Klumme:
Når din dreng vil være pige og omvendt eller noget helt tredje– er folkeskolen ikke altid det nemmeste sted at være…
Mine børn har ikke følt sig mobbet eller ekskluderet i folkeskolen, fordi de har eksperimenteret med deres køn og/eller seksualitet, men måske er de heldige. En undersøgelse blandt LGBTQ+ børn og unge tyder på, at de er særligt udsatte for mobning, ensomhed og mistrivsel i skolen. Måske vi kan lære lidt af vores svenske naboer, der har haft fokus på kønsopfattelse og -identitet i årtier, og stadig erkender ikke at være nået i mål.
TEKST: CHARLOTTE HØJLUND
Ud af mine syv børn har i hvert fald de fire af dem i perioder eksperimenteret og/eller undersøgt deres egen kønsopfattelse eller seksuelle orientering, og nogle er stadig i gang med at finde sig selv. Min yngste, Lykke på 9 år, har været igennem en længere transformation fra at være født som pige til selv at bestemme, at hun var dreng i 3-års alderen. Det tog mig lidt tid helt at acceptere, så selv om hun fik lov at klæde sig som ’dreng’, var det først, da hun blev 5 år, at vi klippede hendes hår helt kort. Da Lykke nåede 6-7 års alderen, begyndte hun igen at definere sig som pige, og i dag er hun vild med sit lange hår, franske fletninger osv. Ingen af os ved jo, hvor det engang lander, men lige meget hvad, vil hun altid være min Lykke.
Det anslås, at omkring fire procent af befolkningen identificerer sig som homo- eller biseksuel, transkønnet eller non-binær, så det er jo nok ikke så almindeligt, at over halvdelen af ens børn har stået eller stadig står med disse overvejelser. Måske vidner det om et åbent hjem – eller at vi bor i København, hvor der generelt (som i andre storbyer) er lidt højere til loftet – også hvad seksualitet og kønsopfattelse angår.
Rapport: Mange LGBTQ+ elever mistrives
Jeg har ikke selv oplevet, at nogle af mine børn har følt sig mobbet, ekskluderet, truet eller har oplevet hadkriminalitet mod dem selv eller andre. Tværtimod har jeg en oplevelse af en stor grad af inklusion, også af andre kammerater, der åbenlyst har vedkendt sig en anden seksualitet end den heteroseksuelle. Når det er sagt, kan jeg jo, som ciskønnet heteroseksuel kvinde, være præcis lige så privilegieblind som alle andre.
I februar 2021 udkom en rapport udarbejdet af LBGTQ+ Ungdom og LGBTQ+ Danmark, der tegnede et billede af, at langt flere LBGTQ+ børn og unges trives dårligt i grundskolen, sammenlignet med eleverne i den nationale trivselsmåling. Langt flere føler sig udsat for mobning, en stor del føler sig ensomme og de fleste bliver udsat for homofobiske og transfobiske skældsord. Størstedelen af de børn og unge, der har besvaret undersøgelsen, savner tydelige regler for god opførsel i klasseværelset i forhold til brug af skældsord og mobning på baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering.
Personligt har jeg en oplevelse af, at der på mine børns skole bliver taget fat i den slags, ligesom der undervises meget i forskellige seksualiteter, andre familieformer og kønsopfattelser end de gængse, blandt andet i skolernes Uge 6. Undersøgelsen fra LGBTQ+ Ungdom kritiserer dog, at der i den danske grundskole generelt mangler undervisning, viden og repræsentation af forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer.
Hvad betyder LGBTQ+?
LGBTQ er en forkortelse, der benyttes som samlet udtryk for grupperne Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Queer. Ofte bliver forkortelserne brugt som et samlebegreb for en meget divers gruppe mennesker, derfor er der også et inkluderende plustegn til sidst.
Lad os lære lidt af Sverige
Herhjemme har vi ofte grinet lidt skævt af det svenske kønsbegreb ’hen’ for at være overdrevet politisk korrekt samt den politiske korrekthed generelt i Sverige sammenlignet med Danmark. Men på den anden side af sundet er de altså en del længere fremme, end vi er herhjemme. I Sverige har man nemlig i årtier været opmærksomme på diskriminering i forhold til både seksuel orientering og kønsopfattelse, og at det var noget, man skulle arbejde med. I det seneste politiske udspil fra vores svenske naboer fra januar 2021 styrker den svenske regering arbejdet for LGBTQ+ personers rettigheder og muligheder. Allerede sidste år udvidede man listen over offentlige myndigheder, der er defineret som ’LGBTQ+ strategiske myndigheder, så de tæller alt fra politi og børneombudsmand til immigrationsmyndighed, ligestilling, kultur og skolevæsen samt flere andre. Men man nøjes ikke med pæne hensigtserklæringer, for der følger også en pose penge med – 14 mio. s.kr. for årene 2020 og 21 samt yderligere 10 mio. s.kr. for 2022.
Da man på trods af mange års indsats stadig ser, at unge LGBTQ+ personer har dårlige psykisk velbefindende end andre, er det største indsatsområde at skabe et tryggere skolemiljø for disse børn og unge, da de vurderer, at skolen er det sted i samfundet, hvor unge LGBTQ+ personer er mest udsatte.
Det var nok ikke det dummeste af tage med sig herhjemme. For selv om det kun er en mindre del af den samlede befolkning, der identificerer sig som homo- eller biseksuel, transkønnet eller non-binær, er mobning, eksklusion, skældsord, trusler og decideret vold mod denne gruppe selvfølgelig helt uacceptabelt i skolen.
”Skolerne skal allerede i dag undervise i mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet som en del af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i grundskolen. Derfor mener regeringen ikke, at løsningen er yderligere lovkrav. I stedet skal vi understøtte skolerne i at sikre alle elevers trivsel. Der blev på finansloven for 2021 afsat 15 mio. kr. de kommende tre år til styrkelse af seksualundervisningen i grundskolen. Samtidig er et vejlednings- og inspirationsmateriale til lærere og ledere i grundskolen under udarbejdelse.”
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, februar 2021
Hvor mange LGBTQ+-personer er der i Danmark?
%
definerer sig selv som homoseksuelle.
%
som biseksuelle.
%
definerer sig selv som transkønnet eller non-binær.
Kilde: SEXUS-undersøgelsen, 2019
Utilstrækkelig seksualundervisning
%
af folkeskoleeleverne i 7. klasse svarer, at de i skolen har ”lært om forskellige former for seksualitet”
%
svarer, at de har ”lært om betydningen af forskellighed i krop, køn og seksualitet”.
Kilde: Rapport fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) som i 2018 fik gennemført en evaluering af seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i folkeskolen og på frie grundskoler med data fra 1933 elever på 22 skoler.
Det viser undersøgelsen om LGBTQ+ børn og unge:
- 37 % oplever, at de tit eller meget tit føler sig ensomme i grundskolen. Det gælder ”kun” for 6 procent i den nationale trivselsmåling.
- 9 ud af 10 oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen.
- 56 % har ikke oplevet mobning i skolen af baggrund af deres LGBTQ+ identitet.
- 67 % oplever ikke, at der er tydelige regler for god opførsel i klasseværelset i forhold til brug af skældsord og mobning på baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering.
- 64 % har haft selvmordstanker. 53 % har udført selvskade. 40 % har en spiseforstyrrelse.
LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark anbefaler:
-
Årlig trivselsundersøgelse af LGBTQ+ elevers trivsel i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
-
Landsdækkende skolekampagne mod mobning og skældsord rettet mod LGBTQ+ personer.
-
Lovkrav om LGBTQ+ undervisning i grundskolen som en integreret del af undervisningsmaterialet og pensumlister.
-
Nedsættelse af arbejdsgruppe til fremme af en mere inkluderende og mangfoldig skole.
-
Læreruddannelsen skal indeholde viden om forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer samt viden om forebyggelse af diskrimination.
FORÆLDRE OM TRANSKØNNEDE I SKOLEN
Magasinet Skolebørn har i marts 2021 lavet en spørgeundersøgelse med besvarelser fra 595 forældre til børn i folkeskolen. Blandt dem har 9 % svaret, at der er en eller flere transkønnede elever i deres barns klasse. Her kan du se, hvordan de oplever elevernes accept af transkønnede:
“En af pigerne i klassen mener hun burde have været en dreng. Hun leger med både drengene og pigerne, og alle taler åbent om det. Det er jo bare sådan hun er, og det er helt normalt i klassen.”
”En dreng i klassen vil i perioder gerne kaldes ved pigenavn.
Det accepterer børnene, og han er fortsat lige vellidt.”
”Der er en åben transkønnet pige i min datters klasse. Pigerne er rimelig forstående og ligeglade, mens drengene kan være ret onde og er bange for, hvad andre elever vil tænke, hvis de ses sammen. Min datter er glad for hende. Det er værst med lærerne, synes hun.”
”Min datter sagde forleden, at de er den første generation, som virkelig forstår, hvad det er.”
”Han føler sig som dreng og er sammen med drengene i alle de sammenhænge, hvor de er delt op i piger og drenge. Børnene tænker slet ikke over det. Jeg har hørt forældre undre sig, men alle accepterer og respekterer, at det er sådan det er.”
”En dreng i klassen har siden børnehaven klædt sig i lyserødt og glimmer, haft prinsessekjoler på, sat håret op med hårpynt mv. Vi har ikke snakket seksualitet herhjemme, men om accept af forskellig smag og interesser. Det er ikke noget der fylder i klassen. Sådan er han bare.”
”Min ældste datter er transkønnet. Den viden har de modtaget pænt i min yngste datters klasse. De største fordomme har vi mødt hos indremissionske forældre.”
”En af børnenes forældre er transkønnet. Der er stor forståelse mellem børnene og de har tacklet det bedre end de fleste forældre.”
”Jeg opfordrer altid selv min datter til at være åben og spørge, i stedet for at pege eller snakke i krogene.”
”Eleverne kender ikke meget til det og det understøttes ikke af lærerne.”
”Mit barn går i en heldagsskole, hvor de netop arbejder med emnet at være anderledes. De har fokus på diagnoser, men jeg har en oplevelse af, at det gør dem mere forstående overfor transkønnede etc. også.”
”Der har tidligere været en transkønnet i klassen, og det var fuldt accepteret.”
”Min søn i 2. klasse fortalte forleden, at en klassekammerats far blev født som pige. Det lod til at være helt okay.”
Historien om ‘hen’
Selv om det svenske ord ’hen’ først blev officielt optaget i den svenske ordbog i 2015, er det langt ældre og optrådte første gang i 1966, hvor den svenske sprogforsker, Rolf Dunås, skrev en klumme, hvor han foreslog et nyt pronomen til det svenske sprog:
“For mit eget vedkommende kan jeg drømme om, at man fra ‘han’ tog et skridt fremad i vokalrækken og fra ‘hun’ [på svensk ‘hon’] to skridt tilbage og opfandt det tokønnede ord hen med kort e.”
Det er siden blevet voldsomt diskuteret i hhv. 60’erne, 70’erne og 80’erne, bl.a. er der i forskerkredse meget forskellig opfattelse af, om det er to- eller intetkønnet – eller bare kønnet.
Udgivet: april 2021
