Inklusion er en måde at tænke på
På Engbjergskolen i Herning har lærere, forældre og elever gennem de seneste syv år arbejdet sammen om gøre børnenes forskellighed til en styrke. Skoleleder Elise Cramon beskriver inklusionsindsatsen som en værdi, der gennemsyrer både lærernes daglige arbejde og samarbejdet med alle skolens forældre.
TEKST: SUZETTE FROVIN
FOTO: CHRISTIAN BRANDT
Birthe Lissner
En god start på dagen
Lærer Birthe Lissner møder 10 min. før skoledagen begynder. På Smartboardet kan eleverne se, hvilke fag de skal have, og hvilke opgaver de skal arbejde med i løbet af dagen.
”Tydelighed og forudsigelighed skaber ro i klassen, fordi børnene ved, hvad de skal, og hvilke forventninger jeg har til dem i løbet af dagen. Samtidig kan de spørge ind til de ting, de er usikre på og forberede sig på dagen, der kommer.”
Tidlig indsats
Hvis et barn udebliver, kontakter skolen forældrene for at høre, hvorfor barnet ikke kommer i skole. På et møde lægger lærere og forældrene sammen en handlingsplan for barnet. Der holdes løbende statusmøder med forældrene – og i nogle tilfælde børnene – indtil der igen er faldet ro på.
Elise Cramon
Rummelighed
”For os handler inklusion ikke kun om diagnoser, men om at vi kan rumme så mange forskellige børn i skolen som muligt. Vi er efterhånden lykkedes med at skabe en kultur, hvor både lærere, elever og forældre ser forskellighed som en styrke både for det enkelte barn og for fællesskabet,” siger Elise Cramon.
Mentorordning
Når der kommer nye elever i klassen, udpeger læreren 1-2 klassekammerater som mentorer for den nye elev. Deres opgave er både at vise eleven rundt på skolen og at hjælpe med, at eleven falder til i klassen. Samtidig giver det mentorerne en anderledes og ny udfordring, som de vokser med.
Højt informationsniveau
”Hvis dit barn skal fungere i klassen, er det vigtigt, at hele gruppen fungerer. Det er vores primære budskab til forældrene, fordi vi ved, at forældre potentielt kan tale børn ud af klassen. Vi understreger over for forældrene, at både klassens, men også den enkelte elevs trivsel er en fælles opgave,” siger Elise Cramon.
Hvis en elev har særlige behov, informerer skolen alle forældre så tidligt som muligt i forløbet. Det kan være på årlige forældremøder, men det kan også være til ekstraordinære fyraftensmøder. Når forældrene er velinformerede, kan de bedre støtte op om fællesskabet i klassen.
Med ærlighed kommer man længst
Børnene ved godt, de er forskellige. Derfor er åbenhed i klassen et afgørende princip i inklusionsindsatsen. Snart kommer en autisme-konsulent på besøg i 3.a og fortæller om autisme. Viden skaber mere rummelighed for de kammerater, der nogle gange har det svært.
Fokus på overgange
Engbjergskolen arbejder systematisk med overgangen fra børnehave til skole. Lærerne har en samtale med pædagogerne i børnehaven om den gruppe af børn, der skal starte i skole. Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, holder skolen og institutionen et overdragelsesmøde sammen med barnets forældre.
Samtidig har skolen sat tid af til, at den kommende klasselærer kan tage på besøg i børnehaven for at lære børnene at kende. Birthe Lissner havde således 10 timer i børnehaven, inden hun blev klasselærer.
Barnets forældre er medaktører
Samarbejde med barnets forældre er afgørende for inklusionsarbejdet. På Engbjergskolen ser de forældrene som medaktører. Lærere og forældre mødes til løbende status- og opfølgningsmøder for i fællesskab at sætte mål for arbejdet med barnet. Alle møder følges op af et skriftligt referat, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aftaler forældre og lærere har lavet på mødet. Det sikrer en fælles forståelse i samarbejdet mellem skole og hjem.
Udgivet: marts 2019
