Forældre til børn med særlige behov:

”Kommunen tænker mere på penge end på børnenes trivsel”

Hele 77 procent af forældre til børn med særlige behov oplever, at økonomien har betydning for, hvilken støtte deres barn får, viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre. Og det går ud over kvaliteten af skoletilbuddet til de sårbare børn, hvis man skal dømme på, hvordan det går med elevernes trivsel og faglige udvikling. For nogle går det så skidt, at hele familien vælter, når der bliver spændt ben for barnets skolegang.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PETER HERMANN

“Skolen har ikke de rigtige værktøjer, forståelse eller erfaring til at løse mit barns udfordringer og skabe trivsel. Kommunen tænker mere på at spare penge end på barnets udvikling og kaster bolden videre til forældrene.”
Sådan skriver en forælder i magasinet Skolebørns nye undersøgelse med besvarelser fra 1433 forældre til børn med særlige behov. Den viser generelt et nedslående billede på inklusionen i folkeskolen. Og det ser desværre ikke ud til, at vi er inde i en positiv udvikling. Mange af de samme spørgsmål stillede vi i en lignende undersøgelse i 2019, og tallene er stort set de samme i 2022. Om noget er udviklingen gået tilbage.

Det er det samme billede, der tegner sig i Skole og Forældres Forældrerådgivning, hvor forældre kan ringe og få vejledning, når de oplever udfordringer med deres barns skolegang. ”Der er flere, der ringer til Forældrerådgivningen, og sagerne er blevet mere alvorlige. Forældrene oplever, at kvaliteten af den støtte og de tilbud, der er til deres børn, er så dårlig, at børnene mistrives og ikke udvikler sig fagligt. Når forældrene prøver at italesætte udfordringerne for skolen eller i forvaltningen, er det som at slå i en dyne. Der sker ingen forandringer, og forældrene føler en stor grad af afmagt og håbløshed,” fortæller leder af Forældrerådgivningen, Rikke Alice Bille.

Hele familier bryder sammen
Selvom både magasinet Skolebørns undersøgelse og en større undersøgelse fra VIVE tidligere på året viser store udfordringer med inklusionen, er der også gode historier.

”Når det lykkes, er det jo fantastisk. Så udvikler børnene sig både fagligt og socialt og kan bidrage positivt til klassefællesskabet, få en uddannelse og en fremtid på arbejdsmarkedet,” siger Rikke Alice Bille, der selv tidligere har arbejdet mange år i folkeskolen med elever med særlige behov. Omvendt er konsekvenserne store, når det går skidt.

”Barnet får forringet sine fremtidsmuligheder, men det rammer også hele familien hårdt, når et barn mistrives og måske har det så svært, at det slet ikke kan komme i skole,” siger hun på baggrund af de historier, som forældrene ringer ind med. I Skolebørns undersøgelse kan man også læse i kommentarfelterne, at flere forældre må passe deres børn hjemme, går ned med stress og bliver skilt, ligesom søskende også begynder at få udfordringer i skolen, når familien er udsat for det store pres, det er når et barn har det dårligt. Hele 58 procent af forældrene mener, at samarbejdet med skolen og kommunen har haft en negativ indflydelse på deres familieliv, hvorimod kun 20 procent oplever, at det har haft en positiv betydning.

”Ikke nok med, at det kræver ekstra energi at have et barn med særlige udfordringer, så skal man også bruge en kæmpe portion energi (som man egentlig ikke har) på at slås med kommunen. Det går ud over parforholdet, søskende og hele familiens liv,” skriver en forælder fx i undersøgelsen.

Og hvad skal vi så gøre for at hjælpe de børn og familier, der mistrives på grund af forholdene i folkeskolen?
”Det er selvfølgelig en meget kompleks problemstilling, men hvis man skal sige det helt enkelt, så skal vi hæve kvaliteten af indsatserne for børn med særlige udfordringer. Det gælder både i forhold til at forebygge i almenklasserne og i specialundervisningen. I almenklasserne kræver det færre børn i klasserne og personale, der er uddannet både til almenundervisningen og indenfor specialpædagogik – og helst to i hver klasse, så der fx er mulighed for at dele eleverne op i mindre hold. Og så skal samarbejdet med forældrene styrkes,” lyder vurderingen fra Rikke Alice Bille.

LÆS OGSÅ: Forældre til børn med særlige behov: Det har virket for vores børn

Citater fra undersøgelsen:

INKLUSION I FOLKESKOLEN

• Inklusion er en skolepolitisk målsætning om, at læringsmiljøet i skolen skal tilpasses, så børns forskellige undervisningsmæssige og sociale behov kan tilgodeses inden for rammerne af almenskolen.
• Mellem 30 og 50 procent af de skolechefer, PPR-ledere, skoleledere samt lærere, som har deltaget i VIVEs spørgeundersøgelser, vurderer, at der ikke er tilstrækkelige kompetencer på almenskolerne til at undervise og støtte elever med socio-emotionelle vanskeligheder og særligt sårbare elever.
• Elever med særlige behov, der undervises i en almenklasse, består i højere grad folkeskolens afgangseksamen og har større sandsynlighed for at gennemføre deres ungdomsuddannelse end elever, der undervises i segregerede specialtilbud. Desuden tyder resultaterne på, at inklusion i almenundervisningen ikke har nogen negativ betydning for elevernes trivsel, skoleskift eller fravær.

Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Udgivet: august 2022