7 grunde til, at dit barn keder sig i skolen
– Og hvad du kan gøre
Det er først og fremmest lærere og skoleledelser, der kan gøre noget ved det stigende problem med kedsomhed blandt skoleelever, men forældre kan også spille en aktiv rolle, lyder det fra Nadia Holmgren, der er medforfatter til bogen Til kamp mod kedsomhed – i skoler og på ungdomsuddannelser. Det handler om at finde ud af, hvad der motiverer eleverne – og her er forældrenes bidrag vigtigt, for det er dem, der har bedst indsigt i deres egne børn.
TEKST: ANDERS KLEBAK
ILLUSTRATION: FOTINI TIKKOU
- Motivation -
1.
Dit barn synes undervisningen er kedelig.
Som forælder kan du danne dig et billede af, hvad der motiverer dit barn, hvad dets styrker er og hvordan dit barn har nemmest ved at lære. Er det fx ved at lytte, læse eller tegne? Er der særlige emner, barnet synes er sjovt, undervisningsmetoder, der motiverer osv.? Den viden kan du bruge til en dialog med lærerne om, hvordan de kan afprøve nye tiltag, der øger dit barns motivation og lyst til at gå i skole.
2.
Niveauet er for højt
Hvis dit barn konstant møder opgaver eller undervisning på et niveau, der overstiger dets kompetencer, kan det hurtigt havne i en negativ spiral, hvor motivationen falder markant. Her er det især vigtigt, at man som forælder forstår, at det for nogle børn tager lidt længere tid at knække koden. Det er et spørgsmål om tid, vedholdenhed og den rette hjælp. Ikke om, at dit barn aldrig lærer det.
Nadia Holmgren opfordrer til, at du spørger lærerne, hvad I med fordel kan træne på hjemmefronten.
“Og i hjemmet er det afgørende at skabe trygge rammer, når barnet sidder med opgaver. Undgå stressende situationer, hvor barnet er sulten eller træt, da det bare giver mere frustration,” lyder rådet.
3.
Niveauet er for lavt
En gruppe børn møder for få udfordringer i skolen. De bliver hurtigt færdige med opgaverne og har meget tid til overs. For nogle er det fint, og de kan nemt fylde den ekstra tid ud selv. Andre bliver ramt af dræbende kedsomhed.
Hvis dit barn bliver understimuleret i skolen og keder sig, bør du både tage en snak med barnet om, hvordan det kan få motivationen tilbage, men også med lærerne om, hvordan man kan skrue op for udfordringerne.
4.
Mangel på mening
Hvad skal jeg overhovedet bruge Pythagoras læresætninger eller den tyske grammatik til? Den slags spørgsmål kan de fleste elever blive ramt af. Og det kan være svært at være topmotiveret, hvis undervisningen ikke er relevant. Men det er samtidig en udfordring, som ikke kan løses med et trylleslag.
“Det kan være svært at komme ud over problemet for lærerne, fordi der trods alt er et pensum, eleverne skal lære, uanset hvad de synes om det,” siger Nadia Holmgren.
Men du kan som forælder aktivt støtte op om skolen, ved at hjælpe dit barn til at forstå, at det faktisk ikke er meningsløs viden, læreren forsøger at proppe i hovedet på dem. Fx ved at stille reflekterende spørgsmål som “hvorfor tror du, I skal lære om det?” eller “hvad kan man bruge det, du har lært til?”. Alene det, at interessere sig for dit barns skolegang, er med til at signalere, at det, der foregår i skolen, har værdi.
5.
Mangel på medbestemmelse
“Der bliver talt meget om medbestemmelse i skolen, men det kan nogle gange være svært at få øje på for eleverne,” siger Nadia Holmgren. Og mangel på indflydelse kan også dræne lyst og engagement, forklarer hun. Igen er det en svær problemstilling at løse, for på mange måder er skolen et sted, hvor eleverne må finde sig i, at meget bliver bestemt af andre end dem selv. Det samme gælder, når det kommer til variation i undervisningen. For ensartede aktiviteter og mangel på forandring, kan lægge en dæmper på engagementet.
Både elev-indflydelse og varierende undervisning er svære emner at gøre noget direkte ved, som forældre. Men forældre kan være med til at flytte fokus, så eleverne får øje på de områder, hvor de faktisk har indflydelse, og på muligheder for at få variation i skoledagen, og derigennem styrke motivationen, mener Nadia Holmgren. Det handler ikke om at strø sukker henover problemerne, men at få dit barn til også at få øjnene op for positive aspekter.
“Du kan fx rette dit barns opmærksomhed mod mulighederne for selv at vælge emner, hvem man skal arbejde i gruppe med, eller om en projektopgave kan løses med ved at lave en film,” siger hun.
6.
Vi har vænnet os til at klikke os ud af kedsomhed
Omfanget af kedsomhed i skolen ser ud til at stige år for år. Det kan der ifølge Nadia Holmgren være flere årsager til, men en del af mistanken retter sig mod vores nemme adgang til underholdning og adspredelse på smartphones, tablets og spillekonsoller.
Hun advarer mod at dæmonisere den digitale udvikling, men peger dog på, at der er en reel risiko for, at børn vænner sig til at kunne klikke sig ud af kedsomhed. Og det gør dem dårligere til at stå i mod, når en skoleopgave kræver vedholdenhed.
“Jeg har for nylig holdt oplæg på en skole, hvor lærerne fortalte, at de havde svært ved at hamle op med den underholdningsværdi, børnene finder uden for skolen. Selv om det er en gruppe meget engagerede lærere, så venter børnene bare på, at de kan komme hjem og spille Fortnite,” siger hun.
Hun opfordrer derfor forældre til at lære deres børn, at den digitale underholdning ikke skal være et quick fix mod kedsomhed. Fx ved at sætte grænser for, hvor længe de må spille eller være på sociale medier.
7.
Skraldespanden
En sidste pointe er, ifølge Nadia Holmgren, at dit barn måske mener noget helt andet med “jeg keder mig”, end det, der umiddelbart ligger i ordene. Kedsomhed kan dække over en lang række ting, som barnet enten ikke kan eller vil tale om. Fx at man er utryg ved sin lærer, ensom i klassen eller bange for ikke at være god nok.
“På den måde kan kedsomhed være et slags skraldespands-ord for et andet problem,” siger hun. Derfor er det afgørende, at du lytter godt efter og spørger ind, når dit barn taler om kedsomhed, for at se om der er en anden underliggende årsag, som ikke har noget med undervisningen at gøre. Og så er det selvfølgelig det problem, der skal arbejdes med,” siger hun.
Nadia Holmgren er medforfatter til bogen “Til kamp mod kedsomhed – i skoler og på ungdomsuddannelser”, som er rettet mod lærere og udgivet på forlaget Dafolo.
Hun har virksomheden Familieflow, og holder kurser og oplæg for forældre og lærere om bl.a. pædagogik, opdragelse og trivsel.
