye screeninger giver mulighed for at opdage de højtbegavede børn allerede i 1. klasse. Men på dette tidlige tidspunkt i børnenes skoleliv, kan der desværre allerede være højtbegavede børn, der udviser tegn på mistrivsel fx underpræstation eller kedsomhed. Netop derfor vil det være optimalt, hvis man i overgangen mellem dagtilbud og skole kunne lave en plan, der sikrer, at barnet bliver mødt både fagligt og mentalt fra den første skoledag.

”Det handler ikke om at putte børn i endnu en kasse, men om at tage hånd om disse børns behov for intellektuelle udfordringer, for at de ikke ender i mistrivsel ved allerede i børnehavealderen at prøve at passe ind i gruppen af jævnaldrende. I stedet skal vi sørge for, at børnene tager oplevelsen af, at det er ok at have nogle lidt andre interesser end deres jævnaldrende med sig, når de starter i skole,” siger Louise Karlsen.

Pia Ryding tilføjer ”Vi kan godt kalde det en kasse, så længe vi husker, at den ikke er ekskluderende og endimensionel. Barnet kan godt være højtbegavet, verdens bedste klatrer og ordblind. Det væsentlig er, at der er rum til barnet og de interesser, barnet har.”

LÆS OGSÅ: 7 grunde til at dit barn keder sig i skolen, og hvad du kan gøre

De misforståeden børn

Højt begavede børn bliver ofte misforstået. Er barnet introvert, kan det ofte have en mere sensitiv og intens måde at tænke og sanse på. De tager mere ind og overvældes hurtigere, fordi de bruger mange kræfter på at sortere det. De har derfor ofte et større behov for forudsigelighed og for at blive skærmet fra tid til anden. De mere ekstroverte højtbegavede børn kan blive opmærksomhedskrævende og provokerende. Men den underliggende problematik omkring understimulering er den samme hos både de introverte og de ekstroverte børn. Misforståelser kan risikere at føre til fejlfortolkninger, når man fokuserer mere på symptomerne på mistrivslen, fremfor hvad det er for nogle behov, der ikke er blevet opfyldt. Og her ligger fejltolkninger med mistanke om forkerte diagnoser lige for.

LÆS OGSÅ: Rollen som dygtig kan få negative konsekvenser