Forsker i præstationskultur:
”Vi skal udvide rammerne for, hvordan en præstation kan se ud”
Der er flere ting, der skal gøres anderledes, hvis vi skal komme præstationspres og mistrivsel til livs i skolerne. Sociolog, der forsker i unges mentale helbred, giver fem bud på, hvad der skal til. Men det er afgørende, at vi gør det på klasseniveau og stopper det individuelle fokus, mener han.
TEKST: LINE FELTHOLT
ILLUSTRATION: ELS COOLS
Har eleven forstået budskabet i teksten? Er facit rigtigt i regneopgaven? Har gruppen fulgt opskriften i hjemkundskab? Alt sammen opgaver, hvor eleverne kan gøre det ’rigtigt’ eller ’forkert’.
Dét er der ikke noget dårligt i. Så længe det ikke bliver den eneste måde at gøre det på i skolen.
”Der er ikke noget i vejen med, at børn og unge bliver dygtigere og udvikler sig. Det er en del af det at gå i skole. Det negative er, når præstationer bliver altoverskyggende. Og når rammerne for præstationer følger en bestemt formel, en snæver kasse, som alle elever skal passe ned i hele tiden. Så opstår der mistrivsel,” lyder det fra Søren Christian Krogh, postdoc i sociologi ved Aalborg Universitet og ekspert i unges mentale trivsel og præstationskultur.
Mange veje
Ifølge Center for Ungdomsforskning (CEFU) er de primære årsager til mistrivsel blandt unge: Det høje tempo og præstationspres i skolen. Modgiften, mener CEFU, er: Lavere tempo, mere fællesskab og mindre fokus på præstation.
Sociolog Søren Christian Krogh er medforfatter til bogen ’Præstationskultur’ fra 2021. Han mener ikke at der findes noget mere frigørende for børn og unge, end når de finder ud af, at ”det er mig selv, der er blevet dygtigere,” som han formulerer det. Og altså ikke blot har løst en opgave rigtigt.
Han mener, at der er mange måder at bryde formlen for, hvad en præstation er.
Passer ikke alle
Der er nemlig et stigende antal kommuner og skoler, som ifølge Søren Christian Krogh, gør noget for at løse problematikkerne omkring mistrivsel og præstationspres. Men hverken i forskningen eller ude på skolerne findes der et færdigt koncept, der kan rulles ud og som løser det hele.
”Der er vi ikke endnu,” vurderer Søren Christian Krogh.
Det handler nemlig i høj grad om forebyggelse. Indsatserne skal tænkes ind tidligt og i alt, hvad man gør i skolen, hvis det skal virke, understreger sociologen. De skal også tilpasses, for forskning viser, at når det gælder indsatser mod mistrivsel, er der ikke ’one size fits all’.
”Indsatserne skal tilpasses den enkelte skole. Ellers virker de ikke særligt godt,” slår Søren Christian Krogh fast og giver her nogle bud på, hvor skolerne overordnet kan tage fat og tilpasse efter deres eget DNA.
LÆS OGSÅ: 3 SKOLERS INDSATS MOD PRÆSENTATIONSPRES
Forskeren:
5 indsatser der forebygger mistrivsel
1.
Udvid rammer for præstation
”Børn og unge navigerer i faste formler for, hvordan en præstation ser ud, både i skolen, på de sociale medier og i vennegruppen. Præstationer fylder så meget i deres liv. Derfor bør skoler udvide rammerne for, hvad en præstation er. Handler frilæsning kun om at højne læsehastigheden, eller kunne det også understøtte nysgerrigheden? Der skal tænkes meget mere i undervisning, der understøtter nysgerrighed og lysten til at eksperimentere.”
2.
Styrk fællesskabet
”I udskolingen fylder eksamener og pensum mere og mere. Men det er vigtigt stadig at understøtte positive og rummelige klassefællesskaber, som stadig i de store klasser et virkelig godt værn mod mistrivsel. De gamle dyder om klassetrivsel er en vigtig del af forebyggelsesarbejdet, men går tit i glemmebogen i de store klasser, fordi der skal nås så meget fagligt.”
3.
Fokus på krop og køn
”Det er en god ide at arbejde med at understøtte et positivt syn på krop, køn og mangfoldighed. Drenge og piger oplever, at de skal være på en særlig måde i skolen. Der er alt for mange kønnede forventninger, som også har med præstationer at gøre. Vi forventer, at piger er gode til dét – og at drenge er gode til dét. Det samme gælder seksualitet, etnicitet og handicap. Det hænger sammen med det rummelige klassefællesskab, som skal tænkes ind hele vejen gennem skoletiden.”
4.
OBS på udsathed
”Vi er vant til at tænke udsathed som børn, der vokser op med misbrug eller i fattigdom. Men udsathed findes i flere former. Psykisk udsathed optræder også hos børn og unge, som har det godt derhjemme og tilsyneladende har det hele kørende for sig. Dem skal vi også lære at spotte. Derfor skal vi udvide rammerne for udsathed. Ellers overser vi en stor gruppe.”
5.
Fokus på hele klassen
”Hvis det skal lykkes at forebygge mistrivsel, skal der arbejdes på klasseniveau. Vi skal væk fra en individfokuseret tilgang, hvor det er det enkelte barn, der skal blive bedre til at begå sig i præstationskulturen. Den tilgang fortæller barnet, at det ikke er kulturen, den er gal med, men barnets evne til at begå sig i den. Vi skal huske på, at sociale problemstillinger kræver sociale løsninger.”
Kilde: Søren Christian Krogh, postdoc i sociologi ved Aalborg Universitet.
LÆS OGSÅ: Mistrives min teenager?
Udgivet: oktober 2022
